Behandling – Cancer i Skjoldbruskkirtlen
Det første trin i behandlingen af kræft i skjoldbruskkitlen er i de fleste tilfælde en operation, hvor man fjerner dele eller hele skjoldbruskkirtlen. Målet er at fjerne hele kræft knuden. I nogle tilfælde efterfølges operation af strålebehandling, oftest i form at strålebehandling med radioaktivt jod. Efter en operation vil lægen vurdere om yderlig behandling er nødvendigt.
Bivirkninger
Bivirkninger ved operation kan være beskadigelse af biskjoldbruskkirtlerne og enkelte kan få beskadiget nerven ved stemmebåndene. Biskjoldbruskkirtlerne ligger tæt på skjoldbruskkitlen og danner et hormon som er med til at regulere calcium i blodet. Kalkindholdet i blodet er ofte lavere efter en operation og de fleste vil skulle have tilskud af calcium og vitamin D i en periode. Enkelte vil miste deres biskjoldbruskkirtel funktion og skal derfor hav e tilskud af vitamin D og calcium resten af livet.
Medicinsk behandling
Efter fjernelsen af skjoldbruskkirtlen vil de fleste have behov for kunstigt stofskiftehormon, dette gives form af Thyroxine. For at behandlingen af kræften virker bedst vil man give hormon så TSH undertrykkes. TSH stimulere normalt produktion af stofskiftehormoner og ved at undertrykke dette vil man forhindre at skjoldbruskkirtlen vokser, dette er gunstigt hvis ikke alt alt kræftvævet er fjernet.