Visioner og mål

Få støtte og viden i Stofskifteforeningen 

Stofskifteforeningen er for alle, der interesserer sig for stofskiftet. Vi giver dig viden, støtte og fællesskaber om ubalancer i stofskiftet. 

Desuden bruger vi vores politiske indflydelse til at få bedre behandling af stofskiftesygdomme og mere opmærksomhed om konsekvenserne af at have en stofskiftesygdom. 

Vores vision 

I Stofskifteforeningen har vi en overordnet vision: 

”En fremtid, hvor alle med sygdomme i skjoldbruskkirtlen lever et godt liv med individuel behandling, og hvor alle stofskiftesygdomme kan forebygges”. 

Vi bidrager til visionen ved at 

  • opbygge fællesskaber for pårørende og patienter med sygdomme i skjoldbruskkirtlen
  • samarbejde med og påvirke personer og institutioner, der har indflydelse på behandling og livskvalitet ved stofskiftesygdomme
  • øge viden og forståelse hos alle, der kan påvirke behandling og livskvaliteten for mennesker med stofskiftesygdomme 

Individuel behandling er det vigtigste mål

For alle mennesker med sygdomme i skjoldbruskkirtlen er vores vigtigste mål individuel behandling. Stofskiftet er så afgørende for hele kroppens funktion, at det ikke må behandles med standardbehandling alene.

Begrebet individuel behandling vil blandt andet betyde:

  • Stofskiftesygdomme bliver behandlet helhedsorienteret.  
  • Ved symptomer på stofskiftesygdom bliver patienten udredt hurtigt og fyldestgørende.  
  • Der bliver taget prøver for TSH, T4, fT4, T3, fT3 og autoimmunitet ved den indledende udredning. 
  • Lægen foretager en omhyggelig vurdering af patientens symptomer og samlede helbredssituation. Dette omfatter relevante øvrige sygdomme og tilstande, som stofskiftesygdomme kan forårsage og/eller være påvirket af.  
  • Ved konstateret stofskiftesygdom tilbydes patienten en individuel behandling, som er tilpasset patientens behov og generelle sundhedstilstand. 
  • Valg af behandling træffes i fællesskab mellem patient og læge.  
  • Hvis patienten ikke oplever tilfredsstillende livskvalitet ved den tilbudte behandling, tilbydes patienten andre behandlinger.  
  • Løbende justering sker efter patientens symptomer og behov. Behandling hviler altid på en kombineret vurdering af patientens symptomer og blodprøver.  

Vores mål vedrørende behandling vil løbende blive udviklet inden for de enkelte stofskiftesygdomme.

Regnskaber og årsberetninger 

Læs vores årsrapport for 2025 her

Stofskifteforeningens vedtægter 

Læs vores vedtægter her

Bliv
medlem