Har selentilskud effekt på livskvaliteten hos patienter med for lavt stofskifte?

Af læge, ph.d. Camilla B. Larsen og professor Steen Bonnema, Odense Universitetshospital 

Mange patienter i behandling mod for lavt stofskifte oplever fortsat symptomer og nedsat livskvalitet, selvom behandlingen har normaliseret stofskiftet. I et stort klinisk forsøg, kaldet CATATLYST, har vi undersøgt, om selentilskud har effekt ved behandlingen af patienter med for lavt stofskifte. 

Skjoldbruskkirtlen er et livsvigtigt organ med betydning for menneskets energiomsætning (stofskifte) via udskillelse af stofskiftehormon. Lavt stofskifte kan betragtes som en folkesygdom, idet cirka fem procent af befolkningen, hovedsageligt kvinder, rammes af stofskifteforstyrrelser i løbet af livet. Sygdommen er karakteriseret ved for lave stofskiftehormonniveauer i blodet. Standardbehandlingen er en livslang behandling med Levothyroxin (T4) i tabletform.  

Den mest almindelige årsag til lavt stofskifte er Hashimotos sygdom, som er en kronisk autoimmun sygdom. Immunsystemet reagerer mod skjoldbruskkirtlen, som så nedbrydes helt eller delvist. En del patienter, cirka 10-15 procent, har vedvarende nedsat livskvalitet, selvom stofskiftetallene er normaliseret. En mulig forklaring er den bagvedliggende immunpåvirkning i kroppen, men dette er endnu ikke endeligt afklaret.  

Selen 
Selen er et naturligt forekommende og livsvigtigt sporstof, som er nødvendigt for en række enzymer i skjoldbruskkirtlen og andre steder i kroppen. Selen har betydning for blandt andet omsætningen af stofskiftehormoner (dannelse af T3 fra T4), antioxidative enzymer og immunforsvaret. Tidligere undersøgelser med selentilskud ved Hashimotos sygdom har vist et fald i de antistoffer (antiTPO), som karakteriserer sygdommen. Da studierne imidlertid ikke har påvist nogen effekt på væsentlige forhold som for eksempel livskvalitet eller sygelighed, har det været uafklaret, om selen har en rolle i behandlingen af Hashimotos sygdom. 

CATALYST-forsøget 
I 2014 blev CATALYST-forsøget startet i et samarbejde mellem forskere på OUH og Rigshospitalet. Det primære mål var at teste, om selentilskud (200 mikrogram dagligt) i 12 måneder kan forbedre livskvaliteten hos patienter med Hashimotos sygdom. I forsøget fik patienterne deres vanlige T4-behandling samt enten selentilskud eller matchende placebo i tabletform. Om patienten fik selen eller placebo blev afgjort ved lodtrækning og var blindet for både lægen og patienten. De deltagende mænd og kvinder deltog på seks forskellige afdelinger i Danmark (Odense, Sønderborg, Esbjerg, Gentofte/Herlev, Bispebjerg og Rigshospitalet). Deltagerne blev undersøgt ved opstart af studiet og efter tre, 12 og 18 måneder. Her blev der blandt andet taget blodprøver til måling af antistoffer, selen og stofskiftetal (TSH, T3 og T4).   

Livskvaliteten blev registreret elektronisk ved hjælp af det sygdomsspecifikke og validerede ThyPRO-39 spørgeskema, som patienterne udfyldte i alt seks gange. ThyPRO-39 indeholder 39 spørgsmål relateret til livskvaliteten, grupperet i forskellige skalaer scoret fra 0 til 100, hvor højere score indikerer dårligere livskvalitet.  

I august 2021 blev den sidste patient i CATALYST afsluttet. Det lykkedes os at inkludere flere end 400 patienter, hvilket gør CATALYST til det største studie af sin art. De vigtigste resultater præsenteres nedenfor.   

Thyroidea auto-antistofferne reduceres ved selentilskud   
CATALYST forsøget viste, i tråd med tidligere studier, at selentilskud fik antiTPO til at falde mere i forhold til placebo-behandling.  

Livskvaliteten forbedres ikke yderligere ved selentilskud i forhold til placebo 
Det primære formål med studiet var at se på ændring i livskvaliteten. Livskvaliteten blev bedre i både selen- og placebogruppen i løbet af de 12 måneders behandling, men helt uden forskel mellem de to grupper illustreret i figur 1.

Figur 1: Livskvalitet målt med ThyPRO-39 viser ingen forskel mellem selen (rød) og placebogruppen (blå) ved begyndelsen af studiet og efter 12 måneders behandling med placebo/selen. Skalaer scoret fra 0 til 100, hvor højere score indikerer dårligere livskvalitet.
 
Svarene i ThyPRO-39 spørgeskemaet viste ligefrem en tendens til, at placebo virkede bedre end selen på symptomerne på lavt stofskifte. Der var heller ingen forskel at finde mellem selen- og placebogruppen i forholdet mellem T3 og T4 i blodet og T4 dosis. 

Ved opdeling af patienterne i forhold til deres livskvalitet ved begyndelsen af studiet, niveauet af antiTPO og niveauet af selen ved begyndelsen samt hvor længe patienterne havde haft sygdommen (kortere eller længere end tre måneder) var der fortsat ingen forskel i livskvaliteten mellem selen- og placebogruppen. 

Konklusion 
CATALYST forsøget viste, at selentilskud i 12 måneder ikke er bedre end placebo i forhold til livskvalitet, forholdet mellem T3/T4 og T4 dosis. Efter afslutningen på CATALYST kan det derfor ikke konkluderes, at det er gavnligt at tage selentilskud, hvis man har Hashimotos sygdom, men forsøget understreger endnu engang, at placebo-effekten er betydelig. Aktuelle resultater udelukker dog ikke, at selentilskud kan have en potentiel gavnlig effekt ved Hashimotos sygdom, hvis det kan vises, at for eksempel oxidativt stress eller inflammationstilstande reduceres i kroppen. Dette vil vi undersøge i fremtidige studier med baggrund i nedfrosset prøvemateriale fra CATALYST forsøget. 

Til slut skal lyde en stor TAK til alle patienter, som har deltaget og gjort dette studie muligt.