Et graviditetstab kan betyde mere end som så 

Af Sofie Bliddal, læge, PhD, Projektkoordinator på COPL på Hvidovre Hospital 

Hos par, der oplever graviditetstab, er det ofte en drøm om et liv med et barn, der går tabt. Kvinder med stofskiftesygdom har en højere risiko for at opleve graviditetstab, men selve tabet kan også være det første symptom på sygdom, der først udvikler sig senere. Derfor er det vigtigt at forske i mekanismerne bag graviditetstabet for at forstå, hvilken konsekvens tabet kan have – både for kommende graviditeter og for kvinden selv.  

En fjerdedel af alle graviditeter går tabt. Nogle helt tidligt, hvor der kun lige har vist sig to streger på en positiv graviditetstest. Andre først senere i graviditeten, hvor der har været set hjerteblink på en ultralydsscanning, eller måske endda et livligt foster ved nakkefoldscanningen omkring uge 12.  

Helt almindeligt, men stadig tabu 
Risikoen for graviditetstab bliver mindre, jo længere hen i graviditeten, man når. Selvom præcise tal ikke findes, regner man med, at cirka 90 procent af alle graviditetstab sker før uge ni. Til trods for hvor almindeligt det er at opleve et graviditetstab, er det stadig meget tabubelagt, og mange par venter med at fortælle den glædelige nyhed til familie og omgangskreds, indtil de har været til nakkefoldsscanning omkring uge 12. Når graviditetstabet sker, bliver mange par derfor stadigvæk overraskede over, at det kunne ske for dem, men også over at høre, hvor mange i deres omgangskreds, der faktisk har oplevet det samme. Det er selvfølgelig helt okay at være privat omkring sin sorg, men mange har glæde af at få talt sorgen og forløbet igennem. En del af det at forske i graviditetstab er derfor også at afmystificere og aftabuisere ved at formidle vores viden. 

Hvorfor sker graviditetstab? 
Oprindeligt har vores fortolkning af graviditetstab været, at det var ”naturens gang”. ”Der var nok noget galt med fosteret” – og det var på sin vis ”for det bedste”. Hjem og prøv igen.  

Vi ved nu, at det kun er hos cirka halvdelen af alle fostre, der går tabt, at man kan finde et unormalt antal kromosomer. Hos dem vil vi sige, at det må være forklaringen på tabet.  

Men hos den anden halvdel mangler vi en god forklaring på, hvad der så skete. Man kan forestille sig mange ting; små dødelige ændringer (mutationer) i gener, fejldeling af celler i de tidlige stadier, infektioner, blodpropper i moderkagen, fejl i sædcellens DNA, hormonforstyrrende stoffer, livsstilsfaktorer som rygning, alkohol og BMI – og herunder også stofskiftesygdom og autoimmunitet hos kvinden. Selvom mange af disse er vist at have sammenhæng med risikoen for graviditetstab, er det sjældent undersøgt, om fostret havde kromosomfejl, der kunne forklare tabet. For eksempel stiger både andelen af kromosomfejl hos fostret med kvindens (og mandens) alder og andelen af stofskiftesygdom og autoimmunitet.  

Uden at undersøge fosteret, ved vi derfor ikke, om sammenhængen med tab skyldes aldersbetingede kromosomfejl eller ej. Hvis tabet ikke skyldes kromosomfejl, er der måske en mulighed for at lære af det tab; hvor skal vi sætte ind, hvis vi vil forsøge at forebygge tab fremover? 

Stofskiftesygdom og graviditetstab 
Vi ved, at der er en øget risiko for graviditetstab hos kvinder med stofskiftesygdom. Risikoen bliver mindre ved behandling af højt eller lavt stofskifte. Vi har til gengæld ikke en god behandling til kvinder med autoimmunitet mod skjoldbruskkirtlen, som har et normalt stofskifte. Vores forståelse er, at sammenhængen mellem autoimmunitet og graviditetstab bunder i et generelt overaktivt immunforsvar, som fører til både angrebet mod skjoldbruskkirtlen og til en afstødning af fostret. Måske kan løsningen for nogle derfor være at behandle immunforsvaret med immundæmpende medicin. Inden det kan blive aktuelt, skal vi være bedre til at skelne imellem hvem, der kunne have gavn af sådan en behandling, for vi ved, at rigtig mange danske kvinder har autoimmunitet mod skjoldbruskkirtlen, og ikke alle oplever graviditetstab.  

En nøgle til at forstå stofskiftesygdom? 
Ved at kunne undersøge graviditetstab bedre, kan vi formentlig også lære mere om stofskiftesygdom. Fra de danske registre og udenlandske studier har forskere nu vist, at kvinder, der tidligt i livet oplever et graviditetstab, har en øget risiko for en lang række af sygdomme senere i livet fx hjerte-kar-sygdom og autoimmun stofskiftesygdom. Graviditetstabet kan derfor hos nogle være første tegn på, at der kan være sygdom på vej. Ved at undersøge graviditetstab håber vi som forskere, at vi ikke kun finder kvinder med uopdaget stofskiftesygdom, men også at vi kan blive bedre til at forudsige, hvem der udvikler sygdom senere. Og ikke mindst klarlægge selve mekanismerne bag de sammenhænge, vi ellers kun kan beskrive, men ikke helt forstår.