Lavt kalkstofskifte

Skjoldbruskkirtlens nærmeste nabo er fire små organer, som kaldes biskjoldbruskkirtlerne. I nogle tilfælde kan disse små organer blive skadet efter operation eller stråling af skjoldbruskkirtlen. Det kan resultere i lavt kalkstofskifte med symptomer, der ligner de klassiske symptomer på lavt stofskifte.

Bag skjoldbruskkirtlen sidder fire meget små biskjoldbruskkirtler. Deres primære funktion er at producere parathyroideahormon (PTH). PTH spiller en vigtig rolle i reguleringen af kroppens kalkniveau. Hvis kroppen mangler PTH, falder kalkindholdet i blodet, og du kan få lavt kalkstofskifte.

Biskjoldbruskkirtlerne har form som et riskorn. De er 3-5 mm lange og vejer cirka 30-40 mg hver.

Symptomer på lavt kalkstofskifte

Kalkniveauet har betydning for mange funktioner i kroppen. Hvis du får lavt kalkstofskifte, kan det blandt andet påvirke musklernes elasticitet.

De typiske symptomer vil være:

  • nerveforstyrrelser, muskelkramper og føleforstyrrelser
  • prikkende, stikkende eller sitrende fornemmelse i fingre, hænder eller omkring læberne – i værste fald muskellammelse
  • tendens til at få kramper (både lette kramper i få muskler og alvorlige kramper i hele kroppen)
  • træthed og sløvhed
  • ømme og stive muskler
  • uro i musklerne
  • angst, depression og koncentrationsbesvær
  • problemer med tænder og knogler

Sådan opstår lavt kalkstofskifte

Selvom skjoldbruskkirtlen og biskjoldbruskkirtlerne har forskellige funktioner, ligger de anatomisk tæt på hinanden. Derfor kan biskjoldbruskkirtlerne blive beskadiget ved en operation, hvor skjoldbruskkirtlen fjernes helt eller delvist. Skader på biskjoldbruskkirtlerne under operation for skjoldbruskkirtelsygdomme er en almindelig årsag til lavt kalkstofskifte.

I sjældne tilfælde kan der opstå lavt kalkstofskifte, hvis området omkring halsen er blevet bestrålet. Risikoen for skader på biskjoldbruskkirtlerne ved strålebehandling afhænger både af stråledosis og hvilket af halsområdet, der har fået stråler.

Lavt kalkstofskifte kan skyldes en autoimmun reaktion, hvor kroppens eget immunforsvar angriber biskjoldbruskkirtlerne.

For lav aktivitet i biskjoldbruskkirtlerne kan i meget sjældne tilfælde være medfødt. Barnet kan være født med underudviklede biskjoldbruskkirtler eller mangle dem helt.

Årsagen til lavt kalkstofskifte kan også findes i D-vitaminmangel, nyresygdom, problemer i tarmen og magnesiummangel.

Behandling af lavt kalkstofskifte

En skade på biskjoldbruskkirtlerne kan ikke kureres, så hvis du har lavt kalkstofskifte, vil du ofte have behov for medicinen resten af livet.

Behandlingen består i at indtage store mængder kalk og D-vitamin, som kan holde niveauet af kalk indenfor normalområdet. I enkelte tilfælde er det nødvendigt at tage aktivt D-vitamin for at hjælpe kroppen med at optage kalken fra maden.

I de seneste år er der sket en stor udvikling i den behandling, som man kan tilbyde patienter med lavt kalkstofskifte. Der har været lovende forsøg i blandt andet Danmark, hvor patienter er blevet behandlet med et syntetisk fremstillet molekyle (palopegteriparatid), som virker ligesom kroppens eget PTH. Behandlingen testes lige nu på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, men det er stadig ikke godkendt til standardbehandling i Danmark af Medicinrådet. I Stofskifteforeningen følger vi udviklingen og holder jer opdateret ved en eventuel godkendelse af medicinen.  

Kontrol og opfølgning

Behandlingen af lavt kalkstofskifte tilpasses løbende ud fra målinger af kalkniveauet i blodet.

Lavt kalkstofskifte og lavt stofskifte

Hvis du har lavt stofskifte – for eksempel efter operation af skjoldbruskkirtlen – og samtidig lider af lavt kalkstofskifte skal du vide, at behandlingen af de to sygdomme kan påvirke hinanden.

Behandlingen af lavt kalkstofskifte består som regel af kalktilskud og D-vitamin. Kalk kan imidlertid godt nedsætte optagelsen af T4-medicin i tarmen.

