//Stofskifteforeningen støtter forskning

Stofskifteforeningen støtter forskning

I stofskifteforeningen synes vi det er vigtigt at støtte forskningen inden for stofskiftesygdomme. I år støtter vi tre forskellige projekter, hvor de to undersøger sammenhæng mellem stofskiftesygdomme og knogler og det tredje studie undersøger livskvalitet hos personer med subklinisk lavt stofskifte.

På Odense Universitets hospital vil to speciale studerende undersøge påvirkningen af knoglestruktur i forbindelse med både højt og lavt stofskifte.

Flere studier viser, at forhøjet og for lavt stofskifte giver en dårligere knoglestruktur, og derved øger risikoen for knoglebrud hos disse patienter.
Det interessante ved dette studie er, at der undersøges ovenstående ved en forholdsvis ny metode kaldet HR-pQCT. Dette er en skanning, som kan vise knoglestrukturen meget detaljeret, og som samtidig udsætter patienten for en mindre stråle-dosis end ved den hidtil benyttede DXA-skanning. Derudover undgås en smertefuld knoglebiopsi, som hidtil har været den eneste metode til at få en detaljeret beskrivelse af patientens knoglestruktur.
Så vidt det vides, er der ikke lavet andre studier, hvor man kigger på knoglestrukturen hos patienter med forhøjet stofskifte ved hjælp af HR-pQCT før og efter normalisering af stofskiftet. Det er derfor håbet, at dette studie bidrager til ny viden indenfor emnet.
Alle data er indsamlet, og klar til at blive bearbejdet, hvilket vil være opgaven for de to speciale studerende.
Håbet er, at HR-pQCT i fremtiden kan bruges til undersøgelse af patienter med stofskiftesygdomme.
Målet med denne forskning er altså:
1) at undersøge sygdommens effekt på knoglerne og på risikoen for brud
2) at undersøge en ny potentiel undersøgelsesmetode som kan være til gavn for patienterne.

Livskvalitet og depression hos personer med subklinisk hypothyroidisme og thyroidea autoimmunitet –  8 års opfølgning på GESUS (General suburban population study)

Bagrund: Det er velkendt, at der ses øget hyppighed af depression og psykisk sygdom  hos patienter som er behandlet for hypothyreose (bla Thvilum et al 2014) og det diskuteres om TPO-Ab i sig selv er medvirkende årsag til dette. I befolknings studie GESUS (indsamlet i 2010) har man vist (på gruppen af  normalpersoner, som ikke har kendt stofskifte sygdom)  en lille sammenhæng mellem tilstedeværelse af  TPO-ab og Livskvalitet – men her modsat tidl. studier en sammenhæng som viser at de personer som har antistofferne har bedre livskvalitet end dem der ikke har (Fjaellegaard  er al 2015)!

Der indgår i GENUS studiet 8214 personer (uden kendt thyroideasygdom)  hvoraf 1000 har positiv TPO-Ab måling og  580  har let forhøjet TSH, men normal T4 og T3.

Formål med studiet : At undersøge om  disse personer, som fik konstateret at  have TPO antistoffer eller let forhøjet TSH,  siden har udviklet: stofskifte sygdom eller har fået en psykiatrisk diagnose eller recept på antidepressiv/antipsykotisk medicin i højere grad end dem der ikke havde antistoffer/forhøjet TSH.

Udførelse af studiet : foregår ved samkøring af registre: Data fra GESUS studiet samt adgang til diagnose registeret og receptregisteret som samlet er tilgængeligt på Server hos professor Enghusen-Poulsen. På sigt planlægges at studiet skal indgå i PhD projekt.

2019-05-20T11:37:06+00:00