Kombinationsbehandling
Kombinationsbehandling af for lavt stofskifte er ofte til debat. Men hvad er op og ned i debatten, og hvad går kombinationsbehandlingen ud på?
Hvad er kombinationsbehandling?
Når en patient med for lavt stofskifte ikke har haft effekt af traditionelle behandlingsformer, tilbydes der i nogle tilfælde en kombinationsbehandling. Helt konkret betyder det, at patienten skal have to typer tabeletter, thyroxin (T4) og liothyronin (T3). Thyroxin gives i form af Eltroxin®, Euthyrox®, Medithyrox® eller Tirosint®. Normalt bliver dosis af T4 sat ned når der tilføres T3 og forholdet mellem de to vil være omkring 17:1 for at få samme forhold som kroppen normalt selv vil danne. De fleste har glæde af at tage T3 flere gange i døgnet.
Kombinationsbehandlingens historie
Det første studie af kombinationsbehandling med mennesker blev offentliggjort tilbage i 1999, og det var startskuddet til en lang række forskningsprojekter verden over i årene efter.
I Stofskifteforeningen hørte vi første gang om kombinationsbehandlingen i 2001 på en patientforeningskonference i Warszawa. Kort tid herefter – nemlig i 2002 – kastede overlæge Birte Nygaard fra Herlev Hospital sig over et studie af kombinationsbehandling som den første i Danmark. Stofskifteforeningen støttede hendes studie med 25.000 kr.
Rundt omkring i verden blev der sideløbende med Birte Nygaards studie forsket i kombinationsbehandling. I 2005 blev konklusionerne af seks studier præsenteret på en stofskiftekongres i Buenos Aires – og det stod klart, at kombinationsbehandling ikke havde nogen effekt på hverken livskvalitet, energi, depression, angst, træthed, vægt eller smerter hos stofskiftepatienterne.
Hjemme i Danmark blev Birte Nygaards studie afsluttet i 2009, og det viste som noget nyt en tydelig effekt af kombinationsbehandlingen. Studiet havde stor validitet, da det var udført på et dobbeltblindet studie – hvilket vil sige, at hverken læge eller patient ved, hvornår patienten fik kombinationsbehandlingen. Studiet vakte en del opsigt, fordi det gav anderledes resultater end de fleste andre studier.
Nye europæiske guidelines i 2012
Forskningen fortsatte rundt omkring i verden, og i forbindelse med stofskiftelægekonferencen i 2012 i Pisa blev der offentliggjort nye europæiske guidelines for kombinationsbehandling. Danske Birte Nygaard havde været med til at udforme de nye guidelines, som blandt andet omhandlede, at kombinationsbehandlingen fortsat skulle betragtes som eksperimenterende. Men hvis patienterne ikke følte sig velbehandlede på T4-medicin, så var kombinationsbehandling nu for første gang en mulighed.
Hvor kan jeg og min læge læse mere
Forskningsstøtte
Stofskifteforeningen støtter løbende forskningen i stofskiftesygdomme, og udover de 25.000 kr. til Birte Nygaards studie tilbage i 2002, har foreningen i årene 2014-17 i alt uddelt kr. 400.000 til forskning i stofskiftesygdomme, og knap halvdelen af disse er gået til studier relateret til kombinationsbehandling.
Desuden har Sundhedsministeriet i 2018 bevilget kr. 5 mio. til forskning i kombinationsbehandling og tabletter lavet af ekstrakt af svineskjoldbruskkirtler.
Aktuel behandlingsvejledning
Den nationale behandlingsvejledning er revideret i 2017, og den siger, at patienter med lavt stofskifte som udgangspunkt behandles ved egen læge. Hvis patienten har fortsat har symptomer trods behandling og TSH inden for normalområdet, anbefales henvisning til endokrinolog. Henvisning anbefales også, hvis der er tvivl om diagnose, hvis der er tale om fertile kvinder med graviditetsønske samt gravide.
Hvis patienten har haft stabile stofskiftetal i seks måneder, men fortsat ikke føler sig velbehandlet, og anden sygdom kan udelukkes, så kan kombinationsbehandling forsøges. Det frarådes dog gravide eller patienter med hjerterytmeforstyrrelse.
Såfremt patienten ikke opnår effekt i løbet af tre-seks måneder anbefales stop af kombinationsbehandlingen.
Opstart af kombinationsbehandling er en opgave for endokrinologer og ikke for praktiserende læger, men når patienten er velmedicineret, overgår han/hun til egen læge.
Fremtiden
Både i udlandet og i Danmark forskes der fortsat, og Birte Nygaard og hendes team forsker fortsat i kombinationsbehandlingen på Herlev Hospital.
De fleste studier viser dog, at flertallet af patienter ikke har effekt af kombinationsbehandling. Der er dog en mindre gruppe patienter, som har effekt af kombinationsbehandling.
En af ulemperne ved kombinationsbehandling er, at det skal indtages to-tre gange dagligt, hvilket øger risikoen for at glemme medicinen.
Kombinationsbehandlingen er altså forsat en eksperimenterende behandling, og forskningen peger på langsigtede risici for hjerterytmeproblemer og øget tab af knoglemasse.
Indtil yderligere forskning foreligger er konklusionen altså, at en mindre gruppe stofskiftepatienter, anslået 5-10%, kan have effekt af kombinationsbehandling, og at den kan anvendes uden risiko, hvis overbehandling undgås.
