Behandling – højt stofskifte

For højt stofskifte behandler man på tre forskellige måder, nemlig med medicin, med radioaktivt jod eller ved operation.
Hvilken behandling der vælges, kan man ikke sige noget generelt omkring. Det afhænger af den enkelte patients sygdomsbillede.

Medicin

Der er to forskellige lægemidler: Propyltiouracil (PTU) eller Thycapzol. Begge lægemidler nedsætter produktionen af stofskiftehormonerne. For 90 % vil behandlingen nedsætte produktionen af T3 og T4 og give kontrol over det høje stofskifte i løbet af et par uger. Når stofskiftet er stabiliseret vil man normalt lave en handlingsplan for videre behandling.

Hos Graves’ patienter vil man normalt vælge medicinsk behandling i 12-18 måneder og herefter se om sygdommen er gået i sig selv, det sker i ca. 50 % af tilfældene. Risiko for fortsat behandling er størst hos rygere, personer med stor stuma og høje antistoffer.

Ved knudestruma vil man normalt vælge en behandling med radioaktivt jod, som vil gøre omkring 75 % blivende raske. Ved knudestruma kan man ikke anvende medicinsk behandling som kur, da knuderne vil blive ved med at producere stofskiftehormon.

Læs artikel omkring medicinsk behandling af Graves’ sygdom

Vidste du at…

Ca. 5.000 nye tilfælde af højt stofskifte diagnostiseres hvert år
55% skyldes knude struma
40 % skyldes Graves’ sygdom
5% skyldes subakut thyreoiditis

Radioaktivt jod

Radiojodbehandling går ud på at tilføre kroppen radioaktivt jod. Det er kun skjoldbruskkirtlen der bruger jod, så det vil samles her og helt eller delvist ødelægge kirtlen uden at andre dele af kroppen påvirkes.

Radiojodbehandling er effektiv og sikker. Fuld effekt opnåes efter 4-12 uger og op mod 90 % vil efterfølgende have et normalt stofskifte efter bare en dosis af radiojodbehandling. Nogle få vil kræve en ekstra eller flere ekstra behandlinger for at opnå fuld effekt. Behandlingen kan føre til lavt stofskifte senere i livet som vil kræve behandling. Ellers er bivirkninger få.

Læs mere om behandling med radioaktivt jod

Operation

Ved operation fjerner man hele eller dele af skjoldbruskkirtlen. Operation bruges ikke længere så hyppigt, fordi man har de andre og mere skånsomme behandlinger. Man opererer dog stadig, hvis der meget stor struma som trykker på luftrøret eller hvis der er svulster i skjoldbruskkirtlen.

Indgrebet kurerer det høje stofskifte, men vil i mange tilfælde lede til et for lavt stofskifte som kræver medicinsk behandling resten af livet. Komplikationer er sjældne, men i 1-2 % af tilfældende vil der opstå skader på stemmebånd som vil giver gener i form at hæshed og mulige skader på biskjoldbruskkirtlerne som kan give forstyrrelser i kalkstofskiftet.