Stofskifteforeningen støtter forskningsprojektet med 40.000 kr.
Formål med projektet
Formål med projektet er etablering og vedligeholdelse af forskningsdatabase samt forskning i følgevirkninger af radiojodbehandling af godartede skjoldbruskkirtelsygdomme.
Forskerne udtaler: Oprettelsen af en central database vil være af uvurderlig betydning for fremtidig forskning på området. Det forventes, at forskningen på længere sigt yderligere kan højne behandlingsresultaterne ved radioaktiv jodbehandling af godartet skjoldbruskkirtelsygdom.
Baggrund
Radiojodbehandling er siden 1941 blevet brugt til behandling af godartede sygdomme i skjoldbruskkirtlen (thyroidea). Behandlingen er generelt vurderet som værende effektiv og skånsom både til normalisering af forhøjet stofskifte og til størrelsesreduktion af struma. Dog er vores viden om kort- og langtidsbivirkninger til radiojodbehandling begrænset, og systematisk indsamling, opbevaring og anvendelse af behandlingsdata og data om klinisk respons er sparsomt.
Den hyppigste bivirkning til radioaktiv jodbehandling er en forbigående forhøjelse af stofskiftet, som nogle gange kræver medicinsk behandling. I sjældne tilfælde kan behandlingen bevirke udvikling af øjensymptomer (Graves Orbitopati), som kan være behandlingskrævende og svært invaliderende for patienten. Behandlingen med radioaktivt jod kan på længere sigt bevirke/resultere i behandlingskrævende lavt stofskifte.
Effekter og bivirkninger til jodbehandlingen er blevet undersøgt i talrige studier, men fælles for flere af disse er suboptimalt studiedesign og med et begrænset patientantal. Yderligere er sammenhængen mellem størrelsen af den radioaktive joddosis og effekt af behandlingen dårligt belyst, og vi mangler systematisk indsamling af data, som prædikterer/forudsiger hvilke patienter, der er i risiko for at udvikle følgevirkninger af radiojodbehandling.
På Nuklearmedicinsk afdeling og PET, Aarhus Universitetshospital har vi en unik forskningsdatabase inkluderende en stor kohorte/gruppe af patienter behandlet med radioaktivt jod fra 2003 og frem til i dag. Heri er registreret data, som er indhentet i forbindelse med udarbejdelse af behandlingsnotater til den rekvirerende afdeling/læge. Databasen rummer på nuværende tidspunkt over 3300 patienter.
Projektet falder i 3 dele
Del 1: Formålet er primært at oprette en forskningsdatabase til registreringer af relevante data i forbindelse med radioaktiv behandling af godartede thyroidea lidelser på Aarhus Universitetshospital. Herfra vil der fremadrettet kunne trækkes data til forskellige forskningsprojekter. Databasen er aktuelt hjemmehørende på Nuklearmedicinsk afdeling og PET ved Aarhus Universitetshospital, men datateknisk ønskes databasen linket til den centrale forskermaskine hos Sundhedsdatastyrelsen. Med dannelsen af en central database under Sundhedsdatastyrelsen sikrer vi, at alle lovmæssige krav vedrørende indhentning, opbevaring og brug af data er overholdt. Databasen vil give en hidtil uset mulighed for forskning på området, idet data vil kunne samkøres med Landspatientregistret, Receptdatabasen, Blodprøve-databasen (Labka), Øjendatabasen ved professor Toke Bek, registreret ved Aarhus Universitetshospital samt CPR-registret efter at relevante tilladelser er indhentet. Det vil endvidere være muligt at uploade lokale/regionale datakilder som supplement til databasens indhold.
Del 2: Med afsæt i ovenstående ønsker vi at belyse korttids- og langtidseffekter af behandling med radioaktivt jod til patienter med forhøjet stofskifte og/eller struma, herunder belyse sammenhænge mellem behandling og udvikling af øjensymptomer, lavt stofskifte samt forskellige typer af antistoffers indvirkning herpå.
Del 3: Afklare eventuelle prædiktorer for udvikling af følge- og bivirkninger til radioaktiv jodbehandling af godartet skjoldbruskkirtelsygdom. Et særligt fokusområde er at undersøge mulige effekter af radiojodbehandling på fertilitet og graviditet.
Projektgruppen
Der er nedsat en projektgruppe med deltagelse af flere specialer med ekspertise indenfor endokrinologi, klinisk epidemiologi og klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Projektgruppen er en blanding af yngre læger under uddannelse og erfarne speciallæger. På længere sigt er det tanken at rekruttere forskningsårs-/PhD studerende.