Grundfos har fokus på usynlige handicap 

Hos Grundfos i Bjerringbro arbejder man med en bred definition af handicap. Medarbejderne er selv med til at finde frem til de tilpasninger, som kan lette arbejdslivet med et usynligt handicap.  Solsikkesnoren er blevet et vigtigt element i hverdagen. 

Af Karin Toftegaard Matthiesen 

Mogens Lindhard er Head of global Social Responsibility hos Grundfos og formand for Det Centrale Handicapråd. Han har arbejdet med tilpasninger til folk med usynlige handicap i mere end 30 år.  

”Ifølge FN er mere end 80 procent af alle handicap usynlige. Mange stejler over begrebet handicap, og det er lidt ærgerligt. For lovgivningen skal hjælpe dem, der har et handicap – hvis de altså defineres som handicappede. Hos Grundfos følger man FN’s definition af handicap, som er meget bred og også inkluderer kroniske sygdomme. For vi ønsker at favne så mange som muligt til et godt arbejdsliv,” fortæller Mogens Lindhard. 

Funktionærer med usynlige handicap 
Siden 1968 har Grundfos haft fokus på at ansætte folk med forskellige handicap i produktionen. Men der er sket et skifte: 

”De seneste 10 år har vi fået et øget fokus på funktionærer, som er ansat på ordinære vilkår. For det er ikke kun medarbejdere i produktionen, der kan have brug for tilpasninger i arbejdslivet. Vi har fået øjnene op for, at mange funktionærer kan have et handicap uden dog at have et fleksjob. Men alligevel har de brug for skånehensyn. De har ofte en lang uddannelse og lever med et usynligt handicap. Vi har åbnet for tilpasninger i arbejdslivet for alle vores grupper af medarbejdere,” forklarer Mogens Lindhard.  

Tilpasninger og skånehensyn 
Virksomheden må ikke selv spørge medarbejderne, om de har et handicap og brug for skånehensyn. 

”Bolden ligger hos medarbejderen. Vi gør meget ud af at fortælle om vores brede definition af handicap. Medarbejderen skal selv tage fat i enten lederen eller HR, og det er vores erfaring, at medarbejderen selv ved, hvilke tilpasninger han eller hun har brug for,” siger Mogens Lindhard og fortsætter: 

”Vi oplever for eksempel medarbejdere, som har brug for reduceret kompleksitet, nedsat ansvar eller nedsat arbejdstid. Det kan også handle om den konkrete kontorplads, da nogle ikke kan klare at arbejde med free seating, men i stedet har brug for en fast, personlig arbejdsplads. Det er konkrete ting, som vi kan tilpasse til den enkelte ud fra en god og tillidsfuld dialog.” 

De to solsikkesnore 
Fordi de usynlige handicap er vigtige hos Grundfos, har virksomheden indført Solsikkeprogrammet.  

”Jeg går selv med den hvide støttesnor fra Solsikkeprogrammet. Den signalerer, at man genkender solsikkesnoren og forstår, hvordan man hjælper dem, som går med den. Det er ofte nemmere at tale om de særlige behov, når jeg har snoren på. Mange medarbejdere går frivilligt med snoren – nogle gange kun i særlige anledninger. For eksempel kan de tage solsikkesnoren på til udvalgte møder, så de føler sig mere trygge. HR har altid støttesnoren på til jobsamtaler for at signalere, at vi har et inkluderende miljø,” siger Mogens Lindhard.  

Medarbejderne har taget godt imod Solsikkeprogrammet:  

”Det kræver selvfølgelig noget træning at huske at bruge snoren. Mange fortæller, at den er god, fordi den både kan minde os om nogle særlige behov, og fordi den er genkendelig fra verden uden for Grundfos, slutter Mogens Lindhard.