Cancer 2019-01-31T09:55:57+00:00

Thyreoidea Cancer

Kræft i skjoldbruskkirtlen udgør omkring 1 procent af alle kræfttilfælde i Danmark, og der diagnosticeres omkring 250 nye tilfælde om året. I alt har omkring 3000 personer i Danmark kræft i skjoldbruskkirtlen. Det er et relativt højt antal, men sygdommen har oftest et forholdsvis fredelig forløb – og ikke mange dør af sygdommen.

I lighed med andre sygdomme i skjoldbruskkirtlen, er sygdommen hyppigst hos kvinder og kan forekomme i alle aldersgrupper.

Patienten kan leve længe og have det godt, trods kræftsygdommen. Da kræften kan vende tilbage selv efter mange år, er der livslang kontrol med denne lidelse.

Fakta

Kræft i skjoldbruskkirtlen er sjælden, omkring 250 nye tilfælde opdages om året.
Risikoen for at udvikle sygdommen stiger med alderen.
Kræft i skjoldbruskkirtlen er mest hyppig hos kvinder.

Skjoldbruskkirtlen og stofskiftet

Skjoldbruskkirtlen er en lille kirtel, der sidder i det bløde punkt forrest på halsen mellem kravebenene. Kirtlen har samme form som en sommerfugl og hedder på latin Thyreoidea.
Skjoldbruskkirtlen producerer stofskiftehormonerne Triiodthyronin (T3) og Thyroxin (T4).
Hvor meget stofskiftehormon kroppen skal bruge og hvornår, styres af hormonet TSH, som hjernens hypofyse producerer. Stofskiftet reguleres altså i et samspil mellem hypofysen og skjoldbruskkirtlen.
Stofskiftehormonerne sørger tilsammen for kroppens energiomsætning og er livsvigtige for os.

Årsager

I det fleste tilfælde kendes årsagen til udvikling af kræft ikke. I nogle få tilfælde kan det skyldes gentagen røntgenbestråling af hals og hoved.

Medullær kræft kan være arveligt betinget, og måske kan overskud eller underskud af jod spille en rolle i udvikling af kræft i skjoldbruskkrirtlen.

Det er ikke videnskabeligt bevist, at rygning kan være en mulig årsag, ej heller at røntgenundersøgelser for eksempel hos tandlægen kan være en medvirkende årsag.

Symptomer

Kræft i skjoldbruskkirtlen giver ikke altid symptomer, og har man symptomer, er de sjældent smertefulde. Det mest almindelige symptom er en nyopstået knude eller en eksisterende knude, som vokser relativt hurtigt, i løbet af uger til måneder. De fleste knuder er dog godartede, og skjoldbruskkirtlen kan godt være forstørret, uden at det er tale om en kræftknude.

En kræftknude i skjoldbruskkirtlen vil normalt ikke påvirke hormonproduktionen i kirtlen, og derfor vil symptomer på højt eller lavt stofskifte ikke være normale symptomer på kræft i skjoldbruskkirtlen.

Da skjoldbruskkirtlen sidder tæt på spiserør, luftrør og nerver, kan man opleve synkebesvær, hæshed og vejrtrækningsbesvær.

Søg læge ved

  • En knude i skjoldbruskkirtlen evt. halvsidig
  • Struma
  • Hævede lymfeknuder
  • Synkebesvær
  • Hæshed

Diagnose

Diagnosen stilles på baggrund af en jodskintigrafi og en vævsprøve af knuden (biopsi), blodprøver, ultralydsskanning og eventuelt en CT-skanning. Den endelige diagnose stilles efter en operation ved at undersøge skjoldbruskkirtlen under mikroskop.

Der bliver taget blodprøver for blandt andet at måle stofskiftet.

Jodskintigrafi foregår ved, at lægen sprøjter en lille dosis radioaktivt jod ind i en blodåre i armen. Stoffet koncentreres i skjoldbruskkirtlen, så det tydeligt kan ses på et billede. En kræftknude optager som regel ikke det radioaktive jod og fremstår derfor som et ‘hul’ på billedet.

Mange godartede knuder optager heller ikke det radioaktive jod, og det kan være svært at skelne mellem godartede knuder og kræftknuder alene ved hjælp af jodskintigrafi. Det er derfor nødvendigt at supplere med andre undersøgelser.

Ultralydsskanning foretages for at undersøge, om der er tale om en knude eller en cyste. En cyste er en væskefyldt blære. Nogle cyster er godartede, men der kan også være kræft. Normalt vil man også få ultralydsskannet sine lymfeknuder for at undersøge, om de er forstørrede. Det kan være tegn på, at kræften har spredt sig til lymfesystemet.

Vævs- eller celleprøver tages for at undersøge cellerne i skjoldsbruskkirtlen under mikroskop. Ved en celleprøve tages celler fra knuden, og de undersøges under mikroskop. I nogle tilfælde kan det være svært at skelne kræftceller fra normale celler, og en vævsprøve kan være nødvendigt. Her kan vævet farves med et antistof og undersøges under mikroskop. Det vil kun være de normale celler, der bliver farvet af antistoffet. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at fjerne knuden ved operation for at kunne stille den endelige diagnose.

Røntgen og CT-skanning foretages i nogle tilfælde for at undersøge, om kræften har spredt sig til lungerne, eller om der er tryk på spiserøret. Ved stemmebåndslammelse eller ved medullær kræft vil man også få en CT-skanning af hals og brysthule.

Typer af kræft i skjoldbruskkirtlen

Papillær

50-70 procent af alle tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen

Den mest almindelige hos børn og unge, især hos kvinder. Den opfører sig relativt godartet og vokser langsomt. Prognosen er god.

Follikulær

15-20 procent af alle tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen

Den optræder ofte i alderen 40-60 år og er den næstmest almindelige kræftform. Prognosen er god.

Medullær

5-10 procent  af tilfælde med skjoldbruskkirtelkræft.

Der er forskellige varianter, og sygdommen er ofte arvelig.

Anaplastisk

En hurtigt voksende form, der almindeligvis forekommer hos patienter i høj alder.

Lymfom

Gennemsnitsalderen er 60 år, ofte er der samtidig kronisk autoimmun stofskiftesygdom.

Behandling

Behandling af kræft i skjoldbruskkirtlen består ofte af operation, hvorved man fjerner hele skjoldbruskkirtlen, ofte efterfulgt af radioaktiv jodbehandling eller anden strålebehandling. Herved fjerner man eventuelle rester af kræft og skjoldbruskkirtelceller.

Læs mere om behandling af kræft i skjoldbruskkirtlen

Hyppighed

Kræft i skjoldbruskkirtlen ses hyppigere hos kvinder end mænd – for hver mand der får sygdommen, findes der tre kvinder. Antallet af personer, der får stillet diagnosen har været stigende de seneste år, men færre dør af sygdommen. Risikoen for at få sygdommen stiger med alderen, men børn kan også få sygdommen.

Læs Sørens historie