Artikel i Stofskifteforeningens medlemsblad Stof nr. 4, 2020
Under huden på dine blodprøver
Af Julie Davey Lund og Birte Nygaard overlæge, ph.d. Herlev og Gentofte Hospital
”Få taget blodprøver”. Denne note står der ofte i kalenderen, når man er stofskiftepatient. De regelmæssige blodprøver er vigtige for at kontrollere, hvordan stofskiftet arter sig. Det kan være en fordel at kende blodprøverne og selv følge med.
Hvilke blodprøver skal man egentlig have taget? En søgning på nettet giver mange forskellige forklaringer – og ligeledes mange bud på, hvor de enkelte værdier skal ligge.
Foto: National Cancer Institute, Unsplash
DE ENKELTE BLODPRØVER
Disse blodprøver kan du få taget som stofskiftepatient:
TSH
Thyroidea-Stimulerende Hormon (TSH) udskilles i hjernen og sender signal til skjoldbruskkirtlen om at danne mere eller mindre stofskiftehormon. TSH kan opfattes som termostaten: Er stofskiftet lavt – skruer termostaten op. Er det højt – skruer termostaten ned.
T4
T4 har en mindre selvstændig effekt på stofskiftet. Men den primære funktion er, at T4 omdannes til T3 ude i kroppen. T4 kan måles som total eller frit T4:
T4 Total: Den totale mængde af stofskiftehormon i blodet; både den der findes frit, og den der er bundet til proteinet TGB (stofskiftehormonbindende protein). Den del, der er bundet, er inaktiv.
T4 Frit: Den mængde stofskiftehormon, som findes frit i blodet (det aktive hormon). Her er der tale om små mængder. Fordi der kun er små mængder i blodet, vil der i nogen tilfælde opstå fejlmålinger i relation til måling af frit T4.
T3
T3 er det primært aktive stofskiftehormon og kan måles som total eller frit T3:
T3 Total: Den totale mængde af stofskiftehormon i blodet; både den der er findes frit, og den der er bundet til proteinet TGB. (stofskiftehormonbindende protein). Den del, der er bundet, er inaktiv.
T3 Frit: Den mængde stofskiftehormon, som findes frit i blodet (det aktive hormon). Der er tale om meget små mængder, så der vil jævnligt opstå fejlmålinger i måling af frit T3, specielt ved lave værdier eller samtidig tilstedeværelse af anden sygdom.
ANTI-TPO
Et antistof, der reagerer mod ens egen krop (autoimmunt antistof). Skjoldbruskkirtlen kan blive angrebet af anti-TPO, som med tiden kan reducere kirtlens evne til at lave T4 (og T3).
Det ses hos patienter med lavt stofskifte, hvor Anti-TPO er årsagen til, at skjoldbruskkirtlens funktion ødelægges. Det ses også hos patienter med Graves’ og højt stofskifte og kan ses hos raske, som har normalt stofskifte.
TRAb
TSH Receptor Antistof (TRAb) er et autoimmunt antistof. Det ses ved Graves’ sygdom og vil hos de fleste overstimulere skjoldbruskkirtlen til at danne for meget stofskiftehormon. Det kan dog også hos nogen blokere skjoldbruskkirtlen og give lavt stofskifte – og i sjældne tilfælde være ”balanceret”, så stofskiftet er normalt.
REFERENCEINTERVAL
Blodprøvernes svar vil være holdt op mod et ”referenceinterval”, som er bestemt ud fra værdierne i raske personers blodprøver. 95 procent af den raske befolkning har blodprøveværdier inden for dette givne interval.
Forskningen tyder dog på, at den enkelte person har et meget snævert TSH-interval. Men man ved ikke, hvad den enkelte persons TSH-interval er, og derfor kan det tage tid at finjustere dosis medicin. Desværre er ikke alle læger opmærksomme på det.
Et eksempel kan illustrere dette:
- Ifølge Patienthåndbogen er referenceintervallet for TSH: 0,300-4,50 int./enh./L.
- På side 17 (Stof nr. 4, 2020) fortæller Helene Kremmer Andersen, at hun efter ni år som stofskiftepatient har fundet ud af, at hun har det bedst med en TSH mellem 0,3 og 2,0 – altså et mere snævert interval end det anbefalede.
TSH har en døgnvariation med højeste værdi midt på natten og laveste værdi ved frokosttid. Derudover er der svingninger fra dag til dag. Det er derfor ikke muligt at ramme en præcis værdi (for eksempel 1,0 ved alle målinger). I stedet skal man stile efter et interval som ovenfor anført.
Referenceintervallerne for de øvrige målinger kan du finde på Sundhed.dk. Disse kan variere lidt fra sted til sted – alt efter, hvilket analysefirma, der anvendes.
Medlemsbladet Stof nr. 4, 2020 er et temanummer om blodprøver, udredning og behandling af stofskifte. Udover artiklen her på siden kan du bl.a. læse, hvad man bruger de forskellige blodprøver til. Og du får indblik i to patienters erfaring med udsving i deres blodprøver. Du kan læse alle artiklerne i bladet, hvis du melder dig ind i Stofskifteforeningen nu. Det koster kun 250 kr. om året, og du får desuden en række ekstra fordele.
Bliv medlem nu og få alle artiklerne om blodprøver
Du kan læse alle artiklerne i det nyeste medlemsblad, hvis du melder dig ind i Stofskifteforeningen.
For kun 250 kr. om året får du som medlem følgende fordele:
- Du får medlemsbladet Stof med let læselige artikler og interessante medlemshistorier fire gange om året.
- Indsigt i den nyeste viden og forskning i stofskiftesygdomme.
- Gratis telefonrådgivning (mandage kl. 19-21).
- Invitationer til infomøder med faglige oplæg og mulighed for erfaringsudveksling.
- Mulighed for at deltage i foreningens årlige medlemskonference.
- Du støtter foreningens arbejde for, at patienter får en hurtig diagnose.
- Du bidrager til at 250.000 danskere kan leve et godt liv med deres stofskiftesygdom.
97% af vores medlemmer vil anbefale Stofskifteforeningen til andre
Kilde: Medlemsundersøgelse, august 2020