Når stofskiftesygdom påvirker drømmen om familieforøgelse
Af Sidsel Bekke-Hansen, autoriseret psykolog, ph.d. og specialist i sundhedspsykologi
Et stofskifte i ubalance kan påvirke muligheden for at få et barn. For mange grundet biologiske forhold ved stofskiftet og/eller forhold vedrørende behandlingen. Uagtet hvor i processen, man er, er det ofte en tid, hvor følelserne sidder uden på tøjet, og stressniveauet er højt.
På vej mod graviditet
Det anbefales, at stofskiftet er i balance inden en graviditet. Derfor kan man ikke blot undlade prævention og ”se hvad der sker”. Så allerede i den indledende fase kan kontakten med lægen og planlægning af graviditet lægge et ekstra pres på én i forhold til forventninger, forhåbninger og skuffelse, hvis det ikke umiddelbart lykkes. Fordi det ikke blot er noget, man har sammen, men som minimum også med sin læge. Hvis stofskiftet svinger undervejs, kan man desuden blive rådet til at sætte forsøget på pause.
Det er også en væsentlig stressfaktor, hvis man ender med at være nødt til at gå i fertilitetsbehandling. Dels er der selve indgrebene, dels det tidslige aspekt. Når man begynder i fertilitetsbehandling, har man ofte forsøgt at opnå graviditet en rum tid forinden. Så allerede ved opstarten af behandlingen, kan man være ganske påvirket af forløbet, der har ledt op til. Ofte svinger man en stor del af tiden under behandlingen mellem bekymring og håb. Det er ikke unormalt, at man i perioden er mindre tilfreds med det seksuelle samvær og med relationen til sin partner generelt. Hertil kommer det fysiske ubehag hos den, der lægger krop til eventuelle indgreb. Det kan være opslidende i årevis at forberede sig på en graviditet, uden at det lykkes (for eksempel at tage folinsyretilskud, undgå alkohol og minimere sit indtag af koffein). Hvis man er i et parforhold, er det samtidig også svært at være den, som siger, at ”nu er det sidste forsøg”, eller at man ikke vil mere, fordi det er for opslidende at være i processen.
Det kan opleves, som om ”alle” omkring en selv er i stand til at blive gravide. Sådan er det formentlig i realiteten ikke, men vi har det med at lægge særligt mærke til det, vi selv er fokuserede på. Og det er svært, når andres lykke minder én om ens egen sorg.
Under graviditeten
Når man er gravid med en stofskiftesygdom, følges man typisk med ekstra kontrolbesøg hos lægen. Nogle fortæller, at det er en tryghed, mens andre i stedet føler sig sårbare ved at blive mindet om deres stofskiftesygdom, når de skal til kontrol.
Ubalance i stofskiftet under graviditeten kan betyde, at man oplever graviditetskomplikationer (spontane aborter, tidlig fødsel med videre) med sorg, angst og bekymring til følge. Nogle gange bærer man desuden de ængstelige følelser med sig ind i en eventuel ny graviditet. Forhøjede antistoffer og ubalance i stofskiftet kan også hænge sammen med det psykologiske velbefindende under en graviditet. Der er blandt andet en øget risiko for at opleve depressive symptomer.
Efter graviditeten
Graviditet og fødsel er et tidspunkt, hvor der kan ses ændringer i stofskiftefunktionen. Også for personer, der ikke tidligere har haft kendt stofskiftesygdom. Hvis man har haft forhøjede antistoffer under graviditeten, er der desuden en risiko for at opleve depressive symptomer efter graviditeten. Man kan komme til at forveksle reaktioner, der skyldes en ubalance i stofskiftet, med almindelige efterreaktioner fra graviditet og fødsel, hvorfor man måske ikke opsøger sin læge.
”Så allerede i den indledende fase kan kontakten med lægen og planlægning af graviditet lægge et ekstra pres på én i forhold til forventninger, forhåbninger og skuffelse, hvis det ikke umiddelbart lykkes. Fordi det ikke blot er noget, man har sammen, men som minimum også med sin læge” – Sidsel Bekke-Hansen
Barnløshed
Ufrivillig barnløshed kan være en livskrise med mange af de samme reaktioner, man ser ved traumatiske hændelser. Tristhed, vrede og sorg er nogle af de følelsesmæssige rutsjebaneture, man kan gennemgå. Nogle kvinder fortæller, at de oplever, ”at deres krop svigter” og er ramt af skam og selvbebrejdelser.
Uagtet om man er ufrivilligt barnløs eller selv har fravalgt børn grundet sygdom eller af andre årsager, er det en beslutning, man mindes om i perioder resten af livet. For eksempel når vennerne får børnebørn. På denne vis kan sorg og tab dukke op på forskellige tidspunkter i livet.
At danne andre livslange bånd
At være biologisk barnløs er naturligvis ikke det samme som at være uden bånd og tilknytning til børn. Der er i dag mange andre familiekonstellationer (ud over adoption). Og mange familier lever et liv, hvor en hjælpende hånd kan være kærkommen. Hvis man kan tillade sig selv at sørge over det, der ikke blev, kan der skabes rum for andre livslange relationer – som tante, onkel, reservebedste(/-far) etc.
Kilder:
Malina A et al. Psychosocial aspects of infertility and its treatment. Ginekol Pol. 2016;87(7):527-31.
Bekke-Hansen S. Lavt stofskifte. Psykologiske og kognitive aspekter. Danmark: BoD; 2019.
Bekke-Hansen S. Lavt stofskifte. Dét kan du gøre. Danmark: BoD; 2022.
Campillo ISL et al. Psychological and support interventions to reduce levels of stress, anxiety or depression on women’s subsequent pregnancy with a history of miscarriage: an empty systematic review. BMJ Open. 2017;7(9): e017802.
Dama M et al. Thyroid peroxidase autoantibodies and perinatal depression risk: A systematic review. J Affect Disord. 2016;198:108-21.
Minaldi E et al. Thyroid autoimmunity and risk of post-partum depression: a systematic review and meta-analysis of longitudinal studies. J Endocrinol Invest. 2020;43(3):271-277.
Frederiksen Y et al. Efficacy of psychosocial interventions for psychological and pregnancy outcomes in infertile women and men: a systematic review and meta-analysis. BMJ Open. 2015;5(1):e006592.