Nye behandlinger mod kræft i skjoldbruskkirtlen
Hvert år rammes omkring 500 personer i Danmark af kræft i skjoldbruskkirtlen, og antallet har været stigende gennem flere år. De fleste behandles med en operation, som desværre relativt ofte medfører komplikationer. Nye og bedre behandlinger med varmebehandling og aktiv overvågning er på vej.
Stort set alle tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen behandles med en operation. Nogle patienter har behov for at få fjernet hele kirtlen og efterfølgende eventuelt få behandling med radioaktivt jod. Hvis kræftknuden er under fire centimeter og har lav risiko for spredning, får patienten kun fjernet halvdelen af kirtlen.
Der er god helbredelse og overlevelse fra kræft i skjoldbruskkirtlen. Men desværre oplever relativt mange (20-25 procent) komplikationer fra operationen. Det kan være lavt stofskifte eller skade på nerven til stemmebåndet.
Derfor er vi som læger hele tiden nysgerrige på, om vi kan forbedre eller ændre behandlingen.
Varmebehandling på vej til Danmark
Mange steder i verden bruges der i stigende grad en ny og mindre indgribende behandling. Den hedder ”radiobølge varmeablation” (radiofrequency ablation, RFA). RFA er en kendt behandling til både godartede knuder i skjoldbruskkirtlen samt til kræft i andre organer – men det er nyt i Danmark at bruge behandlingen til kræftknuder i skjoldbruskkirtlen.
Varmebehandlingen foregår ved, at en læge scanner foran på halsen og opsøger knuden i skjoldbruskkirtlen med en nål. Herefter kan kræftknuden varmes op flere steder, indtil hele knuden er blevet varmebehandlet. Cellerne i knuden vil herefter skrumpe ind og ikke være aktive mere. RFA-behandlingen foregår uden indlæggelse, den tager cirka en halv time, og man er vågen under behandlingen.
Vi forventer, at varmebehandlingen er lige så god som kirurgi, når det kommer til at behandle kræftknuder, men at der er færre bivirkninger forbundet med behandlingen. Udfordringen er, at RFA-behandlingen ikke er undersøgt i et lodtrækningsforsøg i Danmark. Det vil normalt være et krav for at kunne anbefale denne behandling frem for operation.
Nyt forsøg i Danmark
Vi har derfor taget initiativ til at starte et lodtrækningsforsøg i Danmark, hvor vi vil undersøge, om RFA er lige så godt som operation. Desuden vil vi se på, om der er forskel:
- i antallet af patienter, som udvikler lavt stofskifte efter behandlingen
- i gruppernes livskvalitet
- på overlevelse og tilbagefald af kræften op til fem år efter behandlingen
Patienter med en lille kræftknude (under to centimeter) i skjoldbruskkirtlen vil få tilbudt at deltage i forskningsprojektet, og det foregår enten på Aarhus Universitetshospital eller Rigshospitalet.
Aktiv overvågning
Nogle former for kræft i skjoldbruskkirtlen er så langsomt voksende og har så lille risiko for at sprede sig, at det ikke vil være en trussel for patienternes liv og helbred. I nogle lande har man forsøgt at vente med behandlingen og i stedet følge disse små kræftknuder, hvilket har ført til et fald i antallet af operationer.
Et andet forskningsstudie, som vi igangsætter i år, er derfor et tilbud om, at der ikke foretages nogen behandling af små kræftknuder, men at vi overvåger udviklingen med løbende ultralydsscanning. Dette hedder aktiv overvågning. I tilfælde af (en meget lille) vækst af kræftknuden, kan der komme en behandling på tale.
Når vi tilbyder en ny form for behandling eller kontrolforløb til patienter med kræft, er det, fordi vi ved, at kræftsygdommen kun er langsomt voksende og ikke er farlig. Desuden kan følgerne efter operation og påvirkning af stofskiftet for nogle patienter være værre end selve kræften. Vores mål er at kunne tilbyde forskellige behandlinger og forløb, som passer til den enkelte patient. Men før vi kan tilbyde disse individuelle behandlinger, skal vi blive klogere ved hjælp af forskning som beskrevet i artiklen her.
Ved spørgsmål er man meget velkommen til at kontakte den forsøgsansvarlige læge, Sofie Louise Rygård: soryga@rm.dk
| Lodtrækningsforsøg |
| Deltagerne bliver fordelt tilfældigt mellem to behandlinger: Den almindelige behandling og den nye behandling. Så sikres det, at grupperne er ens i forhold til alle faktorer, og at forskellene mellem grupperne kun kan skyldes den behandling, der undersøges. I et lodtrækningsforsøg bestemmes det, om en behandling faktisk har en effekt på resultatet, ved at sammenligne dem. som modtager den nye behandling, med kontrolgruppen, der modtager den almindelige behandling. |
Sofie Louise Rygård

Sofie Louise Rygård
MD, PhD, reservelæge,
Aarhus Universitetshospital