Skjoldbruskkirtlen

Skjoldbruskkirtlen er en lille kirtel, der sidder i det bløde punkt forrest på halsen mellem kravebenene. Kirtlen har samme form som en sommerfugl, og på latin hedder den thyreoidea.

En normal kirtel vejer ca. 20 gram, og hver lap måler ca. 2 x 4 x 2,5 cm i bredde, højde og tykkelse. Skjoldbruskkirtlen producerer to stofskiftehormoner: triiodthyronin (T3) og thyroxin (T4).

Hvor meget stofskiftehormon din krop skal bruge og hvornår styres af hormonet TSH (Thyreoidea Stimulerende Hormon), som din hjernes hypofyse producerer. Dit stofskifte reguleres altså i et samspil mellem hypofysen og skjoldbruskkirtlen.

Stofskiftehormonerne regulerer hvordan kroppens celler bruger energi, og hvor hurtigt forbrændingen foregår. Skjoldbruskkirtlen påvirker også din vægt, kropstemperatur, energi-niveau, vækst af hår og knogler samt funktionen af hjerte og fordøjelsessystem. Hvis dine stofskiftehormoner er ude af balance vil det kunne ende med for lavt eller for højt stofskifte.

Se hvilke symptomer du kan opleve med for lavt eller for højt stofskifte

Hvorfor er jod vigtigt?

De to stofskiftehormoner, som skjoldbruskkirtlen producerer, T3 og T4, indeholder jod. Hvis du ikke får nok jod i maden, kan der opstå struma og knuder i skjoldbruskkirtlen. Derfor begyndte man at tilsætte jod i bordsalt i Danmark i 2000. Og det har haft en positiv effekt, viser et nyt dansk studie. Antallet af knudestruma er faldet drastisk, efter man begyndte at tilsætte jod i al dansk bordsalt.

Læs mere om vigtigheden af jod

Fakta

De to stofskiftehormoner, som skjoldbruskkirtlen producerer, T3 og T4, indeholder jod.
Hvis du ikke får nok jod i maden, kan der opstå struma og knuder i skjoldbruskkirtlen.
Derfor begyndte man at tilsætte jod i bordsalt i Danmark i 2000.
OBS. Der er ikke tilsat jod til urtesalt, kryddersalt, gourmetsalt og lignende.

Struma – forstørret skjoldbruskkirtel

Hvad er symptomerne på struma?

De fleste, der har ensartet struma og normalt stofskifte, har ingen gener. Har du knudestruma, kan du både opleve trykgener med vejrtrækningsbesvær, ubehag, synkebesvær, synkesmerter og kosmetiske gener.

Hvem får forstørret skjoldbruskkirtel?

Kvinder får fem til ti gange oftere struma end mænd. Hyppigheden stiger med alderen, og struma ses sjældent før 20-års alderen.

Hvorfor får man struma og hvordan udvikler struma sig?

Struma skyldes et samspil mellem arvelige forhold og miljøfaktorer. De hyppigste miljøfaktorer er jodmangel og rygning. Struma – forstørret skjoldbruskkirtel udvikler sig som regel langsomt. Får du den rigtige behandling, er sygdommen helt ufarlig, og struma udvikler sig meget sjældent til kræft.

Hvordan stilles diagnosen struma?

Hvis lægen har mistanke om, at du har struma, får du ofte taget en blodprøve for at tjekke dine stofskiftehormoner. Ofte får du også en scanning af din skjoldbruskkirtel. Hvis du har knuder i skjoldbruskkirtlen, vil du også få lavet en biopsi for at udelukke kræft.

Læs mere om behandlingen af struma og knuder

Feedback mekanisme mellem hypofysen og skjoldbruskkirtlen

Hvert år får mindst 1.500 personer fjernet deres skjoldbruskkirtel ved en operation, og mindst dobbelt så mange får medicinsk behandling.

Knuder i skjoldbruskkirtlen

Der kan opstå knuder i skjoldbruskkirtlen. Man kan have knuder uden at have struma, struma uden at have knuder eller knuder og struma samtidig.

Langt de fleste knuder er godartede og påvirker ikke skjoldbruskkirtlens funktion.

Man skelner mellem

  • Kolde knuder, som ikke er hormonproducerende. Her er der lille risiko for celleforandringer eller kræft. Patienten skal til en ultralydsundersøgelse og biopsi.
  • Varme knuder, som er hormonproducerende, og som med tiden kan medføre højt stofskifte, men ikke kræft.
  • Man skelner mellem to typer struma

  • Ensartet struma- også kaldet diffus

  • Knudestruma – også kaldet nodøs

Hvilke symptomer er der på knuder i skjoldbruskkirtlen?

De fleste har ingen symptomer. Hos nogle kan man se en knude på halsen, men det betyder ikke, at de nødvendigvis kan mærke den. Hos enkelte er der symptomer i form af synkebesvær, tryk på halsen og i sjældne tilfælde ubehag.

Hold dig opdateret

Stofskifteforeningens e-nyhedsbrev giver dig indsigt i forskning, behandling og et godt liv med stofskiftesygdomme. Du får e-nyhedsbrevet cirka hver anden måned.

Bekræft dit samtykke:

Når du har givet dit samtykke til, at vi må sende dig e-mails, accepterer du samtidig vores persondatapolitik, som du kan læse mere om på vores hjemmeside under: PERSON DATA.

Bliv medlem og lev bedre med din stofskiftesygdom

Som medlem af Stofskifteforeningen gør du livet bedre både for dig selv og for de 250.000 andre danskere, som har en stofskiftesygdom. Bliv medlem i dag.

For bare 250 kr. om året får du medlemsbladet ”Stof” fire gange årligt og løbende nyhedsbreve om seneste forskning, behandling og patienthistorier. Du kan også benytte dig af vores gratis telefonrådgivning og deltage i informationsmøder.

Samtidig er du med til at støtte Stofskifteforeningens arbejde for, at patienter får en hurtig diagnose og de bedst mulige vilkår for at leve et godt liv med en stofskiftesygdom.

Bliv medlem nu