Spørg eksperterne

Brevkassen i Stofskifteforeningens medlemsblad “Stof” besvarer generelle spørgsmål om stofskiftesygdomme. Panelet i brevkassen består af læger, en sygeplejerske, en diætist og en psykolog, der alle har erfaring med at arbejde med stofskifteproblematikker.

Redaktionen i “Stof” forbeholder sig ret til at forkorte i spørgsmål og udvælge de mest relevante spørgsmål til besvarelse i bladet.

Vi bringer her enkelte spørgsmål og svar fra bladet:

Læge Diana Grove svarer:

Hos de fleste vil man ikke forvente særlige symptomer fra stofskiftet, når det er reguleret i normalområdet som i dit tilfælde. Hvis stofskiftet har været meget lavt, må man dog væbne sig med lidt tålmodighed, da symptomlindring kan tage tid, erfaringsmæssigt nogle gange måneder efter normalisering af stofskiftet. Ellers bør man vurdere, om symptomerne er relateret til det lave stofskifte, eller om man skal overveje en anden årsag og eventuelt undersøge for anden sygdom? Det vil oftest være i samråd med din egen læge. Hvilke undersøgelser og blodprøver, der eventuelt kunne blive tale om, vil selvfølgelig helt afhænge af dine symptomer, så det er svært at komme med konkrete forslag.

I forhold til stofskiftet vil man særligt i de første mange måneder altid medmåle selve stofskiftehormonerne for et fuldstændigt billede, da behandlingen også kan afhænge heraf. Det kan være enten måling af de såkaldt totale hormoner med et ledsagende mål for hormon-bindingsratio eller estimater af de frie hormoner, væsentligst T4. Om man måler de totale eller estimater af frie hormoner afhænger væsentligst af, hvilken metode laboratoriet har sat op. Måling af hormonet T3 er vanligvis ikke påkrævet ved behandling af lavt stofskifte og lave niveauer kan have mange andre årsager, som ikke nødvendigvis er behandlingsrelaterede. Når diagnosen lavt stofskifte stilles, vil man måle stofskifterelaterede antistoffer, typisk TPO-antistoffet. Når dette autoantistof er påvist, som det oftest er tilfældet ved lavt stofskifte, er der ikke behov for kontrol heraf, da niveauet ikke ændrer behandlingen. Når stofskiftet er blevet stabilt og normalt, vil det være TSH, der guider behandlingen.

Læge Birte Nygaard svarer:

Der er en arvelig komponent af stofskiftesygdom, og det rammer kvinder cirka seks gange hyppigere end mænd. Hvis du har Hashimoto, er det ikke nødvendigvis Hashimoto, der rammer din datter (søn). Det kan også være højt stofskifte eller blot struma. Det er dog ikke en simpel arvelighed, som vi ser ved andre sygdomme, hvor man nogle gange kender det præcise gen, og der er 50 procent risiko for sygdom.

Overordnet anbefales, at især kvinder, som har stofskiftesygdom i familien, er opmærksom på symptomer på såvel struma som højt og lavt stofskifte. Opstår symptomer skal man undersøges.

Har man ikke symptomer – er der ikke grund til at lave undersøgelser.

Stofskiftesygdomme er sjældne hos børn, men ved symptomer er det også her vigtigt, at de bliver undersøgt.

Læge Steen Bonnema svarer:

Træthed kan have mange årsager, og det er altid svært at afklare, om den er relateret til stofskiftet.

Der er ikke evidens for, at Tirosint medfører mindre træthed end andre produkter, men der er intet i vejen for at skifte præparat for at se, om det gør en forskel. En del patienter føler, at de fungerer bedst på en bestemt slags stofskiftemedicin. Det er blot vigtigt, at man får den rigtige dosis, vejledt af blodprøverne, således at man ikke risikerer at blive overdoseret.

Bliv medlem og lev bedre med din stofskiftesygdom

For bare 250 kr. om året er du med til at støtte Stofskifteforeningens arbejde for, at patienter får en hurtig diagnose og de bedst mulige vilkår for at leve et godt liv med en stofskiftesygdom. Du får samtidig medlemsbladet ”Stof” fire gange årligt og løbende nyhedsbreve om seneste forskning, behandling og patienthistorier. Du kan også benytte dig af vores gratis telefonrådgivning og deltage i informationsmøder.

Bliv medlem nu