Et livs rutsjetur

Søren Nielsen fik fjernet hele sin skjoldbruskkirtel i 2016 på grund af cancer. Han gennemlevede en turbulent tid efter operationen, men i dag har han det rigtig godt.

Tilbage i 2010 opdagede Søren Nielsens praktiserende læge, at Søren havde en hævelse i den ene side af halsen. Lægen bad Søren om at komme igen, hvis hævelsen blev større eller generede.

Hævelsen blev imidlertid ikke større, og Søren havde heller ingen problemer med stofskiftet, så han tænkte, at det nok bare var en cyste. Men sådan gik det dog ikke:

”I løbet af 2015 voksede hævelsen, og jeg fik den undersøgt. Specialisterne var ikke sikre på, om den var god- eller ondartet, men de anbefalede en operation af den ene side af skjoldbruskkirtlen. Operationen foregik i januar med godt resultat. Mit stemmeleje var uændret, og jeg havde ingen symptomer efterfølgende, udover at jeg naturligvis havde ondt i såret”, fortæller Søren Nielsen.

Inden den opfølgende samtale var vævet blevet undersøgt nærmere.

”Lægen sagde ordet cancer, og det var jeg slet ikke forberedt på. Jeg kunne mærke, hvordan jeg skiftede kulør i ansigtet, og jeg var temmelig rystet. Det betød samtidig, at de ville operere mig igen i februar. Denne gang for at fjerne den resterende del af  kirtlen. Også efter den anden operation var min stemme normal, om end jeg havde lidt svært ved at komme helt op i pitch”, husker Søren.

Herefter begyndte en periode, som Søren husker som ”et broget forløb”.

”Efter den sidste operation, der ligesom den første også foregik på Rigshospitalet, kom jeg i behandling med 100 mkg Eltroxin om dagen. Lidt senere kom det frem, at Herlev Hospital, som skulle stå for indreguleringen af stofskiftet, havde anbefalet 200 ug om dagen. Men jeg følte ikke behov for mere, så jeg gik ikke op i dosis”, fortæller Søren.

I marts 2016, en god måneds tid efter operationen, gik Søren dog ned med flaget med influenzasymptomer, udtalt træthed, daglig ret høj feber og kuldskærhed. Jeg fik mistanke om, at årsagen kunne være for lidt levothyoroxin (Eltroxin), så jeg satte selv min dosis op til det dobbelte, 200 mkg om dagen.

”Jeg lukkede mig sammen, var fortsat rigtig uoplagt og sikkert også utidig at være sammen med. Det lignede influenzasymptomer, så jeg gik til egen læge, og vi prøvede antibiotikabehandling, men uden effekt. Derefter gik jeg til en lang række undersøgelser på Gentofte Hospital, hvor de måtte konstatere, at de ikke kunne finde en årsag og derfor heller ikke kunne tilbyde behandling. Men det var ikke influenza.

Først midt i april måned var min temperatur faldet til normale niveauer igen, og jeg var begyndt at få det godt igen. I mellemtiden havde en læge bemærket, at blodprøverne viste forhøjede levertal. Efter yderligere udredning på hospitalet blev det vurderet, at jeg havde haft en akut infektion af både cytomegalovirus, CMV (en del af herpesvirusfamilien, red.) og Epstein-Barr-virus, EBV (mononukleose, kyssesyge, red.)”, forklarer Søren.

Det er egentlig meget almindelige vira, som de fleste mennesker har klaret allerede som barn. Lægernes formodning er, at Sørens leverbetændelse skyldes nedsat immunforsvar på grund af for lidt stofskiftehormon og jodbehandlingen, som følger med operation af skjoldbruskkirtlen. Det er egentlig en kendt bivirkning ved jodbehandlingen, men det havde lægerne bare ikke koblet sammen tidligere. Der er ingen behandlingsmuligheder, og der skulle gå yderligere halvanden måned til slutningen af maj 2016, før levertallene igen viste normale niveuaer.

Først i maj begyndte Søren at føle sig som mit gamle jeg:

”Når jeg kigger tilbage på den måned, hvor jeg har fået for lidt stofskiftehormon, og som ledte op til leverbetændelsen, har jeg svært ved at sige, hvilke symptomer jeg har kunnet knytte til mit lavere stofskifte. Selve feberen og den høje puls skyldes leverbetændelsen. Min mave fungerer på samme måde, som den hele tiden har gjort. Og jeg har aldrig mærket noget til rastløshed, vægtændring, hårtab, ingenting,” siger Søren og fortsætter:

”Jeg har forsøgt at lede efter patienthistorier som min egen, hvor man efter operation ikke længere har et naturligt stofskifte. Bortset fra de 2 hårde måneder med leverbetændelse har mit forløb været problemfrit, og det hele kører nu på skinner. Jeg er dog blevet meget opmærksom på at tage min medicin fuldstændig regelmæssigt. Det er mit indtryk efter at have læst andre patienters historier, at et behandlingsforløb kan være vanskeligere, når man skal opnå et godt samspil mellem kroppens eget delvist fungerende stofskiftesystem og den supplerende medicin. På sin vis har jeg været heldig trods alt”.

Alt i alt føler Søren sig godt tilpas i dag, både fysisk og psykisk. Der er selvfølgelig stadig nogle tanker i forhold til de løbende opfølgninger på kræftbehandlingen:

”Men jeg hæfter mig ved, at hvis man skal have en cancer, så er det her en type med gode prognoser. Derfor har jeg overbevist mig selv om, at alt fortsat kommer til at gå godt ”, slutter Søren.