Mental styrke i hverdagen
En ubalance i stofskiftet kan give en lang række fysiske symptomer, men det kan også påvirke psyken og det mentale helbred. Du kan selv være med til at styrke dit overskud i hverdagen med små øvelser og terapiformer – og dermed komme til at stå stærkere mentalt.
Du har sikkert allerede oplevet, at det kan være svært at forvalte din energi. Der skal prioriteres dagligt under hensyntagen til, hvad du selv kan holde til, hvad du er nødt til at deltage i – og hvad der giver mentalt overskud til dig selv.
Heldigvis kan du selv gøre meget for at stå stærkere, selvom du har en ubalance i stofskiftet.
Tre gode start-øvelser
Start i det små – her er tre gode øvelser til at holde dig fysisk, mentalt og socialt aktivt.
At være aktiv giver dig energi og gør dig glad – og ny forskning viser, at det er allerbedst at være aktiv udendørs! Gå ud i skoven for at tage billeder med din telefon, riv blade sammen i haven – eller dans i stuen.
Fællesskab med andre mennesker styrker dit mentale helbred. Ofte vil gode relationer og sociale netværk give dig følelsen af at høre til – og være det sted, hvor du kan dele både interesser, bekymringer og glæder. Det gør os stærkere psykisk, og det gør det nemmere for os at håndtere de udfordringer, vi møder. Du kan for eksempel melde dig ind i en forening, synge i kor, snakke med naboen eller spille et spil med familien.
Hvis du kaster dig over noget, hvor du gør en forskel, hjælper du også dig selv. Mulighederne er mange: bliv lektiehjælper, lær at spille et instrument, lav frivilligt arbejde. Eller lav en kryds-og-tværs, bliv besøgsven eller begynd på et nyt krea-projekt.
Stress og ubalance i stofskiftet
Ubalance i stofskiftet forveksles ofte med stress. Det er både rigtigt og forkert, for en krop med ubalance i stofskiftet, er ofte en stresset krop. Og stress gavner ikke dit mentale overskud, hvilket kan forværre oplevelsen af stofskiftesymptomerne. Dermed kan du hurtigt havne i en ond cirkel.
Dit nervesystem belastes, hvis din krop er stresset – og det kan komme til udtryk på flere måder.
Milde stresssymptomer:
Hjertebanken, tissetrang, hovedpine, let til tårer.
Moderat og svær stress:
Søvnforstyrrelser, træthed, hukommelsessvigt, forværring af smerter, du bliver lettere irritabel og aggressiv.
Det hjælper på stressbelastningen af få stofskiftehormonerne i balance igen. Derfor bør du være omhyggelig med både at tage din medicin korrekt, få kontrolleret stofskiftet i blodprøver regelmæssigt – og være vedholdende over for din læge, hvis dine stresssymptomer fortsætter, selvom dine stofskiftetal ”ser fine ud”.
”Det bliver mere og mere klart for mig, at der er en tydelig sammenhæng mellem mit ’stress’forløb for et år siden og så mit kræftforløb og stofskiftelidelse. Jeg ved ikke, hvad der kom først – stress eller stofskiftesygdom.”
– Sonja Bach Vad, kræft i skjoldbruskkirtlen
Terapi er selvkærlighed
Der findes mange former for terapi, der kan hjælpe dig med at få det bedre mentalt – her er seks korte introduktioner. Du kan benytte professionelle terapeuter, men du kan også finde gode råd i bøger og på internettet.
”Jeg var 33 år, mor til to og havde det rigtig skidt. Symptomerne mindede om stress, og lægen bad mig om at geare ned.”
– Pernille Hovgaard, højt stofskifte
Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er effektivt til at hjælpe dig med at ændre negative tankemønstre, håndtere følelser og forbedre din mentale tilstand.
Metakognitiv terapi handler ikke bare om indholdet af vores tanker, men også om, hvordan vi tænker og reagerer på dem. Du skal bruge mindre tid på at overanalysere og mere tid på at styre tankerne. Så undgår du at blive fanget i negative tankespiraler.
I gennemsnit tænker vi cirka 70.000 tanker i døgnet. Mange af tankerne lader vi passere uden nærmere eftertanke. Og så er der de tanker, som vi vælger at bruge tid og energi på at fordybe os i. Vi gør det typisk fuldstændig ubevidst. Alligevel kan det påvirke os negativt.
