Dansk Thyroideaforskning 1997-2022
Et kalejdoskopisk og subjektivt nedslag*
Af Laszlo Hegedüs, professor emeritus dr.med. Odense Universitetshospital
Der er god grund til at ønske Stofskifteforeningen et stort tillykke med de første 25 år. At bringe patienter og behandlere nærmere hinanden, blandt andet ved at påvirke os til at forske i de for patienterne væsentlige spørgsmål, og at være med til at sprede og implementere den udførte forskning har været et væsentligt, og meget vellykket fælles mål. Jeg har været med lige fra starten og har set den store betydning, vores mangeårige patientmøder har haft for retningen af vores forskning og for den gensidige forståelse. Imponeret må man være over den kontinuerlige professionalisering af foreningen.
Det er en ære at stå fadder til en (alt for) kort beskrivelse af dansk thyroideaforskning i denne periode. Subjektiv er den, og for at parafrasere Arturo Toscanini*, så kan man ikke tilfredsstille alle, og andre ville sikkert have prioriteret anderledes. De mere end 50 danske Ph.d.-afhandlinger, flere doktorafhandlinger, udnævnelsen af flere professorer med interesse for thyroidea, struktureret videreuddannelse, årlig deltagelse som inviterede foredragsholdere ved alle de europæiske thyroideakongresser, dansk deltagelse i udarbejdelsen af 10 ud af 20 europæiske ”guidelines”, to danske præsidenter for det Europæiske Thyroidea Selskab og så videre taler sit tydelige sprog: Dansk thyroideaforskning har fyldt langt mere end landets størrelse burde berettige til og kan ikke sammenfattes i få sætninger. Mit fokus vil, uprioriteret, være på 10 hovedområder#:
1.Ultralydsscanning af thyroidea. Bestemmelse af størrelsen og opbygningen af skjoldbruskkirtlen er nu rutinemæssigt tilgængeligt for alle patienter. Det har ført til en bedre diagnostik af undertyper af skjoldbruskkirtelsygdomme, mulighed for at vurdere risiko for kræft i kirtlen, at opnå vævsprøver fra relevante områder og undersøge disse for kræftrisiko og type af kræft. Hvilket har givet mulighed for at følge udviklingen over tid, behandlingseffekter og hvad, der regulerer kirtlens størrelse.
2. Radioaktiv jodbehandling. Pionerarbejde og optimering af ikke-kirurgisk behandling af specielt godartet knudestruma med normalt stofskifte samt indførelse af rekombinant TSH-stimulation for at øge effekten af det radioaktive jod. Cirka halvdelen af sådanne patienter, som tidligere blev tilbudt operation, tilbydes nu radioaktivt jod. Forfining af behandlingen ved forhøjet stofskifte er også opnået.
3. Behandling af godartede knuder. Indførelse af opvarmning (primært ved hjælp af laser og radiofrekvensbehandling) af godartede knuder i thyroidea. En behandling, som skrumper disse knuder med 50-80 procent uden alvorlige komplikationer. I mange år kun i Odense, nu på vej i andre regioner medførende øget kapacitet. Kan også bruges ved visse typer af kræft i skjoldbruskkirtlen. Dominerende dansk rolle i udarbejdelse af europæiske guidelines.
”Dansk thyroideaforskning har fyldt langt mere end landets størrelse burde berettige til”
Laszlo Hegedüs
4. DanThyr (Danish Investigation on Iodine Intake and Thyroid Diseases). Unik befolkningsundersøgelse (i Aalborg og København). Undersøgelserne har givet data for forekomsten af forskellige thyroidea-sygdomme, disses relation til jodindtag i befolkningen, hvad indførelse af et jodberigelsesprogram kan betyde for at reducere forekomsten af forskellige thyroidea-sygdomme, og hvordan man monitorerer disse. Initieret af afdøde professor Peter Laurberg, Aalborg.
5. Skjoldbruskkirtelsygdomme i graviditeten. Fokus har været på at definere, hvad der er normal stofskiftefunktion i graviditeten, og hvad afvigelser fra dette betyder for fertilitet, graviditetsforløb og graviditetsudkommet. Men også betydningen af præparatvalg ved behandling af forhøjet stofskifte for at minimere risikoen for medfødte misdannelser har fået stor opmærksomhed.
6. Fællesklinikker for thyroidea-relateret øjensygdom. Efter europæisk model, indførelse af fællesklinikker mellem stofskiftelæger og øjenlæger for at bedre diagnostik og behandling af thyroidea-associeret oftalmopati (den øjensygdom som ses ved Graves’ sygdom). Samarbejdet har betydet afkortelse af tiden mellem de første symptomer og behandling, men også hurtigere implementering af nye behandlinger, bedre opfølgning og rådgivning.
7. Thyroidea-sygdommes relation til andre sygdomme. Landsdækkende registerundersøgelser har blandt andet fokuseret på, hvilke sygdomme som øger risikoen for at få thyroidea-sygdomme og på, hvad thyroidea-sygdomme betyder for udvikling af andre sygdomme. Den øgede sygelighed, det øgede sygefravær, tabt arbejdsfortjeneste og øget dødelighed ved såvel for lavt som for højt stofskifte er væsentlige fund ved disse undersøgelser.
8. Tvillingeundersøgelser. Landsdækkende undersøgelser af enæggede og tveæggede tvillinger har gjort det muligt at få indblik i den relative betydning af arv og miljø for udviklingen af de væsentligste thyroidea-sygdomme, men også hvilke miljøfaktorer, som er i spil, og hvad der regulerer vores normale stofskifte. Primært undersøgelser ledet af Thomas Brix i Odense.
9. For lavt stofskifte. Flere og flere får denne diagnose, og flere og flere synes utilfredse med deres behandling. Danske forskere er dybt involverede i at forstå samspillet mellem behandling med T4 og T3, samt kombinationer af disse for livskvalitet. Aktuelt foretager et europæisk konsortium, under dansk ledelse, undersøgelser af specialisters behandling af for lavt stofskifte (28 lande; 6000 specialister) men også en global undersøgelse af patienters holdning til deres sygdom og behandling for at afdække nye sammenhænge.
10. ThyPRO.For at kunne vurdere effekten af meget af det ovennævnte er der behov for at vurdere patienternes selvoplevede livskvalitet. Under ledelse af Torquil Watt, i et samarbejde primært mellem universiteterne i København og Odense, er der udviklet et sådant ”måleværktøj” (ThyPRO). Det er oversat til >20 sprog og er allerede implementeret i talrige nationale og internationale kliniske undersøgelser, og betragtes som det bedst validerede ”instrument” til vurdering af livskvalitet ved godartede thyroidea-sygdomme og disses behandling. Med spænding afventes resultatet af to store danske undersøgelser af sporstoffet selens indflydelse på livskvalitet ved behandling af Graves’ sygdom (forhøjet) og Hashimotos thyroiditis (for lavt stofskifte).
———————————————————————————————————————————–
*Arturo Toscanini (1867-1957) var en legendarisk, virtuos italiensk dirigent af klassisk musik. Et af hans kendte citater er: ”Hvis man vil tilfredsstille kritikerne, skal man ikke spille for højt, ikke for stille, ikke for hurtigt eller for langsomt”.
#Med et par undtagelser har jeg udeladt, hvor og af hvem arbejdet er udført af, da alt foretages i et samarbejde mellem mange institutioner og individer.