I slutningen af august afholdte Læge og Familie en fokusuge om stofskiftesygdom. Det var her muligt at stille spørgsmål og 10 repræsentative spørgsmål blev besvaret af overlæge Birte Nygaard.

Klik på hvert af spørgsmålene herunder og få Birte Nygaards svar.

 

Se de 10 spørgsmål og svar

Birte Nygaard svarer:

Selen: Der er 2 nationale studier i gang som undersøger om Selen tilskud hos patienter med autoimmun thyroideasygdom dvs Graves’ sygdom og Hashimotos sygdom kan bedre livskvalitet og for Graves sygdom om dette kan hindre tilbagefald – der er endnu ingen data fra disse studier.

Vit D: Nylige studier har undersøgt om patienter med Graves’ sygdom havde gavn af ekstra tilskud af vitamin D – de aktuelle data tyder ikke på dette, nærmest tvært imod.

Thyroid: 2 studier i Odense/Århus og Herlev er på vej mhp at undersøge effekt og bivirkninger ved at sammenligne T4 behandling med Thyroid og T4/T3 behandling med Thyroid. Studierne har været forsinkede grundet problemer med godkendelse i Lægemiddelstyrelsen af forsøgspræparaterne samt økonomiske udfordringer – men forventes opstartet sidst på året.

Biologisk medicin for Graves øjensygdom: Studier pågår internationalt – resultater afventes.

Birte Nygaard svarer:

Lavt stofskifte kan være forbigående – b.la. hvis det er opstået i efterforløbet efter en graviditet (postpartum thyroiditis) eller hvis det er opstået efter en infektion i skjoldbruskkirtlen (subakut thyroiditis). I disse tilfælde kan man forsøge at stoppe/udtrappe behandlingen f.eks. efter 6-12 mdr. behandling med tæt kontrol af blodprøver.

Har der været behov for bh i mange år – DVS TSH stiger ved forsøg på udtrapning – kan man ikke forvente at det går over på sigt.

Birte Nygaard svarer:

Når man måler stofskifte hormoner er der 4 ting som er vigtigt at vide.

Det vi gerne ville måle i blodet, er de frie hormoner – dvs. den fraktion af hormonerne som er aktive (dvs ikke bundet til protein). Total T4 og T3 måler både det bundne og det frie hormon. Mængden af frit hormon er langt lavere end den totale mængde – især for T3s vedkommende.

Måling af hormoner er dog teknisk langt vanskeligere end f.eks. måling af salt i blodet og det betyder at man kan få upræcise/forkerte svar fordi metoden teknisk ikke er god nok – især hvis koncentrationen af det hormon man måler, er lav. Total T4 og Total T3 analyserne er generelt gode og præcise. Frit T4 metoden er teknisk rimelig god og benytter mange steder – ofte sammen med total T4 – idet dette giver et mål for graden af proteinbinding af både T4 og T3 hos den enkelte patient. T3 analysen er mindre god specielt ved lave værdier – derfor fortrækker mange læger at vurdere total T3 i stedet da den måling er teknisk bedre.

Ved høje værdier af stofskiftehormon i kroppen vil der altid være høje værdier ved måling i blodet. Ved lave værdier af stofskiftehormon i kroppen, vil kroppen opregulere forskellige enzymer som omdanner og udnytter stofskiftehormonerne bedst muligt og derfor kan der trods meget lav produktion af stofskifte hormon ses næsten normale værdier både i blodet og i cellerne, hvor effekten af hormonerne udspiller sig. Den mest følsomme markør hypofysehormonet TSH (en slags termostat) som reagere på selv meget små ændringer i stofskiftehormonerne og ses et fald i disse vil TSH stige for at få kirtlen til at danne mere hormon.

Er man syg af anden sygdom – f.eks. alvorlig infektion, blodpropper mv, har man en depression eller faster – ses ofte et fald i T3 målt i blodet idet kroppen på forskellig vis laver en regulering så kroppen heler bedst muligt og stofskiftehormonerne dirigeres derhen hvor de skal bruges.

Af ovenstående årsager vil de fleste endokrinologer fravælge fT3.

Birte Nygaard svarer:

Der er en kendt association mellem autoimmun thyroideasygdom (dvs. sygdomme som er udløst af at kroppen dannes antistoffer som enten stimulere eller destruere skjoldbruskkirtlen – dvs. Graves’ sygdom og Hashimotos sygdom). Disse patienter har en øget tendens til at få andre autoimmune sygdomme- f.eks. DM1, Rheumatoid artrit, Coeliaki, Addisons sygdom. Det er IKKE stofskiftesygdommen som giver de andre sygdomme – med det at være tilbøjelig til at danne antistoffer mod sine egne kirtler/organer som er årsag til sammenfaldet af sygdommene.

Sygdomme som er udløst af stofskiftesygdom:

Ved højt stofskifte ses som led i det høje stofskifte tendens til hjertesygdom (hjerteflimren), knogleskørhed, demens og psykiatriske lidelser – disse sygdomme vil bedres/forsvinde når stofskiftet behandles.