Det betyder, at stofskiftemedicinen kan virke dårligere, hvis du tager den samtidig med kalktilskud.

Vi anbefaler derfor at tage stofskiftemedicinen fastende om morgenen og vente med at tage kalktilskud til mindst fire timer senere.

Der kan desuden være sammenfald i symptomerne på lavt stofskifte og lavt kalkstofskifte. I begge tilfælde kan du opleve træthed, muskelsmerter, uro i kroppen og koncentrationsbesvær. Det kan derfor være svært at vurdere, om symptomerne skyldes det ene eller det andet. Hvis du er i tvivl, skal du bede lægen om en ekstra blodprøve.

Graviditet og lavt kalkstofskifte

Du må gerne blive gravid, hvis du har problemer med kalkstofskiftet. Men det er vigtigt, at dit kalkniveau er velreguleret både før og under en graviditet, for ellers kan det have betydning for både dig som gravid og for barnets udvikling.

Lavt kalkniveau under en graviditet kan – udover de klassiske symptomer på lavt kalkstofskifte – øge risikoen for komplikationer i graviditeten og påvirke barnets kalkbalance.

Som gravid med lavt kalkstofskifte vil du derfor skulle følges tæt med blodprøver før, under og efter en graviditet for at sikre et stabilt niveau af kalk. I mange tilfælde vil kroppen have brug for at øge tilførslen af kalk under graviditeten.

Tema om fertilitet og graviditet

I Stofskifteforeningen hører vi jævnligt fra medlemmer med lavt kalkstofskifte, som ikke er blevet informeret om, at lavt kalkstofskifte kan være en bivirkning ved operation af skjoldbruskkirtlen eller strålebehandling omkring skjoldbruskkirtlen.

Hvis du selv står over for en operation eller strålebehandling anbefaler vi derfor, at du taler med lægen om denne potentielle bivirkning – og eventuelt beder om en opfølgende blodprøve med måling af PTH.

Det gælder også, hvis du oplever nogle af symptomerne på lavt kalkstofskifte efter du er blevet opereret eller har fået strålebehandling.

Kontakt Stofskifteforeningens rådgivning, hvis du er i tvivl

“Siden jeg fik konstateret lavt kalkstofskifte efter en operation for cancer i skjoldbruskkirtlen i 2008 har jeg måttet acceptere, at min krop ikke fungerer som den plejer. Jeg håber derfor, at forskning i emnet kan bidrage til at forbedre livskvaliteten for patienter med lavt kalkstofskifte.” 

Jan Rene Larsen

Interessegruppe for kalkstofskiftepatienter

Jan Rene Larsen er patient med lavt kalkstofskifte. Han er i gang med at samle en interessegruppe for patienter med lavt kalkstofskifte. Formålet med gruppen er blandt andet at sikre mere fokus på sygdommen og bedre behandling.

Hvis du er vil med i interessegruppen, så skriv til Jan Rene Larsen (jan@jrl.dk) for at høre mere.

Interessegruppe

Webinar 1. september 2026

Ny behandling for biskjoldbruskkirtel-patienter 

 Af Jan René Larsen, patient med nedsat funktion i biskjoldbruskkirtlerne 

En lille gruppe i befolkningen har manglende eller nedsat funktion af deres biskjoldbruskkirtler. Kirtlen producerer normalt et hormon (PTH), som er afgørende for reguleringen af indholdet af kalk i blodet. I de seneste år er der sket en stor udvikling i den behandling, som man kan tilbyde disse patienter. Der har været lovende forsøg i blandt andet Danmark, hvor patienter er blevet behandlet med en syntetisk fremstillet, men ellers naturidentisk udgave af PTH.  

Lars Rejnmark fra Skejby og Peter Schwarz fra Rigshospitalet har begge fulgt udviklingen af denne behandlingstype og vil fortælle om resultaterne og deres forventninger til fremtiden for denne type af behandling. 

Program:

  • Velkomst, Jan Rene Larsen (biskjoldbruskkirtel-patient) 
  • Lars Rejnmark (Professor, overlæge, Aarhus Universitetshospital):  Behandling med aktive D-vitamin og PTH 
  • Peter Schwarz (Professor, overlæge, Rigshospitalet): Behandling med Palopegteriparatid 
  • Spørgsmål og svar  

Alle er velkomne: Patienter, pårørende og behandlere. 

Dato og tid: Tirsdag 1. september 2026 kl. 19-20
Zoom linkhttps://us06web.zoom.us/j/82747522561

Se arrangementet på siden Kalender

Læs fra biblioteket

Bliv
medlem