Medicinrådet vurderer lægemidler til sygehusene

Medicinrådet vurderer nye lægemidler, som kan tages i brug på sygehusene i Danmark. Det er kun sundhedsvæsenets økonomi, der er i betragtning i Medicinrådets vurderinger. Der ses altså ikke på de samlede samfundsmæssige omkostninger.

Af Tine Stampe

Medicinrådet vurderer nye lægemidler, som kan tages i brug på sygehusene i Danmark. Rådet ser blandt andet på, hvilken effekt medicinen har, hvilke bivirkninger der kan være, og hvordan omkostningerne står mål med værdien for patienterne.

Medicinrådet blev oprettet i 2017. Til rådet er knyttet over 50 fagudvalg med mere end 500 medlemmer, heriblandt læger, patientrepræsentanter, farmaceuter og sygeplejesker.

Medicinrådets arbejdsprincipper er besluttet af Folketinget og Danske Regioner.

Rådets primære opgave er at vurdere, om et nyt lægemiddels effekt er bedre end den eksisterende behandling i Danmark, og om effekten står mål med omkostningerne. Regionsrådene afgør, om de vil følge Medicinrådets vurderinger og anbefalinger.

I sit arbejde er rådet uafhængigt, og det understøtter ensartet behandling på tværs af landet. Rådet kan også anbefale lægemidler til standardbehandling hos almene læger. Og rådet kan stille forslag til nye behandlingsvejledninger.

Det er kun sundhedsvæsenets økonomi, der er i betragtning i Medicinrådets vurderinger. Der ses altså ikke på de samlede samfundsmæssige omkostninger. I regeringsgrundlaget for Regeringen 2026 nævnes dog, at man vil se på ’de afledte effekter’ af behandling.

Fagudvalget for endokrinologiske sygdomme (eksklusiv diabetes)

Når Medicinrådet skal vurdere et lægemiddel eller et behandlingsområde, nedsættes et fagudvalg. Fagudvalget består af personer med relevant viden om sygdommen og behandlingen, blandt andet læger, andre fagpersoner og patientrepræsentanter.

Patientrepræsentanten skal være med til at bringe patienters erfaringer og perspektiver ind i arbejdet med at vurdere ny medicin. Her kan man for eksempel italesætte de samlede personlige og samfundsmæssige omkostninger ved en behandling.

Fagudvalget forbereder det faglige grundlag, som Medicinrådet senere træffer beslutning ud fra. Det er altså ikke fagudvalget, der træffer den endelige beslutning.

I 2026 blev Stofskifteforeningens forperson Julie Davey Lund inviteret ind i fagudvalget for endokrinologiske sygdomme.

Bliv
medlem