Hvad er en stofskiftesygdom?
Op mod hver 10. dansker vil få en stofskiftesygdom på et tidspunkt i livet – flere kvinder end mænd. Faktisk udvikler hver sjette kvinde en behandlingskrævende stofskiftesygdom. Børn, unge, voksne, ældre og gravide kan blive ramt.
Skjoldbruskkirtlen producerer stofskiftehormoner, som sørger for kroppens energiomsætning. Hos børn sikrer disse hormoner barnets normale vækst og udvikling.
En stofskiftesygdom skyldes ubalancer i reguleringen af skjoldbruskkirtlens hormoner. Det resulterer i, at man kan have for højt stofskifte. Eller for lavt stofskifte, fx sygdommen Hashimoto, som er en kronisk inflammationstilstand i skjoldbruskkirtlen. Cancer i skjoldbruskkirtlen forekommer i sjældnere tilfælde.
Både for højt og for lavt stofskifte udvikles oftest gradvist over lang tid. Symptomerne er meget forskellige fra patient til patient, og alle patienter har langt fra alle symptomer. Samtidig er det forholdsvis generelle symptomer, og den gradvise udvikling gør, at du måske ikke altid er opmærksom på, at der kan være tale om en stofskiftesygdom. Specielt ikke hos ældre, hvor dårlig hukommelse ofte forveksles med alderdomssvækkelse.
Gode råd til stofskiftepatienter skrevet af stofskiftepatienter.
Ofte stillede spørgsmål som stofskiftepatient
Selv ”gamle, garvede” stofskiftepatienter, der kender symptomerne, lægger derfor heller ikke altid mærke til, at deres stofskifte ændrer sig.
Husk, dit stofskifte kan let kontrolleres ved en blodprøve hos din læge!
Husk, dit stofskifte kan let kontrolleres ved en blodprøve hos din læge!
Stofskifte og skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtlen er en lille kirtel, der sidder i det bløde punkt forrest på halsen mellem kravebenene. Kirtlen har samme form som en sommerfugl og hedder på latin thyreoidea.
Skjoldbruskkirtlen producerer stofskiftehormonerne triiodthyronin (T3) og thyroxin (T4).
Hvor meget stofskiftehormon din krop skal bruge og hvornår, styres af hormonet TSH, som din hjernes hypofyse producerer. Dit stofskifte reguleres altså i et samspil mellem hypofysen og skjoldbruskkirtlen.
Stofskiftehormonerne har en lang række funktioner afhængigt af, hvilket organ eller celletype de virker på. Overordnet har disse hormoner medindflydelse på kroppens energiomsætning og er livsvigtige for os.
For højt stofskifte
For højt stofskifte kaldes også hyperthyreoidisme eller thyreotoksikose. Hvis du har for højt stofskifte, kan du have nogle af disse symptomer:
• Hurtig hjerterytme
• Rysten, især på hænderne
• Muskelsmerter/muskelsvaghed
• Vægttab, trods øget appetit
• Rastløshed, nervøsitet, angst
• Koncentrationsbesvær
• Udtalt træthed
• Søvnproblemer
• Svedtendens, varmeintolerance
• Ændring af øjnene
• Diarré
• Menstruationsforstyrrelse
• Struma (forstørret skjoldbruskkirtel)
Cancer
Knuder i skjoldbruskkirtlen er hyppige og skal eventuelt behandles. Tilstanden bør altid undersøges, fordi der er en lille risiko for, at knuderne kan være ondartede. Det skal dog understreges, at kræft i kirtlen er sjælden, og den kan i de fleste tilfælde behandles med godt resultat, såfremt den opdages i tide.
For lavt stofskifte
For lavt stofskifte kaldes også hypothyreose, hypothyreoidisme eller myksødem. Hvis du har for lavt stofskifte, kan du have nogle af disse symptomer:
• Svag, langsom hjerterytme
• Udtalt træthed
• Muskelsvaghed
• Kuldskærhed
• Øget vægt, trods nedsat appetit
• Depression, dårlig hukommelse
• Koncentrationsbesvær
• Fortykket hud
• Forstoppelse
• Hæs og dyb stemme
• Struma (forstørret skjoldbruskkirtel)
• Infertilitet
Behandling
For højt stofskifte kan behandles på tre forskellige måder: Med medicin, med radioaktivt jod eller ved operation. Hvilken behandling der vælges, afhænger af årsagen til det høje stofskifte og patientens generelle sygdomsbillede. Læs mere om behandlingsmulighederne
For lavt stofskifte behandles med syntetisk fremstillet stofskiftehormon, Thyroxine, som findes i fire præparater på markedet. I nogle tilfælde vælger man en kombinationsbehandling. I alle tilfælde skal stofskiftet løbende kontrolleres 1-2 gange årligt, når du har fundet den rette dosis. Læs mere om behandlingsmulighederne
Årsager
Stofskiftesygdomme skyldes en kombination af arveanlæg og miljøfaktorer, men forholdet mellem de to er endnu ikke kendt.
Miljøfaktorerne er primært rygning og for stor eller for lille jodindtagelse. Endvidere ser det også ud til, at stress samt visse infektionssygdomme kan have betydning. Der forskes fortsat meget verden over for at finde de konkrete årsager til sygdommene. Og Stofskifteforeningen støtter forskningsarbejdet.
Hyppighed
Alle mennesker kan få en stofskiftesygdom, men der er en overvægt af kvinder, der rammes. For hver mand, der får en stofskiftesygdom, er der 5 kvinder, der får det. Ca. 10% af den kvindelige befolkning vil på et eller andet tidspunkt i deres liv have struma eller stofskifteforstyrrelser.