Artikel i Stofskifteforeningens medlemsblad Stof nr. 1, 2021

Måling af livskvalitet kan give bedre behandling

Af Jytte Flamsholt, journalist

Torquil Watt har udviklet et spørgeskema, som forskere bruger til at sætte tal på stofskiftepatienters livskvalitet. Næste skridt er at gøre registrering af livskvalitet til et instrument i patienternes egne hænder.

I Stofskifteforeningen hører vi ofte patienter siger, at lægen bare ser på ”tallene” uden at interessere sig for, hvordan patienten har det. Lægen ser først og fremmest på TSH, som regnes for den sikreste måling af stofskiftet.

For Torquil Watt er det lige omvendt. Han har gennem det meste af sit liv som læge og forsker været optaget af stofskiftepatienters livskvalitet.

Spindelvæv

Foto: Ashley Groom, Unsplash

Sygdommene griber ind i patienternes liv

”Som nyuddannet læge mødte jeg i akutmodtagelsen en kvinde med Graves’ sygdom og oplevede for første gang, hvor indgribende den sygdom var i hendes liv”, fortæller Torquil Watt.

”Som læge kan man læse om sygdommen; at den påvirker patienternes livskvalitet, men vi havde ingen instrumenter at måle den påvirkning med.”

Interessen var på vej, blandt andet med de første nyere T3-studier til behandling af patienter med lavt stofskifte og nedsat livskvalitet, og Tommy Storm, der var endokrinolog i Næstved, hvor Torquil Watt gennemførte sit turnusforløb, foreslog Ulla Feldt-Rasmussen og Åse Krogh Rasmussen, der begge var endokrinologer og markante internationale forskere, at de skulle møde den unge læge.

Ph.d.-projekt fik stor udbredelse

Torquil Watt skulle udvikle et instrument, der kunne måle stofskiftepatienters livskvalitet, og det blev emnet for hans Ph.d.-projekt. Grundlaget blev et spørgeskema med en række forskellige emner, som blev valgt ud fra research blandt eksperter og patienter.

Allerede her viste opgaven sig at være kompleks. For eksempel var det nødvendigt at indkredse de forskellige emner fra flere vinkler.

”Et eksempel er emnet ”træthed”. I spørgeskemaet bliver der spurgt om det på tre måder for at udelukke en individuel fortolkning”, siger Torquil Watt.

Resultatet blev ThyPRO, som Torquil Watts spørgeskema hedder. Da det allerede i grundstrukturen var støvsuget for kulturskævheder, har det opnået stor udbredelse internationalt, og en kortere version bruges klinisk af læger verden over.

”Mange patienter har spontant meldt tilbage, at de har været glade for at få øje på symptomer, som de ikke selv har sat i relation til deres stofskiftesygdom”, siger Torquil Watt. ”Man kunne så spørge, om vi opfinder en masse problemer, men det har vist sig, at det gør vi ikke.”

Et spindelvæv af 14 emner

Svarene fra spørgeskemaet opsamles til sidst om det centrale aspekt – i det her tilfælde ”træthed”.

I alt giver spørgeskemaet svar på 13 aspekter, og ved at sætte dem ind i et spindelvævsformet diagram opstår der et billede af, hvordan patienten oplever sin livskvalitet. Et 14. aspekt, ”overordnet livskvalitet”, er ikke tegnet ind i diagrammet.

Diagrammet anskueliggør forskelle i livskvalitet, dels ved at sammenligne den enkelte patients livskvalitet for eksempel før og efter medicinsk behandling, dels i forhold til en kontrolgruppe.

Patienter med Graves’ sygdom og forhøjet stofskifte

Graf i spindelvæv-struktur med 14 emner © Torquil Watt

ThyPRO i både forskning og behandling

Til spørgsmålet om livskvalitetmålingens betydning i behandlingen af stofskiftepatienter svarer Torquil Watt: ”Det er vigtigt, hvis man vil have patientens bedømmelse af en given behandling.”

