Stofskifteforeningen støtter nyt projekt

Stofskifteforeningen har valgt at støtte et projekt, der sigter på at optimere samtaleforløb og medicinopstart i almen praksis. Ansvarlig forsker for OPTImed projektet er Jette Kolding Kristensen. Stofskifteforeningen støtter med 40.000 kr.

Af: Jette Kolding Kristensen

Formål

“Udvikling af et patientinddragende dialog støtteredskab til medicinudskrivning ved hypothyreose i almen praksis” eller kort projekt (OPTImed) har to overordnede mål. Det tidsmæssigt første og grundlagsskabende er at undersøge, hvorfor konsultationer i almen praksis nogle gange munder ud i initiering af en medicinsk behandling, som læge og/eller patient oplever som uhensigtsmæssig. Det andet er, at vi ud fra denne viden vil udvikle et patientinddragende dialog støtteredskab, der kan bistå fælles beslutningstagning ved initiering af medicinsk behandling i almen praksis. Dette med henblik på at fremtidig medicinudskrivning sker gennem en fælles beslutningstagning og opfattes som mest mulig hensigtsmæssig for både patient og læge.

Baggrund

Forskning omhandlende uhensigtsmæssig medicinering har oftest haft fokus på afslutningen af medicinsk behandling. Dette projekt (OPTImed) går ind tidligere og har fokus på initiering af behandling, og bidrager dermed til et nyt og vigtigt medicinsk begreb, kaldet Realistic Medicine. Realistic Medicine har fokus på uhensigtsmæssig medicin-udskrivning (1) og på at undersøge, hvordan forestillinger og forventninger til medicinsk behandling forhandles i konsultationen. I denne forhandling bør patientens præferencer indgå som en naturlig del i en dialog ledende til fælles beslutningstagning. Dette er en erkendt mangel ved de fleste eksisterende beslutningsstøtteværktøjer og medvirkende til at de har vist sig ineffektive og ude af trit med patienternes velbegrundede forventning om at få inddraget deres præferencer åbent og ligeværdigt.

Projekt OPTImed

Projektet er et samarbejdsprojekt, der udgår fra Forskningsenhederne for Almen Praksis, SDU og AAU med lektor, ph.d. og speciallæge i almen medicin Merethe Kirstine Andersen, SDU og klinisk professor, ph.d. og praktiserende læge Jette Kolding Kristensen, Center for Almen Medicin, Aalborg Universitet som overordnede projektledere.

Ansvarlig forsker er Jette Kolding Kristensen

I Danmark diagnosticeres årligt ca. 48/100.000 kvinder og 17/100.000 mænd med hypothyreose, svarende til årligt ca. 2.500 nye tilfælde (2). Hypothyreose er således et eksempel på en forholdsvis hyppigt forekommende kronisk lidelse, der i nogle tilfælde kan give anledning til overvejelser om, hvorvidt initiering af medicinsk behandling er hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig. En central udfordring er, at hypothyreose kan give anledning til diffuse kropslige symptomer og tegn (træthed, initiativløshed, hukommelsesbesvær, muskel- eller ledsmerter, vægtstigning og forstoppelse), symptomer  som også kan udløses af, og derfor ofte tilskrives, livs- og aldersrelaterede omstændigheder (travlhed med familie og arbejde, skilsmisse, overgangsalder) (2). Patientberetninger formidlet i online-patientgrupper vidner om, at mange kvinder føler sig svigtet af egen læge. Blandt andet har de en oplevelse af at lægen ikke anerkender, at deres symptomer er udløst af hypothyreose, og fordi de oplever, at lægen afviser at ordinere den medicin, som kvinderne mener kan afhjælpe deres lidelse. Den praktiserende læge oplever således et stigende pres for at udskrive medicin som sundhedsmyndigheder betegner som uhensigtsmæssig (3). Derudover viser undersøgelser, at initiering af medicinsk behandling for hypothyreose i almen praksis ikke altid følger de kliniske vejledninger (2, 3). Ofte initieres der således behandling på trods af normale prøvesvar, hvilket giver anledning til uhensigtsmæssig medicinering i form af overbehandling (3, 4).

Ny viden om initiering af stofskiftebehandling

Hypothyreose er således et eksempel på en sygdom, hvor forståelsen af hensigtsmæssighed ikke er entydig, og hvor en fælles beslutning mellem patient og læge om initieringen af medicinsk behandling kan være udfordret. Dette forskningsprojekt vil således bidrage med dels ny og specifik viden om, hvordan initiering af stofskiftebehandling af kvinder aktualiseres som hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig i konsultationen og i mødet mellem læge og patient. Der udvikles tillige et dialog-støtteredskab, der kan bidrage til en fælles beslutningstagning ved initiering af medicin til ikke alene behandling af hypothyreose, men også som skabelon for behandlingen af andre lidelser. Almen praksis er en relevant setting, idet praktiserende læger er ansvarlige for en størstedel af medicinudskrivning og desuden ofte har en langvarig relation til patienten med stort potentiale for patientinddragelse.

OPTImed består af to delprojekter

Delprojekt 1: Et etnografisk baseret forskningsprojekt, der vil kortlægge og undersøge sociale og relationelle faktorer, relateret til medicinudskrivning for hypothyreose i almen praksis.

Delprojekt 2: Et udviklingsprojekt, der, baseret på fund fra ovenstående etnografiske forskningsprojekt, udvikler og tester et dialogstøtteredskab, der kan understøtte og strukturere dialogen mellem læge og patient omkring initiering af medicinsk behandling eksemplificeret for patienter med symptomer på hypothyreose.

Litteratur

  1. Fenning, S. J., Smith, G., & Calderwood, C. (2019). Realistic Medicine: Changing culture and practice in the delivery of health and social care. Patient education and counseling102(10), 1751-1755.
  2. Kristensen, J. K., Nielsen, K. D. B., Holst, P. E., Reistad, P., Navntoft, D., & Larsen, E. (2016). Klinisk vejledning for almen praksis: Hypo-og hyperthyreose hos voksne: Diagnostik, behandling og opfølgning i almen praksis. Dansk Selskab for Almen Medicin.
  3. Medici, B. B., Nygaard, B., la Cour, J. L., Grand, M. K., Siersma, V., Nicolaisdottir, D. R., … & Andersen, C. L. (2019). Changes in prescription routines for treating hypothyroidism between 2001 and 2015: an observational study of 929,684 primary care patients in Copenhagen. Thyroid, 29(7), 910-919.
  4. Wallis KA, Andrews A, Henderson M. (2017), Swimming Against the Tide: Primary Care Physicians’ Views on Deprescribing in Everyday Practice. Annals of family medicine, 15(4), 341-6.