Ondt i sexlivet 2019-06-19T06:59:04+00:00

ONDT I SEXLIVET

En tredjedel oplever, at deres sexliv er forværret på grund af en sygdom i skjoldbruskkirtlen, viser et polsk-dansk studie.

Af Kristina Schønnemann

I løbet af de sidste fire uger har du da oplevet, at din sygdom i skjoldbruskkirtlen har haft en negativ indflydelse på dit sexliv?

Det spørgsmål har alle os, der engang har svaret på det danske spørgeskema Thy-PRO om livskvalitet hos stofskiftepatienter, forholdt os til. Spørgsmålet er bare et af mange, hvor spørgeskemaets forfatter, danske Torquil Watt, forsøgte at gøre følgevirkninger, symptomer og påvirket livskvalitet lidt mere konkret og målbare i en forskningsverden. Det er snart mere end ti år siden, spørgeskemaet blev udviklet, og flere videnskabelige studier har siden da vist, at en sygdom i skjoldbruskkirtlen kan betyde en generelt nedsat livskvalitet. Men kun få studier har dykket ned i spørgsmålet om, hvorvidt også sexlivet er nedsat hos patienter med sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Det vil det polsk-danske hold af forfattere bag et nyt forskningsstudie gøre op med.

Men hvorfor nu sex, tænker du måske? Jo, studiets hovedforfatter Nadia Sawicka-Gutaj skriver i sin indledning, at hun finder det særlig relevant at undersøge, når så mange mennesker har en sygdom i skjoldbruskkirtlen, og særligt når mange af dem er kronisk syge og kræver livslang behandling. Derfor har hun kigget mod Danmark, som var først til at bruge spørgeskemaet ved behandling på endokrinologiske afdelinger.

SEX ER VIGTIGT

Sex og seksualitet er en central del af den danske befolknings selvrapporterede livskvalitet. Faktisk mener ni ud af ti danskere mellem 16 og 95 år, at det er vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt at have et godt sexliv.

Kilde: Seksualitet og sundhed – en rapport fra Vidensrådet for Forebyggelse. Skrevet af Christian Graugaard, Bente Klarlund Pedersen & Morten Frisch.

EN TREDJEDEL PÅVIRKES NEGATIVT

Ved at dykke ned i to forskellige danske datasæt om patienternes oplevede sexliv har forskerne fundet, at omkring en tredjedel af patienterne rapporterer, at deres sexliv er forværret på grund af deres sygdom i skjoldbruskkirtlen. Dog med forskel på de to typer af studier og med en variation henover de forskellige typer af sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Det ene datasæt er et slags øjebliksbillede af de patienter, der søgte behandling på Odense Universitetshospital og Rigshospitalet i perioden 2007-2008. Her svarer 36 procent af kvinderne og 31 procent af mændene, at de oplevede en negativ indflydelse fra sygdommen i skjoldbruskkirtlen til deres sexliv. I denne delundersøgelse var der også tegn på, at kvinder med autoimmune sygdomme (Hashimoto eller Graves’) svarede oftere ja til et forværret sexliv end kvinderne, der ikke havde en autoimmun stofskiftesygdom.

KVINDERS SEXLIV VENDER IGEN

Det andet datasæt derimod bestod af to spørgeskemabesvarelser pr. patient, der er blevet behandlet på samme hospitaler i perioden 2008-2012. En besvarelse inden de startede behandling og en, der blev gennemført seks måneder efter afsluttet behandling. Også i dette datasæt finder forskerne, at patienter oplever,  at deres seksualliv er påvirket. Inden de starter i behandling svarer 42 procent af kvinderne og 33 procent af mændene, at deres sygdom påvirker deres seksualliv negativt.

Besvarelserne viser også, at mens kvinderne rapporterer, at deres seksualliv er bedret igen efter endt behandling med et fald fra 42 procent til 34 procent, så oplever mændene stadig, at deres sygdom påvirker deres seksualliv negativt. Dog sætter forfatterne bag studiet selv spørgsmålstegn ved, om der reelt er en kønsforskel. Da mænd i langt mindre grad rammes af stofskiftesygdomme end kvinder, var der også i datasættene færre mænd end kvinder. Faktisk så få mænd, at studiet ikke med sikkerhed kan slå fast, at mandlige patienter ikke vil opleve en bedring af deres seksualliv efter endt behandling.

