Radiojodbehandling
Behandlingen med jod har været kendt i Danmark i mere end 50 år. Princippet bag behandlingen er, at jod næsten udelukkende optages i skjoldbruskkirtlen, og ved indtagelse af radioaktivt jod, optages stort set det hele i skjoldbruskkirtlen. Ved behandlingen bruges meget små mængder.
Radioaktiv jod hæmmer skjoldbruskkirtlen, så hormonproduktionen nedsættes, hvis kirtlen laver for meget hormon (højt stofskifte), og i de tilfælde, hvor kirtlen er for stor (struma) mindskes den. Behandlingen reducerer kirtlens størrelse, i gennemsnit med 50%, men den reducerer også kirtlens funktion, så der kan være en risiko for at få for lavt stofskifte. Faktisk kan 25-50 % af patienter få for lavt stofskifte, og det vil være nødvendigt med en livslang behandling med stofskiftehormon, Tyroxine.
Fakta
Radiojodbehandling er effektiv mod Graves’ sygdom, knuder og struma.
Kvinder må ikke være gravide på behandlings tidspunktet
Behandlingen er sikker og effektiv
Selve behandlingen
Hvis du er i behandling med medicin for lavt stofskifte skal behandlingen sættes i bero i ca 4 uger inden behandlingen med radioaktivt jod. Hvis du er i behandling med stofskifte sænkende medicin fx Thycapsol eller PTU skal dette stoppes nogle dage før behandlingen efter nærmere aftale med lægen. Det er vigtigt at undgå jodholdig medicn, vitaminpiller og natur medicin i ugerne op til behandlingen-.
Kvinder må ikke være gravide eller ammende på behandlingtidspunktet.
En meget lille del af de patienter, der i forvejen har øjnesymptomer i forbindelse med det forhøjede stofskifte, kan få en forværing af øjnesymptomerne efter jodbehandlingen. Derfor er man tilbageholdende med at tilbyde denne behandling hos patienter i denne gruppe.
Selve behandlingen foregår ved, at man får radioaktiv jod i en kapsel, der skylles ned med et glas vand. Dosis kan være forskellig og udmåles til hver enkelt patient.
Forholdsregler
I forbindelse med behandlingen er der efterfølgende nogle forholdsregler, der skal overholdes, afhængig af dosis.
Man skal være påpasselig med urinen den første 2 døgn, da den radioaktive jod udskilles med denne. Vandladning skal derfor foregå på toilet med skyl og altid siddende – også for mænd. Det er vigtigt at der vaskes hænder hver gang. Hvis der kommer urin på tøj, skal dette vaskes straks.
I en kortere periode vil patienten udsende stråling fra skjoldbruskkirtlen til omgivelserne, derfor skal der tages forholdsregler for kontakt med andre i denne periode.
Derfor er det vigtigt ikke at
- være i tæt kontakt med spædbørn og gravide
- have intim kontakt med partner (sove i separat soveværelse)
- være i tæt kontakt med andre personer (sove i separat rum og holde afstand)
- befinde sig i offentlige forsamlinger (dvs undgå biograf, teater osv.)
- benytte offentlige transportmidler udover en time
Hvis en arbejde ikke indebærer kontakt til andre mennesker er en sygemelding ikke nødvendig.
Kvinder må ikke blive gravide de første 4 måneder efter behandlingen, og mænd må ikke gøre kvinder gravide.
Virkningen indtræder gradvist efter nogle uger til måneder. De fleste patienter bliver helbredt for sygdommen efter en dosis, hos enkelte kan det dog være nødvendigt at gentage behandlingen.
Efter endt behandling bliver patienten indkaldt til kontrol for at følge skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormon, ligesom der blive taget stilling til eventuel genoptagelse af stofskiftesænkende medicin. Det kan også forekomme, at skjoldbruskkirtlen med tiden producerer for lidt stofskiftehormon, således at det kan blive nødvendigt at tage Tyroxin med lavt stofskifte.