Sidsel Bekke-Hansen er autoriseret psykolog og ph.d. og har netop skrevet en bog om de psykologiske og kognitive aspekter af lavt stofskifte. Jeg synes, det er utrolig spændende læsning, som indeholder både videnskabeligt bevist viden, men også fortællinger og erfaringer fra stofskiftepatienter.
Bogen kan læses kronologisk, men kan også bruges som opslagsværk, hvor det er muligt at søge viden inden for de enkelte
områder.
Bogen handler om psykologiske symptomer ved lavt stofskifte. Symptomer som nedtrykthed, manglende initiativ, glædesløshed og angst. Bogen handler også om kognitive symptomer såsom opmærksomheds- og hukommelsesbesvær, vanskelighed med at træffe og gennemføre beslutninger og med at orientere sig i rum og retning.
De psykologiske og kognitive symptomer optræder oftest ved et stofskifte i ubalance, og ved den rette medicinske behandling vil de fleste symptomer forsvinder, dog oplever en gruppe stadig symptomer trods velbehandlet stofskifte. Jeg synes, den forklarer tingene godt, men det kan være en smule
svært at forstå det hele, da der er tale om svære emner at beskrive. Bogen giver rigtig gode værktøjer til, hvordan man kan blive bedre til at leve med en kronisk sygdom. Der er anbefalinger til, hvordan man reducerer sin stress, optimerer sin søvn, kost og motionsråd og meget mere. Da jeg selv har lavt stofskifte, synes jeg på nogle områder, det er trist læsning, for der er mange historier om personer, som oplever aldrig at blive sig selv igen og skal prioritere deres kræfter hver dag. Jeg synes, bogen beskriver en sygdom, som ikke bare er en pille hver dag resten af livet, som nogle får at vide, når sygdommen diagnosticeres.
Bogen kan anbefales, og jeg skal have den læst igen og se, om jeg kan implementere nogle af Sidsels gode råd i min dagligdag.
Anmeldt af Julie Davey Dalsgaard Lund
Sidsel Bekke-Hansen fortæller lidt om hendes egen historie og arbejdet med bogen.
Stofskiftesygdom løber i min familie. Både højt og lavt. Alle tilfælde heraf skyldes bagvedliggende autoimmunitet. Da jeg selv fik konstateret autoimmunt lavt stofskifte, arbejdede jeg allerede som sundhedspsykolog. Det vil sige, at jeg interesserede mig for samspillet mellem somatiske sygdomme og psykologiske forhold bredt set. Altså spørgsmål som: ”hvordan kan somatiske sygdomme give psykologiske symptomer”, og ”hvilke følger er der af kronisk sygdom psykologisk og socialt set?”. Derfor skulle man måske tro, at jeg allerede kendte til de mulige psykosociale følger af at leve med lavt stofskifte. Men det gjorde jeg ikke. Blandt andet fordi man er kommet lidt sent i gang med at fokusere på livskvalitet som et måleparameter for effekten af behandling af stofskiftesygdom. Der er sket en del inden for dette område de senere år – blandt andet med danske forskere i spidsen. Og det er i mine øjne en udvikling, der er særdeles vigtigt og relevant. Især af to årsager. For det første kan stofskiftesygdom påvirke hjernens funktion direkte. Det vil sige, at man kan opleve psykologiske og kognitive symptomer som en direkte følge af en ubalance i stofskiftehormonerne. For det andet er livskvalitet for sundhedspsykologer et afgørende mål for en behandling. Det er selvfølgelig vigtigt at opnå de rette stofskiftetal for den enkelte, men i sidste ende skal behandlingen også gerne udmønte sig i en forbedring af livskvaliteten. Dette har jeg skrevet en bog om. Bogen begyndte som lidt løse noter til mig selv, men efterhånden som jeg læste mig ind i emnet, gik det op for mig hvor betydningsfuldt, et stofskifte i balance er for vores psykologiske og kognitive funktion. Faktorer, der har en afgørende betydning for vores livskvalitet.