Der følger tit mange tanker og bekymringer med, når man bliver diagnosticeret med en kronisk sygdom. Alle tankerne kan føles overvældende, og får de lov til at fylde for meget, kan det for nogen ende med en depression.
Metakognitive øvelser
Med metakognitive øvelser kan du lære at tage kontrol over dine egne tanker ved at bryde dem, når de kører i ring.
Meditation
Meditation hjælper dig med at fokusere og ændre på din bevidsthedstilstand, og det kan for eksempel med lidt øvelse hjælpe dig hen mod en tilstand af dyb afslapning og ro.
Når du mediterer, aktiveres især det parasympatiske nervesystem, som får kroppen til at slappe af. Det hjælper med at give os en dybere følelse af være veltilpas og have fred indeni.
Der er flere både fysiske og mentale fordele ved at meditere: Det giver lavere blodtryk, forbedrer søvnen, reducerer angst, giver øget opmærksomhed og en bedre følelsesmæssig balance. Og meditation påvirker frigivelsen af ’lykkehormoner’ som for eksempel dopamin og oxytocin.
Skriveterapi
Skriveterapi kan bruges til at få tanker og følelser ud af kroppen og ned på papir, for eksempel efter et lægebesøg. Du kan få bearbejdet ubehagelige oplevelser, arbejde med at få et mere positivt livssyn og på den måde fokusere på at få det bedre mentalt.
Skriveterapi er ikke en dagbog. Men du kan godt bruge din dagbog til skriveterapi, hvis du udover at sætte ord på dine oplevelser også får reflekteret over dine tanker, følelser og din adfærd.
Gennem skriveterapien lærer du dig selv bedre at kende, og når du skriver dine tanker og refleksioner ned, bliver du mere bevidst om dem. Det kan give nye indsigter og erkendelser i forhold til din stofskiftesygdom.
Hvis du er pårørende til en stofskiftesyg, kan skriveterapi også være en god øvelse.
Massage
Der findes forskellige former for massage, som alle kan hjælpe på muskelømhed og spændinger i kroppen. Men massage kan også modvirke stress, sænke blodtrykket, mindske smerte og ikke mindst dæmpe den uro og angst, som kan følge med en stofskiftesygdom.
Afspændende massage har en positiv indvirkning på det sympatiske nervesystem og aktiverer det parasympatiske nervesystem, som beroliger og genopbygger kroppen og får os til at føle os godt tilpas. Det kan enten være massage fra en god ven, et familiemedlem eller en professionel.
Når du får massage, frigiver hjernen lykkehormonerne endorfin og oxytocin – og samtidig sænkes stresshormonet kortisol.
Akupunktur
Akupunktur bruges bredt i sundhedsvæsenet. Det bygger på læren om meridianbanerne, som løber gennem kroppen. Her findes hundredvis af akupunkturpunkter, som er forbundet til bestemte organer, funktioner eller symptomer. Og afhængig af hvilket ubehag, smerte eller sygdom, der skal behandles, placeres tynde nåle i de relevante akupunkturpunkter.
Når nålen indføres på disse punkter, stimuleres nerverne til at fremme blodgennemstrømningen på punktet. Det aktiverer smertedæmpende stoffer som for eksempel endorfiner.
Moderne akupunktur anvendes bredt til smertelindring, især kroniske smerter, migræner og problemer med muskler, sener og led, som flere stofskiftepatienter lever med. Det bruges også til at reducere stress og kan være en ekstra hjælp, når man skal komme sig efter en operation.
Zoneterapi
Zoneterapi bygger på læren om meridianbanerne. I zoneterapi trykkes på forskellige zoner på fodens under- og overside samt andre steder på kroppen ud fra tanken om, at hver eneste zone er forbundet med resten af kroppen.
Når zoneterapeuten trykker på en bestemt zone under fødderne, påvirkes og stimuleres et andet område i kroppen til at aktivere og hele sig selv. Der findes ikke medicinsk evidens for at det virker, men der gives tilskud til behandlinger fra både Sygeforsikringen ”danmark” og flere sundhedsforsikringer. Zoneterapi benyttes til mange ubalancer fra ledsmerter, barnløshed, fordøjelsesproblemer og til allergi, stress og meget andet.
