Stofskifteforeningen søger studentermedarbejder
– er det noget for dig eller en, du kender ?
Stofskifteforeningen arbejder for bedre vilkår for stofskiftepatienter og deres pårørende. Foreningen holder til i Handicaporganisationernes Hus, sammen med en række andre foreninger. Vi sidder to ansatte i sekretariatet samt en studentermedarbejder, der snart skal videre. Vi har derfor brug for en ny – er det dig?
Om stillingen
Vi søger en studentermedarbejder til en række forskellige opgaver, primært administrative i samarbejde med vores administrationsmedarbejder.
Vi arbejder med et mindre medlems- og økonomisystem, der hedder Winkas. Måske har du kendskab til medlems- og mailsystemer, men det er ikke et krav. Derimod er det vigtigt at du er glad for at arbejde med data, systemer og struktur. Herudover må du være fleksibel og klar på øvrige opgaver som forsendelser, print og håndtering af mails.
Primære opgaver vil være:
- Medlemsbetjening: Registrering samt print af og udsendelse af medlemsbreve
- Rettelser i og vedligeholdelse af databasen
- Udtræk og bearbejdning af data i forhold til blad- og mailudsendelse samt øvrige aktiviteter
- Oprette infomøder (fysiske og digitale) i systemet, samt invitere og følge op via mail
- Diverse forsendelser til hospitaler og øvrige interessenter
Alt efter dine kompetencer og interesser kan der komme nye opgaver til inden for videreudvikling af vores systemer og rutiner, medlemsrekruttering eller lignende.
Om dig
- Vi forstiller os at du er i gang med en videregående uddannelse
- Du er kompetent bruger af Office pakken
- Du er nysgerrig og er åben over for opgaverne
- Du har overblik, er struktureret og detaljeorienteret
- Du er selvkørende og tager ansvar for at opgaverne løses til tiden
Om os
Du kommer til at arbejde i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup – 5 minutters gang fra stationen.
I sekretariatet arbejder vi tæt sammen med den aktive bestyrelse. I udviklingsopgaver er der mange kollegaer fra de øvrige foreninger at sparre med. Tonen er åben og uformel og du får god mulighed for at få indblik i og afprøve et sekretariats mange opgaver.
Arbejdstiden er ca. 10 timer om ugen og det vil være muligt at tilpasse arbejdsdage og – tider til dit skema på studiet. Tiltrædelse omkring juni.
Du er velkommen til at kontakte konsulent Lone Willumsen på info@stofskifteforeningen.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Er det noget for dig, så send din kortfattede ansøgning og CV på ovenstående mailadresse, gerne hurtigt og senest 27. juni.