Ved meget lavt stofskifte ses som led det lave stofskifte: tendens til hjertesygdom (hjertesvigt), høje cholesterol tal, forhøjet BT, forstoppelse, demens, psykiatriske lidelser – disse sygdomme vil bedres/forsvinde når stofskiftet behandles.

Birte Nygaard svarer:

Der er ingen definerede kriterier for at få Thyroid. Generelt anvendes det ikke af endokrinologer. Det udskrives af mere alternativt orienterede læger som et mere ”naturligt” præparat fordi det er lavet af griseskjoldbruskkirtler – dvs. stofskiftehormonerne er produceret i en gris – mens de samme hormoner er produceret på et laboratorium i den almindeligt anvendte medicin mod lavt stofskifte. Forholdet mellem T4 og T3 er anderledes (mere T3) hos grisen en hos mennesker og det betyder at dosis af T3 er højere ved behandling med Thyroid end det man ser fysiologisk hos raske.

Der er modstand mod Thyroid bland endokrinologer af følgende årsager:

Der foreligger ikke nogen god forklaring (hverken farmakologisk eller logisk) på hvorfor det skulle være bedre at hormonerne produceres i en gris frem for et laboratorium.

Der er bekymring for overdosering af T3 og de potentielle bivirkninger det kan give – Thyroid gives i DK ofte i en høj dosering så det er at sidestille med let til moderat forhøjet stofskifte.

Der foreligger kun meget få videnskabelige data på mulig effekt og potentielle bivirkninger på sigt (således en bekymring for at skade patienterne på sigt) – der er Danske studier om emnet på vej som forhåbentligt kan afklare disse spørgsmål.

Birte Nygaard svarer:

De primære bivirkninger som ses i relation til behandling med stofskiftemedicin skyldes at doseringen ikke er optimal således at stofskiftet er for højt eller for lavt- dette kan ses i følgende sammenhænge: Doseringen fra lægen er forkert, Patienten glemmer medicin, der gives andet medicin som ændre på optagelsen eller der er sygdom f.eks. mavesår eller anden mavetarmsygdom som ændre optagelsen af medicin.

Hvis man skifter fra et præparat til et andet (Eltroxin til Euthyrox eller Tirosint) kan optagelsen også variere og det anbefales kontrol blodprøve efter 4-6 uger.

Bivirkninger til de øvrige indholdsstoffer (dvs. de stoffer som laver tabletten en fin lille pille (bindestoffer, glitterstoffer mv)) diskuteres ofte. Generelt er der tale om meget små mængder af disse stoffer som generelt kun optages i kroppen i ringe grad. Der er dog patienter som beskriver en udtalt intolerance for disse stoffer som angiver forskellige bivirkninger af generel karakter – er dette tilfældet man skifte til et af de andre præparater.

Påvirker stofskiftet mit immunforsvar?

Svar fra Birte Nygaard:

Når man taler om immunforsvar tænker de fleste på om man er i øget risiko for infektion sygdom og har svært ved at bekæmpe disse.

Hvis man har svært forhøje eller svært nedsat stofskifte vil dette som ved andre sygdomme påvirke kroppen generelt, så man har sværere ved at bekæmpe infektionssygdomme. Er stofskifte velbehandlet med medicin er der generelt ikke nogen påvirkning.

Birte Nygaard svarer:

Dette kan ses ved følgende sygdomme.

Hypofysesygdom: I meget sjældne tilfælde kan man ved hypofysesygdom se at stofskiftet er lav uden at TSH samtidig er høj – det ses ved større knuder i hypofysen, eller blødning i hypofysen som har ødelagt resten af hypofysen. I disse tilfælde vil man typisk også mangle andre hypofysehormoner.

Arvelige tilstande: Kan ses i ekstremt sjældne tilstande hvor der er en ændret følsomhed for hormonerne

Generelt er svaret dog Nej – der har været foreslået en Type 2 hypothyreose, hvor man har symptomer der kan ligne lavt stofskifte men normale stofskifte tal.

Dette er ikke en defineret sygdoms enhed og man bør i disse tilfælde undersøges grundigt mhp anden forklaring på symptomerne. Lægen gør ofte patienten mere skade end gavn på længere sigt, hvis disse patienters sættes i behandling med stofskiftehormon.

Birte Nygaard svarer:

En lille gruppe patienter, som har fået konstateret lavt stofskifte med høje TSH værdier, der trods normalisering af stofskiftet fortsat har symptomer på lavt stofskifte (i form af træthed, nedsat energi og kognitiv funktion) kan potentielt have effekt af kombinations behandling med T3 og T4. Da der er tale om uspecifikke symptomer er det vigtig at udelukke at der er andre forklaringer på symptomerne (stress, livs/arbejdskriser, manglende søvn) eller sygdomme (lav blodprocent, vitamin mangler, depression, diabetes eller anden sygdom) – som er årsagen til disse symptomer og at stofskiftet har ligger stabilt normal i længere tid dvs. min 6 mdr.