Rigtig mange af de forskningsprojekter i stofskiftesygdomme, der i øjeblikket foregår i Danmark, bruger netop ThyPRO til at vurdere nye behandlingsmuligheder ud fra patientens synsvinkel.

Det gælder i et studie af selen-tilskud og et andet studie af D-vitamin-tilskud til stofskiftepatienter. Derudover indgår det i studier af behandling med T3 og med frysetørret dyreskjoldbruskkirtel.

”ThyPRO var også en del af det studie, der viste, at det ikke er en fordel i forhold til bedre livskvalitet at behandle ældre med subklinisk hypothyreose (truende lavt stofskifte, red.) med stofskiftehormon”, siger Torquil Watt.

Fremtiden: Et redskab i patienternes egne hænder

Det bedste vil dog være, mener Torquil Watt, ud fra ThyPRO at udvikle et redskab, som patienterne selv kan bruge.

Derfor har han søgt forskningsmidler til at lave en portal, hvor patienter kan registrere, hvordan de på et givet tidspunkt oplever de aspekter, som ThyPRO har blotlagt som problematiske hos stofskiftepatienter. De ville så dels kunne se, om og hvordan deres vurderinger skifter. De ville også kunne følge, om der er sammenhæng mellem registreringerne og blodprøve-målinger.

Viser et bestemt mønster sig, og er livskvaliteten for eksempel bedst ved en bestemt TSH-status, kan det gøre den medicinske behandling bedst mulig.

Blå bog

Torquil Watt er endokrinolog på Herlev-Gentofte Hospital og klinisk forsker ved Københavns Universitet.

Hans forskning udspringer – måske – af tiden som elev på Rudolf Steiner Skolen i Odense, der vægter kreativitet og det musiske højt. I hvert fald er kreativitet drivkraften i al hans forskning.

Torquil Watt er 48 år, gift, far til tre børn – og bedstefar til et barn.

Hvordan stiller man spørgsmål om testpersonens ”hukommelse og koncentration”?

Bliv medlem nu, så får du medlemsbladet, hvor du kan se eksempler på spørgsmål i undersøgelsen om livskvalitet. Du kan også læse om andre stofskiftepatienters livskvalitet – og meget mere.

Bliv medlem nu
Hvad kan man bruge de forskellige blodprøver til
Opslag fra Temanummer om Livskvalitet

Medlemsbladet Stof nr. 1, 2021 er et temanummer om stofskiftepatienters livskvalitet. Udover artiklen her på siden kan du bl.a. læse, hvordan stofskiftesygdomme påvirker forskellige menneskers livskvalitet. Du kan læse alle artiklerne i bladet, hvis du melder dig ind i Stofskifteforeningen nu. Det koster kun 250 kr. om året, og du får desuden en række ekstra fordele.

Meld dig ind nu og få medlemsbladet

Bliv medlem nu og få alle artiklerne om livskvalitet

Du kan læse alle artiklerne i det nyeste medlemsblad, hvis du melder dig ind i Stofskifteforeningen.

For kun 250 kr. om året får du som medlem følgende fordele:

  • Du får medlemsbladet Stof med let læselige artikler og interessante medlemshistorier fire gange om året.
  • Indsigt i den nyeste viden og forskning i stofskiftesygdomme.
  • Gratis telefonrådgivning (mandage kl. 19-21).
  • Invitationer til infomøder med faglige oplæg og mulighed for erfaringsudveksling.
  • Mulighed for at deltage i foreningens årlige medlemskonference.
  • Du støtter foreningens arbejde for, at patienter får en hurtig diagnose.
  • Du bidrager til at 250.000 danskere kan leve et godt liv med deres stofskiftesygdom.
Bliv medlem i dag

97% af vores medlemmer vil anbefale Stofskifteforeningen til andre

Kilde: Medlemsundersøgelse, august 2020