Struma og knuder
Skjoldbruskkirtlen kan blive forstørret – det kaldes struma. I skjoldbruskkirtlen kan der også opstå knuder. Med den rette behandling er både struma og knuder som regel ufarlige og udvikler sig kun sjældent til kræft.
Du kan have knuder uden struma, struma uden knuder – eller begge dele samtidig. Struma kan forekomme både ved lavt, normalt og højt stofskifte.
Struma og knudestruma
Man skelner mellem to typer struma:
- Ensartet struma, hvor skjoldbruskkirtlen er forstørret.
- Knudestruma, hvor der kan være en eller flere knuder på forsiden af halsen.
De fleste knuder er godartede
Det er helt naturligt at blive bekymret, hvis man opdager en knude i skjoldbruskkirtlen. Heldigvis er langt de fleste knuder godartede. Det er dog vigtigt, at du altid bliver undersøgt af en læge, hvis du mærker en hævelse eller knude på forsiden af halsen.
Man kan have varme eller kolde knuder:
- Varme knuder producerer hormoner og kan med tiden føre til højt stofskifte – men de er ikke forbundet med kræftrisiko.
- Kolde knuder producerer ikke hormoner. Her er der en lille risiko for celleforandringer eller kræft, derfor bør der foretages en ultralydsundersøgelse og en vævsprøve.
Man skelner mellem kolde og varme knuder med en jodskintigrafi.
Symptomer på knuder og struma
De fleste har ingen symptomer på struma og knuder. Hos nogle er hævelsen synlig på halsen. Hos enkelte er der symptomer som synkebesvær, trykgener på halsen, vejrtrækningsbesvær og kosmetiske gener.
Sådan udvikler struma sig
Struma udvikler sig som regel langsomt. Med den rette behandling er tilstanden som regel ufarlig, og struma udvikler sig meget sjældent til kræft.
Ofte stillede spørgsmål om struma og knuder
Du bør kontakte din læge, hvis du oplever en diffus hævelse på forsiden af halsen eller en eller flere knuder i samme område.
Ved mistanke om struma vil lægen som regel tage en blodprøve for at tjekke dine stofskiftehormoner. Du kan også blive henvist til en scanning af skjoldbruskkirtlen. Ved knuder vil lægen ofte henvise til nærmere undersøgelser for at udelukke kræft. Du skal måske have lavet en eller flere af nedenstående undersøgelser:
- Blodprøver
- Ultralydsscanning
- Vævs- og celleprøver
- CT-scanning
- Jodskintigrafi
Der er flere faktorer, der kan spille ind – blandt andet:
- Rygning
- Jodmangel
- Alder – jo ældre du bliver, jo større risiko
- Køn – flere kvinder end mænd får struma
- Arv – der ses en tendens til, at knuder og struma er arveligt
En godartet knude, der ikke giver symptomer, og som ikke forstyrrer stofskiftet, kræver ingen behandling. Ofte vil man blot følge den og holde øje med, om den vokser.
Hvis knuden kræver behandling, anvendes radioaktivt jod ofte til varme knuder, da det får skjoldbruskkirtlen – og dermed knuden – til at skrumpe.
Kolde knuder behandles som regel med operation.
Både radioaktivt jodbehandling og operation kan føre til, at man får lavt stofskifte.
Da struma kan skyldes mange forskellige faktorer, er det svært at give råd om forebyggelse. Tobak øger dog risikoen for at udvikle struma, så det anbefales at undgå rygning.
Derfor tilsætter vi jod i salt
Hvis man ikke får nok jod i maden, kan der opstå struma og knuder i skjoldbruskkirtlen. I år 2000 begyndte vi derfor at tilsætte jod i bordsalt i Danmark.
Et dansk studie har vist, at antallet af tilfælde med knudestruma er faldet markant efter indførelsen af jod i bordsalt.
Vær opmærksom på, at der kun tilsættes jod i bordsalt – der er ikke tilsat jod til urtesalt, kryddersalt, gourmetsalt og lignende.
”Jeg var til samtale med lægen for at drøfte behandlingsmuligheder af min knudestruma. Det jeg husker bedst, var beskeden om, at min stofskiftesygdom var en venlig sygdom, og at min prognose var god.”
– Christian Blangstrup