FORSKELLE MELLEM DIAGNOSER

Forskerholdet bag undersøgelsen forsøgte også at undersøge, om der var andre ting, der kunne bruges som indikatorer på, hvilke stofskiftepatienter der ville opleve et negativt påvirket seksualliv. Da undersøgelsen havde så få besvarelser fra mandlige patienter, er det kun de kvindelige patienter, som man har kunnet inddele efter andre faktorer. Når man begynder at undersøge meget specifikke målgrupper, stiger risikoen for statistiske unøjagtigheder, så denne del af undersøgelsen skal man være mere naturligt skeptisk over for. Ikke desto mindre fandt forskerne i datasættene fra 2007-2008, at uddannelse kunne være en faktor, når man zoomer ind på patienter med autoimmun Graves’ sygdom. Her var der et sammenfald, hvor de kvindelige Gravespatienter med lang uddannelse i mindre grad rapporterede, at deres seksualliv var påvirket.

For datasættet fra 2008-2012 var der også et sammenfald mellem negativ påvirkning af sexlivet og lavt uddannelsesniveau for patienter med knuder. Et andet sammenfald var, at de patienter med autoimmun Graves’ sygdom, som havde høj koncentration af hormonet T3, også oplevede en negativ påvirkning. Og til sidst så forskerne også, at yngre kvinder med autoimmunt lavt stofskifte også rapporterede om en større negativ påvirkning, sammenlignet med ældre.

PÅVIRKER SEX LIVSKVALITETEN ELLER OMVENDT?

Og nu tilbage til den generelle livskvalitet. I 2007-2008-studiet, det såkaldte øjebliksbillede på en endokrinologisk afdeling i Odense og København, finder studiet, at patienter, der rapporterer om et negativt påvirket sexliv også generelt scorer dårligere på den samlede livskvalitet. Men det er lidt historien om hønen og ægget, understreger forskerne. Man kan ikke sige, om det er sexlivet, der forværrer livskvaliteten, eller om det er den forværrede livskvalitet, som også finder vej til soveværelset. Sådan en sammenhæng ses nemlig også i andre studier med mennesker, der oplever nedsat livskvalitet og negativ påvirkning af sexlivet.

Så hvad kan vi så bruge studiet her til, spørger hovedforfatteren Nadia Sawicka-Gutaj sig selv om i forskningsartiklens afrunding. Hun håber på flere studier på området, og meget gerne studier med kontrolgrupper, fokus på specifikke aspekter af sexlivet og forskellene på behandling som en variabel i negativt påvirket sexliv. Samtidig er det også hendes håb, at studiets resultater kan bakke op om en helhedsorienteret tilgang, når lægen møder sin patient og tør spørge åbent ind til, om også sexlivet er pårvirket.

Få flere interessante artikler om livet med en stofskiftesygdom

Vil du blive klogere på stofskiftesygdomme? Så få vores nyhedsbrev om seneste forskning, behandling og patienthistorier.
Tilmeld dig her

Inden de starter i behandling, svarer 42 procent af kvinderne og 33 procent af mændene, at deres sygdom påvirker deres seksualliv negativt.

Hold dig opdateret

Stofskifteforeningens e-nyhedsbrev giver dig indsigt i forskning, behandling og et godt liv med stofskiftesygdomme. Du får e-nyhedsbrevet cirka hver anden måned.

Bekræft dit samtykke:

Når du har givet dit samtykke til, at vi må sende dig e-mails, accepterer du samtidig vores persondatapolitik, som du kan læse mere om på vores hjemmeside under: PERSON DATA.

Bliv medlem og lev bedre med din stofskiftesygdom

Som medlem af Stofskifteforeningen gør du livet bedre både for dig selv og for de 250.000 andre danskere, som har en stofskiftesygdom. Bliv medlem i dag.

For bare 250 kr. om året får du medlemsbladet ”Stof” fire gange årligt og løbende nyhedsbreve om seneste forskning, behandling og patienthistorier. Du kan også benytte dig af vores gratis telefonrådgivning og deltage i informationsmøder.

Samtidig er du med til at støtte Stofskifteforeningens arbejde for, at patienter får en hurtig diagnose og de bedst mulige vilkår for at leve et godt liv med en stofskiftesygdom.

Bliv medlem nu