Børn – Højt stofskifte

Ved højt stofskifte udskiller skjoldbruskkirtlen for meget af kroppens naturlige stofskiftehormoner. Det medfører, at alle kroppens funktioner arbejder for hurtigt. Derfor hedder højt stofskifte også Hyperthyreose eller Hyperthyreoidisme.

Man kan få højt stofskifte af flere forskellige sygdomme, men for børn er der i langt de fleste tilfælde tale om diagnosen Graves’ sygdom, den som nogle kalder Basedows sygdom. Det er, ligesom erhvervet lavt stofskifte , en autoimmun sygdom, hvor kroppen fejlagtigt danner antistoffer mod skjoldbruskkirtlen. Disse antistoffer overstimulerer skjoldbruskkirtlen, som arbejder på fuld tryk.

Endnu ved forskerne ikke præcis, hvorfor børn og voksne får højt stofskifte. Man ved dog, at både arv og miljø spiller ind. Det betyder, at en del familier oplever, at flere familiemedlemmer kan have en stofskiftesygdom eller en anden autoimmun sygdom.

  • Højt stofskifte hos børn er relativ sjælden, men i disse år stiger antallet af børn og unge med sygdommen
  • I de seneste 25 år er antallet af børn under 15 år med højt stofskifte fordoblet.
  • Den udvikling er parallel med stigningen i antallet af flere andre autoimmune sygdomme hos børn som Type 1-diabetes og Cøliaki

Diagnose

Lægerne diagnosticerer højt stofskifte ved at se på barnets symptomer og ved en blodprøve, som kan sige noget om skjoldbruskkirtlens funktion. Her måler man hormonerne TSH, T3 og T4.

Symptomer

Symptomer på højt stofskifte kommer snigende og ligner symptomer på en række andre sygdomme. Ikke alle, der har højt stofskifte, oplever de samme symptomer. Ofte har barnet ikke haft det godt i en længere periode. Det har måske været svært at klare både skole, fritidsaktiviteter og venner, hvilket ikke tidligere har været et problem.

Andre symptomer kan være hjertebanken, rystende hænder, koncentrationsbesvær, glubende appetit, vægttab, løs afføring og ledsmerter. Ofte er skjoldbruskkirtlen forstørret, også kaldes struma.

Puberteten kan være påvirket. Hos kvinder betyder det, at menstruationen typisk går i stå.

Behandling

Medicinsk behandling

Når børn får diagnosen højt stofskifte, vil lægernes første valg i behandlingen næsten altid være den medicinske behandling i form af Thycapzol. Det er effektivt, fordi det sænker produktionen af stofskiftehormonerne.

Behandlingen vil begynde med en stor dosis, som justeres ned, når niveauerne af stofskiftehormonerne er under kontrol. Barnet oplever typisk en bedring i takt med, at stofskiftet kommer ned i sit normale leje – det er dog ikke alle symptomer, som forsvinder lige hurtigt. Der kan godt gå lang tid, før barnet er i topform igen.

I sjældne tilfælde har medicinen bivirkninger i form af påvirkninger af de hvide blodlegemer, led- og mavesmerter. Derfor følges barnet ved regelmæssig kontrol. Omkring to-fem procent af børn i behandling for højt stofskifte kan blive allergiske og få rødt, kløende udslæt. Det kan hjælpe at skifte til et andet lægemiddel.

Den medicinske behandling er ikke nødvendigvis permanent. Da Graves’ sygdom er en autoimmun sygdom, kan den i nogle tilfælde gå i sig selv igen, hvis immunforsvaret holder op med at nedbryde skjoldbruskkirtlens funktion.

Andre Behandlinger

Der findes også ikke-medicinske behandlinger mod højt stofskifte, nemlig radioaktivt jod og operation.

Radioaktivt jod er ikke længere førstevalg. Der findes regionale forskelle i Danmark for, hvor man sætter aldersgrænsen for, hvem der må få radioaktivt jod, men generelt er det meget sjældent, at danskere under 15 år får tilbudt denne behandling. Radioaktivt jod ødelægger skjoldbruskkirtlens funktion. Det vil resultere i lavt stofskifte og kræve permanent behandling.

Operation kan være et alternativ til de børn og unge, som stadig har højt stofskifte efter medicinsk behandling, eller hvis barnet og forældrene ikke ønsker langvarig medicinsk behandling.

Ved operation fjernes skjoldbruskkirtlen, og det vil, lige som ved behandling med radioaktivt jod, betyde, at barnet skal medicineres for lavt stofskifte resten af livet.

Kontrol

Højt stofskifte hos børn og unge er en sjældnere og mere kompleks sygdom at behandle end lavt stofskifte. Derfor foregår kontrollen på landes store sygehuse, hvor der er speciallæger med indgående viden på området.
Der planlægges individuelle forløb for det enkelte barn.

Fremtiden

Selv om højt stofskifte kan føles som en lille orkan, når det buldrer derudaf, oplever de fleste familier, at behandlingen virker, og barnets normale jeg vender tilbage. Præstationerne i skolen, til idræt og fritidsaktiviteter samt relationerne med venner bliver nemmere, og energien kommer igen.

Flere studier viser, at hos cirka 30 % af børn med Graves’ sygdom forsvinder sygdommen igen. Derfor kan man efter nogle år og i tæt samarbejde med speciallægerne, oftest endokrinologer, overveje at stoppe den medicinske behandling. Hos andre går sygdommen i ro i en periode, men blusser op igen senere. Derfor er det vigtigt, at barnet går til løbende kontrol af stofskiftet med jævnlige blodprøver.

Øjensymptomer

Voksne patienter med Graves’ kan i sjældne tilfælde udvikle øjensymptomer. Det sker uhyre sjældent for børn. Sygdommen kaldes TAO (Thyroidea Associeret Orbitopati) Eller GO (Graves’ Orbitopati), og den kan medføre synsforstyrrelser og udstående øjne.

Kan man få børn?

Hvis man også som voksen lider af svingende stofskifte, kan det påvirke muligheden for at få børn. For både mænd og kvinder falder sexlysten, når kroppen har for meget andet at slås med. Det samme gælder kvinders fertilitet, og derfor kan kvinder med højt stofskifte have svært ved at blive gravide. Så snart stofskiftet er på plads igen, vender fertiliteten tilbage.