Et kig 20 år tilbage i tiden:
Betydningen af jod
Af Julie Davey Lund og Karin Toftegaard Matthiesen
Som mange sikkert kan huske, begyndte vi i Danmark at tilsætte jod til bordsalt i år 2000. Årsagen var, at der flere steder i Danmark var jodmangel blandt danskerne. Et nyt, dansk studie har undersøgt effekten her 20 år efter.
Man ved, at jodmangel kan medføre struma og knuder i skjoldbruskkirtlen og dette kan senere udvikle sig til for højt stofskifte. På verdensplan er jodmangel stadig et stort problem, og der arbejdes til stadighed på at forbedre jodstatus hos verdensbefolkningen.
Der er ikke meget jod i det danske grundvand
Grunden til jodmanglen i Danmark i 1990’erne var, at jodmængden i grundvand er lav i Danmark. Selvom vi bor i et lille land, var der store forskelle inden for landets grænser; I de østlige Danmark var der mild jodmangel, men i den vestlige del af Danmark var der moderat jodmangel. Og samtidig så man specielt i vest-Danmark, at der var mange tilfælde af højt stofskifte hos ældre mennesker forårsaget af knuder i skjoldbruskkirtlen.
Hos gravide i hele landet sås en stigning i TSH sidst i graviditeten, som kunne tyde på manglende produktion af stofskiftehormon.
I 1998 blev det muligt at tilsætte jod til bordsalt på frivillig basis, men det viste sig ikke at have den tilstrækkelige effekt på højt stofstifte. Derfor blev det i år 2000 obligatorisk at tilsætte jod til al bordsalt og salt brugt til kommerciel brødproduktion.
God effekt på antal patienter med højt stofskifte
I et stort dansk studie fra Aalborg Universitetshospital og Bispebjerg Hospital har man nu undersøgt, hvilken effekt jodberigelsen siden år 2000 har haft på udviklingen af stofskiftesygdomme. Formålet med studiet har været at undersøge effekten af jod på både højt og lavt stofskifte.
Studiet giver et billede af, hvor mange nye tilfælde af henholdsvis højt og lavt stofskifte, der er registreret, siden man begyndte at tilsætte jod til salt, og det er det første af sin slags i de 20 år, der er gået. I studiet blev der lavet en sammenligning af nye stofskiftetilfælde i perioden før obligatorisk jod (1997-2000) og nogle år efter jodberigelsen (2014-2016).
Der blev kigget på undertyper af de forskellige stofskiftesygdomme for at se på udviklingen i disse før og efter jodberigelsen. Desuden blev der kigget på aldersfordelingen for at se, om jodberigelse har haft en indflydelse på dette.
Overlæge Allan Carle fra Aalborg Universitets hospital
Studiet viste, at nye tilfælde af højt stofskifte faldt med omkring 50 procent, og specielt antallet af nye tilfælde af knudestruma faldt drastisk. Der sås et fald i højt stofskifte for alle aldersgrupper, men faldet var kun signifikant i grupperne 40-59 og 60+.
Der sås ikke en stigning i nye tilfælde af lavt stofskifte overordnet. Men ved at kigge nærmere på tallene stod det klart, at der var en anderledes fordeling af patienter med lavt stofskifte i de forskellige aldersgrupper. Således var der en stigning i lavt stofskifte hos aldersgruppen 20-39 år, mens der sås et fald i aldersgruppen 60+. Der var overordnet set ingen ændring i det totale antal tilfælde af lavt stofskifte.
Så konklusionen på studiet var, at der efter 14-26 års jodberigelse var et fald på 50 procent i antal nye patienter med højt stofskifte. Der sås ingen stigning i tilfælde af patienter med lavt stofskifte.
Når man sammenligner dette studie med studier fra andre dele af verden, er konklusionen den samme: jodberigelsen giver et fald i nye tilfælde af højt stofskifte, men ingen ændring i tilfælde af lavt stofskifte.
Om Studiet
Det skal nævnes, at man i dette studie kun undersøgte svære tilfælde, også kaldet ´overt´ (åbenlys) sygdom. I disse tilfælde med ”åbenlys sygdom” har patienten både højt TSH fra hypofysen og lavt T4 fra skjoldbruskkirtlen. I studiet var der altså ikke fokus på de milde tilfælde, som ofte kaldes ´subkliniske´. Ved denne milde sygdom er kun TSH forhøjet, og der er tale om en sygdom, som man gennem de sidste 10-20 år har fokuseret mere og mere på. Men i modsætning til ´overt´ (åbenlys) lavt stofskifte, er evidensen for behandling og komplikationer uden behandling ikke nær den samme for mild ´subklinisk´ lavt stofskifte.
Bliv medlem og lev bedre med din stofskiftesygdom
Som medlem af Stofskifteforeningen gør du livet bedre både for dig selv og for de 250.000 andre danskere, som har en stofskiftesygdom. Bliv medlem i dag.
For bare 250 kr. om året får du medlemsbladet ”Stof” fire gange årligt og løbende nyhedsbreve om seneste forskning, behandling og patienthistorier. Du kan også benytte dig af vores gratis telefonrådgivning og deltage i informationsmøder.
Samtidig er du med til at støtte Stofskifteforeningens arbejde for, at patienter får en hurtig diagnose og de bedst mulige vilkår for at leve et godt liv med en stofskiftesygdom.