Graviditet og stofskifte

Når man som kvinde i den fertile alder har eller får konstateret en stofskiftesygdom, er et af de nærliggende spørgmål: kan jeg få børn, når jeg har en stofskiftesygdom. Det kan man heldigvis, men der er nogle ting, man skal være opmærksom på – både inden undfangelsen samt under og efter graviditeten.

Fertilitet

Første udfordring, når man gerne vil have et barn, er at blive gravid. Ved stofskiftesygdomme kan muligheden for graviditet være nedsat. Både mænds og kvinders lyst til sex er nedsat ved stofskiftesygdomme, og kvindens fertilitet er også nedsat. Kroppen har nok at se til med at tage vare på de mest elementære funktioner. Det kan derfor være svært at blive gravid, så længe stofskiftet ikke er på plads. Især hvis stofskiftet er for lavt og også er ledsaget af uregelmæssige menstruationer, som ofte fører til manglende ægløsninger. Kvinder med højt stofskifte kan også have nedsat fertilitet.
Det anbefales at vente med at prøve at blive gravid, til stofskiftet er velbehandlet. Ved højt stofskifte anbefales det nogle gange at vente med graviditet, til man er færdigbehandlet, især hvis det er forventet, at behandlingen kan afsluttes i løbet af et til to år. Muligheden for at blive gravid selv med en velbehandlet stofskiftesygdom er dog noget nedsat.
Har man været i behandling med radioaktiv jod, bør man ikke blive gravid før tidligst seks måneder efter gennemført behandling. Ved lavt stofskifte tilrådes et TSH mindre end 2,5 inden graviditeten indtræder.

Gravid

Foto:CreativeCommons 2.0 Amber Maternity Shot

Graviditeten

Fosterets egen skjoldbruskkirtel er dannet og fungerer fra omkring 12. graviditetsuge. Indtil da er fosteret afhængig af moderens stofskiftefunktion. Derfor er det vigtigt, at moderens stofskifte er på plads inden graviditeten og følges nøje gennem hele graviditeten, specielt i starten. Efter 12. graviditetsuge er fosteret også påvirket af moderens stofskifte.

Da stofskiftet ændrer sig igennem hele graviditeten, bør det kontrolleres med blodprøver cirka hver 4.-6. uge. Gravide følges oftest på de endokrinologiske afdelinger rundt om i landet. Herved sikres den bedste behandling, og store udsving i stofskiftet undgås. Jo tidligere behandlingen af moderen kommer i gang ved både højt og lavt stofskifte, des bedre er prognosen.

Kvinder, der har været i jodbehandling eller er opererede, og kvinder med struma bør kontrolleres, så snart graviditeten er konstateret. Hvis graviditeten er indtrådt, mens moderen har for højt stofskifte, er risikoen for spontan, ufrivillig abort forøget ligesom risikoen for påvirket vækst af fosteret samt misdannelser svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel er til stede. Herudover er der risiko for at påvirke stofskifte hos fosteret. Jo hurtigere stofskiftet normaliseres, des bedre er prognosen for både mor og barn.

Foto: Andrés Nieto Porras licenced under Creative C…ns Attribution Share Alike 2.0 Generic license

Moderens antistoffer

Hvis kvinden har en autoimmun sygdom, danner hun antistoffer mod sin egen skjoldbruskkirtel. Når disse antistoffer passerer moderkagen ved Graves’ sygdom, kan antistofferne påvirke fosterets stofskifte på samme måde, som de påvirker moderens stofskifte. Igen reagerer kroppen dog yderst hensigtsmæssigt, idet antistofdannelsen falder under graviditeten.
Efter fødslen sker der hos kvinden en markant forøgelse af produktionen af antistoffer. Det sker typisk tre måneder efter fødslen, og det kan bevirke såvel for højt som for lavt stofskifte. Det er som regel forbigående og behøver sjældent at blive behandlet.

Abortrisiko

15-20 procent af alle graviditeter ender med spontan, ufrivillig abort. For kvinder med en stofskiftesygdom vil abortrisikoen være forhøjet.

Behandling

For højt stofskifte

For højt stofskifte behandles med Propylthiourazil® (PTU) eller Thiamozol (Thycapzol®). Alle medikamenter passerer moderkagen og kan have bivirkninger under graviditeten. Kan graviditeten planlægges, tilrådes det, at man taler med sin læge om at stoppe Thiamazol før graviditeten og skifte til PTU. Er graviditeten ikke planlagt, er rådet:

  1. man bør tage en graviditettest hurtigst muligt, hvis menstruation udebliver, og graviditet er en mulighed og
  2. hvis graviditettesten er positiv, skal den læge, som kontrollerer behandlingen af stofskiftesygdommen straks kontaktes, og man skal ikke tage mere medicin, før der i samråd med lægen er lagt en plan for behandlingen under graviditeten

Det er sjældent, at moderen får så høj dosis PTU, at dette kan påvirke fosterets stofskifte, men det bør følges nøje. Behovet for PTU falder ofte under graviditeten, og nogle kan helt undvære medicinen i kortere eller længere perioder. Ofte må behandlingen genoptages eller dosis øges efter fødslen.

Kombinationsbehandling med PTU og Thyroxin frarådes, da PTU passerer moderkagen i højere grad en Thyroxin. Dermed øges risikoen for lavt stofskifte hos fosteret, da fosteret påvirkes mere af PTU end Thyroxin.

