Autoimmune sygdomme: Graves og Hashimotos

Når man taler om autoimmune sygdomme i stofskifteverdenen, findes to typer: Hashimoto og Graves’ sygdom.

Af Helene Krammer Andersen og Julie Davey Lund

Hashimoto

Helt korrekt hedder sygdommen Hashimotos Thyreoiditis, i daglig tale dog blot Hashimoto. Patienter med sygdommen har en kronisk betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen, og samtidig danner kroppen antistoffer, der helt eller delvist ødelægger skjoldbruskkirtlen. Det medfører, at skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormon falder i de angrebne områder, og kroppen forsøger derfor at stimulere stofskiftehormonproduktionen i resten af kirtlen ved at øge TSH’en – og på den måde kan der opstå struma. Skjoldbruskkirtlens funktion kan derfor blive så lav, at patienten får for lavt stofskifte. For at undersøge, om der er tale om Hashimoto, måler lægerne indholdet af antistoffet ”TPO”. Dette gøres i en almindelig blodprøve. Hashimoto er en kronisk sygdom, og autoimmunitet menes at være årsag til mere end 85 procent af alle tilfælde af lavt stofskifte.

Graves’ sygdom

Graves’ sygdom er opkaldt efter den irske læge Robert Graves, der beskrev sygdommen omkring år 1835. Sygdommen kaldes også Basedows sygdom, da den også blev beskrevet af den tyske læge Basedow i 1840. Årsagen til Graves’ sygdom er også en autoimmun reaktion. Det, der sker, er, at kroppen danner antistoffer, som ligner kroppens eget TSH – og på den måde stimuleres skjoldbruskkirtlen til at danne mere stofskiftehormon T3 og T4. Dette medfører for højt stofskifte. Graves’ sygdom behandles normalt i 12-18 måneder, og herefter vil sygdommen være gået i dvale i 50 procent af tilfældene. Der kan dog komme tilbagefald af sygdommen, også efter mange år.

Graves’ øjensygdom

Cirka halvdelen af patienterne med Graves’ sygdom sygdom oplever også øjensymptomer i varierende grad. Graves’ øjensygdom skyldes, at kroppens immunforsvar angriber bindevævet bag øjet, så det hæver og skubber øjet frem. Denne tilstand forsvinder af sig selv i løbet af et par år, men nogle gange er det nødvendigt at behandle sygdommen for at undgå alvorlige skader på øjet. Hævelsen giver i første omgang lidt udstående øjne med rødme og irritation. Der kan ligeledes opstå et øget tryk på synsnerven, så den får skader, og endelig kan patienten opleve dobbeltsyn og nedsat bevægelighed af synsmusklen. Ved meget udstående øjne kan patienten have problemer med at lukke øjet helt, og derfor udtørrer hornhinden.

Ny medicin mod Graves’ Øjensygdom

På ETA-konferencen i 2019 fortalte endokrinolog Terry Smith fra Michigan University i USA om en ny medicin mod Graves’ øjensygdom. Terry Smith forsker i øjensygdommen og har været med til at teste præparatet Teprotumumab. Denne behandling har vist rigtig gode resultater for op mod 70 procent af patienterne, og selvom Teprotumumab stadig er i testfasen, forventes det snart på markedet.