Med paragraf 56-aftalen kan Sonja have et almindeligt arbejdsliv
Sonja Bach Pedersen lever med en række skavanker og i 2021 blev hun opereret for kræft i skjoldbruskkirtlen. Derfor har det været afgørende for hendes arbejdsliv, at hun har fået en paragraf 56-aftale. Den giver hende nemlig mulighed for at stemple ud fra arbejdet med god samvittighed, når hun skal til blodprøver, kontroller eller har brug for at restituere.
Af Karin Toftegaard Matthiesen
Der er ikke mange, der kender til begrebet ”paragraf 56-aftale” – og navnet i sig selv siger heller ikke meget om, hvad sådan en aftale indebærer. Sonja Bach Pedersen, som i dag er 54 år, stiftede bekendtskab paragraf 56-aftalen tilbage i 2022. Hun har gennem årene desværre både været igennem en diskusprolaps, som stadig giver hende mange følgevirkninger – samt et langt stressforløb og en hjernerystelse.
Kræft i skjoldbruskkirtlen
Sonja havde altså allerede været igennem flere sygdomsforløb, da hun i 2021 fik at vide, at hun havde fået kræft i skjoldbruskkirtlen og skulle opereres.
”På det tidspunkt begyndte jeg for alvor at føle, at det var op ad bakke for mig at opretholde et almindeligt arbejdsliv. Efter operationen fik jeg kronisk lavt stofskifte og måtte også leve med de udfordringer, det giver i mig – for eksempel træthed, koncentrationsbesvær, hukommelsestab og hovedpine” forklarer Sonja.
Sonja har altid været nysgerrig på love og paragraffer, og hun læste sig til, at en paragraf 56-aftale måske vil være en mulighed for hende. Hun drøftede det med lægen og fik den godkendt i 2022 – et år efter kræftoperationen.
Samvittigheden bliver lettet
Med paragraf 56-aftalen er Sonja landet i en god hverdag og et velfungerende arbejdsliv. Hun har et fuldtidsjob som virksomhedskonsulent på ordinære vilkår:
”Jeg lever jo med nogle begrænsninger i hverdagen på grund af mine forskellige skavanker. Men fordi jeg har en paragraf 56, føler jeg ikke skam eller dårlig samvittighed over for hverken min leder eller mine kollegaer. Aftalen er afgørende for, at jeg kan gå på arbejde og holde energien,” forklarer Sonja og fortsætter:
”Og så er det jo gensidigt – for det er ikke kun en hjælp til, at jeg fortsat har et godt arbejdsliv. Det er også en hjælp til min arbejdsgiver, som får refunderet mit ekstra fravær”.
Hospitalsbesøg og restitution
Sonja bruger både paragraf 56-aftalen, når hun skal til kontroller og undersøgelser – og når hun ganske enkelt har brug for at lade op.
”Jeg skal have taget blodprøver hver sjette uge på grund af mit lave stofskifte, for det har været svært at regulere stofskiftehormonerne, og jeg har været igennem et medicinskift. Desuden har jeg jævnligt andre aftaler i kalenderen, for eksempel psykolog og kontrol efter kræftforløb. Den tid, jeg bruger på det, skriver jeg også på paragraf 56-aftalen. Samtidig sker det også, at jeg møder senere eller går tidligere hjem, fordi jeg har brug for at restituere. Det styrer jeg helt selv, når der er behov for det – så det ikke går ud over møder og kollegaer,” forklarer Sonja.
Åbenhed fra begyndelsen
Sonja har fra begyndelsen været åben omkring paragraf 56-aftalen overfor kollegaer og leder.
”Jeg har givet en kort forklaring til mine kollegaer, så de ved, hvad aftalen går ud på, og hvorfor jeg har den. Og ellers er det en sag mellem min leder og mig. Jeg har nogle tættere og mere fortrolige kollegaer end andre, som ved mere om det. Tonen på en arbejdsplads kan være hård, når en kollega går tidligere hjem end de andre – men det oplever jeg ikke hos os. Og jeg er sikker på at det skyldes, at jeg har spillet med åbne kort og fået en paragraf 56-aftale” fortæller Sonja.
Lommeregnskab
Når man har en paragraf 56-aftale, skal der være en aftale med arbejdspladsen om, hvordan man informerer omkring fraværet.
”Jeg har en aftale med min leder om, at jeg skriver i min arbejdskalender, når jeg for eksempel skal til en blodprøve. På den måde bliver mine kollegaer orienteret, og desuden skal jeg selv indberette mit paragraf 56-fravær til vores lønafdeling”.
Desuden laver Sonja sit eget lommeregnskab over timerne, for selvom årsagen til fraværet i princippet ikke kommer andre ved, så er datoer og tidspunkter vigtige. Og på grund af hendes lave stofskifte husker hun ikke altid så godt:
”Jeg noterer årsagen til mit fravær og antal timer i en lille lommebog. Så har jeg dokumentation, når aftalen skal genforhandles – men det er nu ikke nødvendigt, og jeg er aldrig blevet bedt om at vise den. Det er noget, jeg gør, fordi jeg har det bedst med det,” forklarer Sonja.
”Når jeg kigger i mit lommeregnskab for sidste år, så havde jeg faktisk kun tre hele dages paragraf 56-fravær. Resten er enkelte timers fravær til hospitalsbesøg eller restitution. Det er en dynamisk løsning, som gør, at jeg kan holde fast i mit arbejdsliv på en god måde – med mine livsvilkår. Det er jeg meget taknemmelig for,” slutter Sonja.
| Faktaboks paragraf 56 |
| Hvis du lider af en langvarig eller kronisk sygdom, der betyder, at du kan få en del sygefravær på dit arbejde, har du mulighed for at søge om en paragraf 56-aftale. Du indgår paragraf 56-aftalen med din arbejdsgiver og din kommune. Kommunen giver refusion til din arbejdsgiver for de dage, hvor du ikke kan møde på arbejde på grund af sygdom. Udgangspunktet for at søge en paragraf 56-aftale er, at du har mindst 10 sygedage om året. Man søger paragraf 56-aftalen via borger.dk, og så vurderer kommunen, om den kan godkendes. Kan den det, er aftalen gældende i to år. (sundhed.dk)Arbejdsgiver kan få refusion, hvis der er mere end fire timers paragraf 56-relateret fravær pr ugeAftalen kan bruges til både fuldt og delvist fravær, men den kan ikke bruges til faste sygedage eller nedsat tid Aftalen kan bruges til for eksempel at gå tidligere hjem eller møde senere, men det behøver ikke være fire sammenhængende timer Aftalen skal genforhandles hvert andet år samt ved skift af job eller kommune Læs mere her: §56 aftale – refusion fra 1. sygedag til din arbejdsgiver – Patienthåndbogen på sundhed.dk |