Alle mente, vores datter havde ADD

UOPDAGET LAVT STOFSKIFTE Sine på 12 år har ikke været meget i skole de seneste fire år. Hun var tæt på en udredning for både ADD og autisme, før det blev opdaget, at hun lider af for lavt stofskifte.  

Da Sine gik i dagpleje og børnehave, havde hun det rigtig godt. Men i løbet af de første skoleår ændrede det sig: 

”Sine begyndte at klage over, at det var svært at gå i skole. Hun var helt utrolig træt og ugidelig, og hun kunne ikke huske noget eller holde opmærksomheden,” fortæller Anne Halkjær, der er mor til Sine på 12 og Ditte på 15 år.  

Anne er selv psykolog, og hun var ikke i tvivl om, at noget ikke var, som det skulle være.  

Alle kriterier for ADD 
Pilen pegede mod ADD: 

”Jeg skulle ikke konsultere min faglige viden i lang tid før jeg kunne konstatere, at Sines problemer opfyldte alle kriterier for ADD”, husker Anne – og forsætter: 

”Vores datter havde en massiv modstand mod skolen. Hun havde ingen energi. En dag bar jeg hende i skole i bare tæer i ren frustration, for man skal jo i skole! Det skete kun én gang. Jeg var fyldt op. Og så valgte vi en ny strategi.” 

Sænkede krav og udredning 
Familien valgte at sænke kravene til Sine. Hun blev ikke længere vækket om morgenen og tvunget i skole. 

”Det viste sig, at Sine sov mindst 12 timer, når vi ikke vækkede hende. Hun begyndte at møde ind kl. 10 til nogle meget korte skoledage. Vi kontaktede en privat psykiater for at få hende udredt, for ventelisten i det offentlige var for lang”, fortæller Anne.  

”Den første psykiater mente, at hun skulle udredes for både ADD og autisme. Min mavefornemmelse sagde mig, at autisme ikke var relevant, så vi fik en second opinion hos en anden psykiater, som dog gav os samme besked”, forklarer Anne.  

En blodprøve i sidste øjeblik 
Efter mødet med de to psykiatere gik det i begyndelsen af 2023 op for Anne, at ingen havde foreslået at tjekke, om Sine fejlede noget fysisk: 

”Der er sket et skred i de seneste år i synet på børn. Hvis et barn træder ved siden af, så er der sikkert en psykisk diagnose. Jeg vil nærmest kalde det en diagnosejagt”, fortæller Anne og fortsætter: 

”Det var for eksempel ikke blevet undersøgt, om Sine manglede vitaminer. Vi fik sendt hende til blodprøver, og helt overraskende meddelte vores læge, at stofskiftet var for lavt. Vi blev sendt direkte til ”Børn & Unge, afdelingen for hormonsygdomme” på Skejby”, husker Anne. 

Sine blev sat i behandling med Euthyrox, og desuden fandt man på Skejby ud af, at hun har for mange mandlige kønshormoner.  

”Jeg begriber ikke, at det var os som forældre, der skulle foreslå at få taget en blodprøve. Det er frustrerende, at vi har et så kasseopdelt sundhedsvæsen, hvor krop og psyke er skilt ad. Det er et kæmpe samfundsmæssigt problem. Tænk, hvis vores datter var blevet udredt med ADD og medicineret mod det – var det så nogensinde blevet opdaget, at hendes stofskifte var for lavt?” siger Anne.  

På rette spor 
Sine har fået Euthyrox i godt 1,5 år, og hendes blodprøvetal er nu inden for normalen.  

”Det er tydeligt at mærke, at Sine er i bedre trivsel nu. Hun er gladere og har en bedre hukommelse og har nemmere ved at holde opmærksomheden. Men hun er stadig meget træt og inaktiv, hun har ofte ondt i led og muskler, og det er svært for hende at være i en klasse med larm og uro. Forskellen til før er, at nu vil hun gerne i skole, og fordi hun er på nedsat tid med sygefraværsundervisning i skolen, kan hun bedre overskue det”. 

Ikke et QuickFix 
Fordi Sines blodprøver nu er normale, mener lægerne på Skejby ikke, at Sines adfærd længere kan tilskrives stofskiftet.  

”Det er tydeligt, at lægerne kun kigger på tallene og ikke på barnet. Vi ser gode takter nu, men diagnosen lavt stofskifte er bestemt ikke et QuickFix. Hun har et kæmpe efterslæb, fordi hun har levet så længe med uopdaget lavt stofskifte. Som forældre føler vi os på herrens mark. Har hun taget livslang skade? Og hvor er der en spåkone, der kan sige noget om hendes fremtid? Det er en sorg for os forældre, og det er pissehårdt at være i. Jeg er gået ned i tid på mit arbejde, og vi har sænket kravene både til Sine, til mig og til hele vores familie for at være i det. Vi har fokus på egenomsorg, og heldigvis kan vi langsomt se lyset nu, slutter Anne”.