Træthedens gåde 

Af Ulla Strudsholm, praktiserende læge og journalist 

Når vi søger læge på grund af træthed, kan alt fra eksamenslæsning om natten til stofskiftesygdom, vitaminmangel eller kræft ligge bag. 

“Jeg kommer, fordi jeg er så træt”. 

Sådan lyder indgangsreplikken til mange konsultationer hos den praktiserende læge i Danmark. Og de ord udløser et stykke detektivarbejde, hvor patienten og lægen sammen prøver at finde ud af, hvor trætheden kommer fra. 

Et detektivarbejde går i gang 
Når jeg i mit virke som praktiserende læge er en af “detektiverne”, forbereder jeg mig om morgenen ved at kigge i patientens journal og tænke mulige årsager igennem, hvis vedkommende har oplyst “træthed” ved sin tidsbestilling. 

Er patienten ung og studerende, får jeg tænkt på eksamenstid med nerver, mismod eller læsning til langt ud på natten. Er vi et stykke henne på vinteren, overvejer jeg vinterdepression og træthed fra D-vitamin-mangel, da vi får en stor del af vores D-vitamin fra solen. Har patienten kendt sygdom, kigger jeg på hendes medicinliste og tænker over, om hun mon tager sin medicin eller ikke?  

Desuden overvejer jeg, om en kendt sygdom kan være i udvikling? Er trætheden bivirkning til ny medicin? Og kender jeg patientens familieforhold, dukker det måske op i mine tanker, at Jens jo lige har mistet sin hustru og kan være helt udkørt af den grund. Eller at Birgitte kan være slidt og brugt, da hendes far er dement og sluger en god del af hendes hverdag. Endelig når jeg også lige at tænke arbejdsrelateret stress, da det jo er en af de store folkesygdomme – og træthedsproducenter – i øjeblikket.  

Årsagerne kan være mange  
Tankerne afspejler, at vi kan blive trætte af en lang række fysiske og psykiske årsager, kroniske sygdomme og medicin. Desuden kan manglende søvn, søvnapnø, overgangsalder, misbrug af alkohol/stoffer/spil eller for lidt/forkert mad være årsagen. Endelig kan akut opstået sygdom i eksempelvis hjerte, lunger, mave eller urinveje forvandle en frisk person til en træt person på kort tid. 

Mine forhåndsovervejelser er dog på ingen måde en facitliste. Ofte ligger årsagen til trætheden et helt andet sted, når først jeg møder patienten og hører om vedkommendes hverdag og eventuelle andre symptomer, samt når jeg laver relevante undersøgelser. 

Det begynder i venteværelset  
Allerede når jeg henter patienten i venteværelset, kan jeg få en fornemmelse af, om der er noget akut galt med patienten – eller om trætheden har bygget sig op igennem længere tid. Ligner hun sig selv? Er hun svundet ind? Er hun bleg? Er hun forvirret, forpustet, feberrød i kinderne eller forpint?  

Er patienten akut dårlig, har hun ofte familie, en nabo eller en ven med, som hurtigt kan give oplysninger til mig, hvis patienten ikke selv kan. Og så kan det går hurtigt med at tjekke puls, blodtryk, temperatur, iltning af blodet, hjerterytme, blodprocent, urin, lunger og maven – alt efter hvor pilen peger henad. 

Patientens fortælling  
Har jeg derimod en stille og rolig konsultation med en patient, er samtalen helt central. Og her skal jeg primært slå ørene ud og lade patienten fortælle om sine symptomer, sit humør, sin frygt og tanker om, hvad der kan være galt. Eventuelt hjulpet lidt på vej af spørgsmål fra mig, da der er stor forskel på, hvordan vi hver især præsenterer vores helbred og hverdag. Nogle af os har mange eller rigtig mange ord og teorier, andre få. Og her kan mine forhåndsovervejelser være en hjælp til at få stillet de rigtige og uddybende spørgsmål.  

Mistænker jeg nu fysisk sygdom, vil jeg spørge specifikt til vægttab, manglende appetit, tørst, blod i afføringen, forpustethed, langvarig hoste, ændret vandladning, svede/fryse-tendens, smerter eller blodigt opspyt. For de symptomer kan pege i retning af hyppige lidelser som sukkersyge, stofskiftesygdom, urinvejsinfektion eller kræft, hvor træthed ofte er en markant følgesvend. 

Supplerende undersøgelser  
Efter sådan en samtale kan patienten og jeg måske/måske ikke have en ide om, hvor trætheden kommer fra. Men der vil oftest være brug for supplerende undersøgelser.  

Fremgangsmåden vil her variere fra læge til læge. Jeg når som regel ved denne første konsultation at tjekke blodtryk, puls og iltning af blodet, lytte til hjerte og lunger og tjekke patientens blodprocent. Ved symptomer på blærebetændelse eller uopdaget sukkersyge, bliver urinen undersøgt for sukker eller tegn på infektion.  

Blodprocenten bliver tjekket på et apparat, der leverer svaret her og nu. Lav blodprocent er en hyppig årsag til træthed og kan blandt andet skyldes kraftige menstruationer, jernmangel, mavesår og kræftsygdom. 

En sjælden gang viser blodprocenten sig at være så lav, at patienten skal på hospitalet samme dag eller en af de nærmeste dage for at blive udredt og få noget blod.  

Måske har undersøgelsen af hjertet afsløret en rytmeforstyrrelse/meget hurtig puls, så et “her og nu hjerte-kardiogram” og måske en akut indlæggelse kan komme på tale. 

Er årsagen til træthed endnu ikke kommet for dagen, vil patienten få en tid til blodprøver og et planlagt hjertekardiogram eller måske en undersøgelse af lungefunktionen.  

Ofte vil samtalen med patienten have afsløret et behov for bestemte blodprøver – eller også får patienten taget en pakke standardblodprøver, som regionen har defineret som “træthedsprøver”.  

Den pakke består typisk af blodets forskellige celler, stofskifteprøver, tjek for sukkersyge, tal for lever, nyre og væskebalance samt nogle vitaminer. 

En løsning på træthedens gåde  
Når alle svarene foreligger, har jeg en ny konsultation med patienten i lægehuset, på video, på mail eller i telefonen. Måske er der behov for yderligere undersøgelser i klinikken eller på sygehuset. Er træthedens gåde derimod allerede løst, lægger vi sammen en plan for at få bedret patientens helbred. Ofte aftaler vi også en opfølgende tid for at se, om tiltagene virker.