For lavt stofskifte

For lavt stofskifte behandles med Thyroxin; de mest brugte præparater er Eltroxin®, Euthyrox®, Medithyrox® og Tirosint®, og det passerer moderkagen i små mængder. Behovet for Thyroxin øges normalt med 25-50 procent i graviditeten, men det kan også være uændret. Allerede dagen efter fødslen skal man vente tilbage til den dosis, man tog før graviditeten. Det er vigtigt, at man følges af en endokrinolog under hele graviditeten, og at der tages blodprøver hver fjerde til sjette uge.

Det anbefales at tage en almindelig vitaminpille med 150 mikrogram jod under graviditeten.

Radioaktiv jod

Behandling med radioaktivt jod i graviditeten frarådes, da radioaktivt jod passerer moderkagen, og det kan indebære risiko for at ødelægge fosterets skjoldbruskkirtel. Det øger ligeledes risikoen for udvikling af kræft i fosterets skjoldbruskkirtel. Radioaktivt jod eller undersøgelse med andre radioaktive isotoper må derfor ikke bruges under graviditeten. Radioaktiv jodbehandling bør undgås til efter afsluttet graviditet og amning.

Operation

Operation af skjoldbruskkirtlen kan foretages under graviditeten. Det anbefales, at det sker i graviditetens andet trimester (uge 13-26), ikke tidligere på grund af risiko for abort, og ikke senere på grund af risikoen for for tidlig fødsel.

Finnålbiopsi (vævsprøve) og ultralydskanning af skjoldbruskkirtlen kan uden videre foretages i graviditeten.

Fødslen

Stofskiftepatienter tilhører det, der betegnes som en risikogruppe for fødende. Derfor vil der på nogle fødesteder også være en læge til stede ved fødslen sammen med jordmoderen. Selv ved en velbehandlet stofskiftesygdom fødes børnene ofte lidt for tidligt og med lidt lavere fødselsvægt end gennemsnittet. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er større risiko for komplikationer ved selve fødslen for velbehandlede stofskiftepatienter end andre.
Man skal være opmærksom på, at træthed kan være et af de problemer, man har i forbindelse med sin stofskiftesygdom i forvejen. En fødsel er hårdt arbejde, der kræver en stor indsats, så man er træt bagefter, og det kan virke ekstra hårdt, hvis man i forvejen har problemer med træthed.

Amning

Thycapzol® udskilles i ti gange så høj grad som PTU i modermælken, men i almindeligt anvendte doser er mængden så lille, at det ikke påvirker barnet. Eltroxin®/Euthyrox®/Tirosint®/Medithyrox® udskilles også i modermælken, men det påvirker ikke barnets stofskifte.

Hvis moderen har en autoimmun sygdom og danner antistoffer, kan disse i en eller anden grad passerer over i modermælken, men det har ingen indflydelse på barnets stofskifte.

Amning er stadig at anbefale som vigtig, selv om der udskilles medicin og eventuelle antistoffer i modermælken. Der er ikke påvist skadelige virkninger ved amning.

Barnets risiko for stofskiftesygdom

I Danmark tages rutinemæssigt en blodprøve på alle børn, når de er mellem 48 og 72 timer gamle, den såkaldte hælprøve. Blodprøven undersøger for sjældne sygdomme; herunder stofskiftesygdomme. En TSH-værdi måles for at finde de omkring 20 børn, der årligt fødes uden skjoldbruskkirtel eller har en defekt i kirtlen. Risikoen for at få et barn uden skjoldbruskkirtel er ikke højere, hvis man selv har en stofskiftesygdom.

TSH-værdien vil også vise, om stofskiftepatientens nyfødte har været under indflydelse af for eksempel moderens antistoffer ved Graves’ sygdom. I de fleste tilfælde vil det rette sig uden behandling. Antistoffer ved Hashimotos Thyreoiditis påvirker ikke barnet.

Hvis moderen eller faderen selv har en af de autoimmune sygdomme, vil barnet have øget risiko for at få den, især hvis barnet er en pige. Hvis moderen enten har Graves’ sygdom eller Hashimotos Thyreoiditis, er risikoen for, at en datter får sygdommen øget med fem til to gange i forhold til, at moderen ikke har sygdommen.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en risiko i løbet af livet, ikke for at barnet har en medfødt risiko for en af de autoimmune stofskiftesygdomme.

Normalt er der ikke grund til at tage særlige forholdsregler over for barnet i løbet af barndommen. Hvis det vokser og tager på, som det skal, er det ikke nødvendigt at tage blodprøver. Den voksne med en stofskiftesygdom kender sit barn og kender dermed også symptomerne på stofskiftesygdom. Ses nogle af disse symptomer hos barnet, eller vokser det ikke, som det skal, er det en god idé at få taget en blodprøve for at kontrollere barnets stofskifte.

Læs mere om børn og stofskifte

Postpartum Thyreoiditis

Postpartum Thyreoiditis er en stofskiftesygdom, som årligt rammer cirka 5 procent af de fødende kvinder, der ellers ikke har en stofskiftesygdom. Det rammer især kvinder med thyreoidea-antistoffer, hvilket cirka 10 procent af danske kvinder har. En til seks måneder efter fødslen vil stofskiftet blive for lavt – ofte vil der være en kort forudgående periode med for højt stofskifte. I løbet af et år efter fødslen vil stofskiftet i de fleste tilfælde normaliseres. I enkelte tilfælde vil der dog være behov for Thyroxin-behandling. Op mod 15 procent af disse kvinder vil udvikle varig lavt stofskifte.

Læs mere om lavt stofskifte