Klogere på autoimmune sygdomme

Nyt studie med dansk deltagelse har potentiale til at ændreden måde, forskere ser på autoimmune sygdomme på.

Af Julie Davey Lund

Det er alment kendt, at autoimmune sygdomme kan udvikle sig over tid og angribe flere organer og væv. Typisk oplever patienten en øgning af kliniske symptomer, som for eksempel ledsmerter, nyreskader og alvorlige hududslæt. Indtil nu har forskerne ikke vidst, hvordan eller hvorfor det sker. Men i et nyt studie afsløres en vigtig brik til at forstå denne mekanisme.
I studiet er danske forskere fra Aarhus Universitet gået sammen med Boston Children’s Hospital, Harvard Medical School og Stanford University om at undersøge de autoimmune sygdomme. Studiet kan øge vores forståelse for, hvordan og hvorfor immunforsvaret begynder at angribe forskelligt væv i kroppen.

DEN AUTOIMMUNE SYGDOM LUPUS UNDER LUPPEN

Forskerne har kigget på den autoimmune sygdom Lupus, som har mange forskellige kliniske symptomer. Mange af disse symptomer ligner andre autoimmune
sygdommes symptomer. Forskerne har undersøgt forskellige B-celler hos mus. B-celler hjælper med at starte et immunrespons, det vil sige kroppens
forsvarsmekanisme mod for eksempel en infektion. Disse B-celler findes også i mennesker, og responsen er den samme hos mus som hos mennesker.
I studiet har forskerne brugt en teknik, der hedder konfettiteknik. Navnet henviser til de mange farver, der forekommer, når gener mærkes, så forskerne kan skelne de forskellige B-celler fra hinanden.
Når kroppen opdager et antigen (et fremmed protein eller i dette tilfælde en autoimmun sygdom), vil B-celler samle sig i celleklynger, også kaldet kimcentre. Ved forkølelse eller ondt i halsen vil lymfekirtlerne hæve, fordi kirtlerne fyldes med kimcentre, som er klar til at angribe de uønskede bakterier, der forårsager infektioner. I disse kimcentre vil B-cellerne kæmpe mod hinanden for at finde frem til den, der er bedst til at bekæmpe infektionen.

NÅR DER GÅR KLUDDER I IMMUNSYSTEMETS ARBEJDE

En autoimmun sygdom opstår, fordi kroppen ved en fejl opfanger et ”autoantigen” på en af kroppens egne celletyper. Forskerne brugte fluorescerende farver til at skelne mellem B-celleklonerne, og på den måde så de samme kimcentres aktivitet ske ved et autoimmunt respons. Det vil sige, at kroppens forsvar gør sig klar til kamp mod egne celler. B-celler kæmper om at danne det bedste autoantistof mod det opdagede autoantigen. Når først den autoimmune respons er sat
i gang, vil immunsystemet begynde at gå efter andre lignende autoantigener andre steder i kroppen – fordi kroppens forsvar vil sikre sig, at det, den tror er fremmedlegemer, ikke skal sprede sig. Over tid vil B-cellerne, der startede de ”vindende” autoantistoffer, begynde at rekruttere andre B-celler til at producere flere skadelige autoantistoffer. Forskere bag dette studie understreger, at det at forstå, hvordan B-cellers aktivitet i kimcentre relaterer til sygdomsudvikling, er et skridt i den rigtige retning. Og de har samtidig en forhåbning om, at medicin, der kan blokere kimcentre, som arbejder som immunsystemets hukommelse, måske en dag kan bruges til at stoppe denne onde cirkel af autoimmune sygdomme.

Ordbog