Struktureret studentermedarbejder til administrative opgaver

Stofskifteforeningen er en mindre landsdækkende patientforening, der arbejder for bedre vilkår for stofskiftepatienter og deres pårørende. Foreningen holder til i Handicaporganisationernes Hus, sammen med en række andre foreninger. I 2018 etablerede vi sekretariat i huset med en medarbejder. Nu er vi så klar til endnu en medarbejder. Er det dig?

Om stillingen

Vi søger en studentermedarbejder til en række forskellige opgaver, primært administrative.

Vi arbejder med et mindre medlems- og økonomisystem, der hedder Winkas Pro. Måske har du kendskab til medlemssystemer, men det er ikke et krav. Derimod er det vigtigt at du er glad for at arbejde med data, systemer og struktur.

I samarbejde med vores konsulent, der leder sekretariatet, bliver du ansvarlig for brugen af vores systemer og at de indeholder de rigtige data. Herudover må du være fleksibel og klar på øvrige opgaver som forsendelser, print og håndtering af mails.

Primære opgaver vil være: 

  • Medlemsbetjening: Registrering samt print af og udsendelse af medlemsbreve
  • Rettelser i og vedligeholdelse af databasen
  • Udtræk og bearbejdning af data i forhold til blad- og mailudsendelse samt øvrige aktiviteter
  • Oprette infomøder (fysiske og digitale) i systemet, samt invitere og følge op via mail
  • Opkrævning via Nets og betalingskort samt efterfølgende remindere og udmeldelser
  • Samle bilag pr. måned til bogholder
  • Bidrage ved ansøgninger til puljer
  • Diverse forsendelser til hospitaler og øvrige interessenter

Alt efter dine kompetencer og interesser kan der komme nye opgaver til inden for videreudvikling af vores systemer og rutiner, medlemsrekruttering eller lignende.

Om dig

  • Vi forstiller os at du er i gang med en uddannelse inden for økonomi eller anden relevant retning
  • Du er kompetent bruger af Office pakken – i særdeleshed Excel
  • Du er nysgerrig og er åben over for opgaverne
  • Du har overblik, er struktureret og detaljeorienteret
  • Du er selvkørende og tager ansvar for at opgaverne løses til tiden

Om os

Du kommer til at arbejde i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup – 5 minutters gang fra stationen.

I sekretariatet arbejder vi tæt sammen med den aktive bestyrelse. I udviklingsopgaver er der mange kollegaer fra de øvrige foreninger at sparre med. Tonen er åben og uformel og du får god mulighed for at få indblik i og afprøve et sekretariats mange opgaver.

Arbejdstiden er op til 15 timer om ugen og det vil være muligt at tilpasse arbejdsdage og – tider til dit skema på studiet. Tiltrædelse gerne hurtigt.

Du er velkommen til at kontakte konsulent Lone Willumsen på info@stofskifteforeningen.dk, eller på telefon 29 73 21 01, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Er det noget for dig, så send din kortfattede ansøgning og CV på ovenstående mailadresse, gerne hurtigt og senest 18. oktober 2020.

Få flere interessante artikler om livet med en stofskiftesygdom

Vil du blive klogere på stofskiftesygdomme? Så få vores nyhedsbrev om seneste forskning, behandling og patienthistorier.