Mange har en forhåbning om, at det kan bidrage til et større vægttab – men dette er ikke tilfældet.

Bivirkninger ses primært, hvis dosis er for høj og svarer til symptomer på højt stofskifte dvs. hjertebanken, indre uro/sitren, diare og søvnbesvær. Derudover er der data som tyder på en let øget risiko for brystkræft, risiko for psykisk sygdom (psykoser) samt ved høj dosering risiko for knogleskørhed, hjerteflimren og demens.

Påvirker stress stofskiftet? Jeg oplever at få symptomer eller smerter i led eller muskler, når jeg er stresset, selv om mit stofskifte tilsyneladende er velbehandlet.

Svar fra Birte Nygaard:

Stress påvirker hele kroppen og systemet og kan give uspecifikke symptomer. Der er ingen direkte påvirkning af stress på produktion eller omdannelse af stofskiftehormon.

Birte Nygaard svarer:

Er man arveligt disponeret har man en øget risiko for at udvikle thyroideasygdom. Det anbefales at man bliver testet ved symptomer og ved planlægning/opstået graviditet.

Hvordan kan det være, at rigtig mange med især lavt, men også højt stofskifte stadig har symptomer (ikke mindst træthed!), selv om stofskiftet målt på blodprøver reguleres ind i det normale?

Svar fra Birte Nygaard:

Symptomer på både lavt og højst stofskifte er generelle og uspecifikke symptomer, som også ses hos personer som har normalt stofskifte – især er træthed et problem. Sammenholdt med dette vil de fleste med både højt og lavt stofskifte opleve at de kan gå lang tid efter at blodprøverne er på plads til ”hele kroppen” er faldet til ro igen – ofte min 6 mdr. Samtidig er systemet udsat for en fysisk stress påvirkning, hvor kroppen efterfølgende har brug for at restituere og mange oplever, det som en voldsom oplevelse at blive syg af en ofte kronisk lidelse hvilket påvirker deres livskvalitet.

Birte Nygaard svarer:

Rygning: Ved højt stofskifte øger rygning risiko for udvikling af stofskifte relateret øjensygdom og forsat rygning medfører at det er sværere at behandle denne sygdom. Anbefaling: Rygestop ved højt stofskifte. Personer som er disponeret til lavt stofskifte har en øget risiko for at udvikle lavt stofskifte ved ryge stop. Anbefaling: Værdien af rygestop er større end risiko for udvikling af lavt stofskifte.

Alkohol: I befolkningsgrupper ses mindre tendens til struma (mindre skjoldbruskkirtler) hos personer med stort alkoholforbrug. Anbefaling: Følg Sundhedstyrelen retningslinjer dvs. max 7 genstande pr. uge for kvinder og max 14 genstande for mænd.

Kost: Patienter med gluten allergi bør undgå gluten i kosten for at undgå symptomer. Hos patienter som ikke har glutenallergi er der ikke holdepunkter for at glutenfri diæt eller andre diæter kan kurere/bedre stofskifte sygdom. Anbefaling: Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. sund kost.

Kosttilskud: Jod: Man skal bruge jod for at danne stofskifte hormon. Der er let jodmangel i Danmark. Der er tilsat jod til salt for at øge dette. Vitaminpiller indeholder ca. 100 mikrogram jod – så er man dækket godt ind. Selen: Der er teorier om at tilskud af selen kan bedre en autoimmun stofskiftesygdom – det er dog endnu ikke afklaret om dette er tilfældet i Danmark hvor der ikke er generel selen mangel.

Motion: Ved meget højt eller meget lavt stofskifte kan kroppen ikke tåle hård træning. Man bliver utilpas, og kroppen opbygger ikke muskler/kondition som ved normalt stofskifte. Anbefaling: Undgå hård træning indtil stofskiftet er stabiliseret.

 

  • Læge og Familie er startet op af Morten Dahl, der er praktiserende læge i almen medicin. Læge og Familie har en Facebook side.
  • Birte Nygaard er overlæge på Herlev, Gentofte Hospital. Birte Nygaard er også fagekspert hos Læge- og Patienthåndbogen.

  • “Stofskifteugen” blev bakket op af Læge- og Patienthåndbogen og Stofskifteforeningen for er at give opmærksomhed til og oplysning om stofskiftesygdom i befolkningen.

 

Bliv medlem og lev bedre med din stofskiftesygdom

For bare 250 kr. om året er du med til at støtte Stofskifteforeningens arbejde for, at patienter får en hurtig diagnose og de bedst mulige vilkår for at leve et godt liv med en stofskiftesygdom. Du får samtidig medlemsbladet ”Stof” fire gange årligt og løbende nyhedsbreve om seneste forskning, behandling og patienthistorier. Du kan også benytte dig af vores gratis telefonrådgivning og deltage i informationsmøder.

Bliv medlem nu