Gluten

Udskældt og elsket

Når man taler om kost, kan man ikke komme uden om gluten. Flere og flere prøver at undgå gluten – men for de fleste er det hverken nemt eller ernæringsmæssigt nødvendigt. Stof kigger nærmere på, hvad gluten er for en størrelse, og hvilke former for glutenoverfølsomhed, der findes.

Af Julie Davey Lund

Glutenfri’’. ’Glutenallergiker’. ’Minus gluten’. Vi hører mere og mere om gluten, og både cafeer, kantiner og restauranter oplyser i højere grad om indholdet af
gluten.

Kort om gluten

Gluten er en familie af proteiner, der findes i korn – for eksempel hvede, rug, spelt og byg. Gluten gør en dej elastisk og klistret og får den til at holde sin form – og desuden gør gluten, at et brød bliver luftigt og lækkert. Gluten findes i mange produkter, herunder i fuldkornsprodukter. Det kan være svært at få fuldkorn nok, hvis man skifter glutenholdige produkter ud med glutenfri produkter, da ris, majs og kartoffelmel ikke indeholder fuldkorn.

Cøliaki er sjælden

Cøliaki kaldes også for ’glutenintolerance’ og er en autoimmun sygdom, hvor der sker en immunreaktion mod proteinet gluten. Lider man af cøliaki, vil det yderste lag af fimrehår i tyndtarmen ødelægges af en betændelsestilstand, og det vil nedsætte tarmens evne til at optage næringsstoffer. Med tiden vil personen derfor blive fejlernæret, hvis han eller hun bliver ved med at spise gluten. Kuren mod cøliaki er at undgå gluten. Omkring 0,5-1,0 procent af den danske befolkning har cøliaki.

Non-Cøliaki Gluten-Sensibilitet

Begrebet er endnu ikke godkendt som diagnose i Danmark, men det vinder frem flere steder i verden. Her har man en normal tarm og ingen antistofreaktion, men symptomerne ligner cøliaki og kan være forstoppelse, diarré, træthed, smerter i maven, smerter i led og hovedpine. Kuren mod dette er ligeledes glutenfri kost. Dog tyder noget på, at kroppen reagerer på sukkerarter og ikke nødvendigvis gluten. Her kan det give mening at prøve FODMAP-diæten, men man skal dog være sikker på, at man ikke har cøliaki.

FAKTA

Glutenfri produkter

  • Der findes en lang række produkter, som fra naturens side ikke indeholder gluten – for eksempel grøntsager, kød, mælkeprodukter, majs, ris, vin og spiritus.
  • Herudover er der efterhånden mange glutenfrie produkter på markedet. Det er dog vigtigt at sikre, at man får fibre nok, hvis man dropper gluten fra kosten. Dette kan være svært, hvis man erstatter brød og pasta med glutenfri varianter.
  • Før man kaster sig ud i det store projekt at fjerne gluten fra kosten, er det altid en god idé at tale med sin læge og eventuelt blive testet for cøliaki.

Hvedeallergi

Hvedeallergi kan påvises med en såkaldt priktest og en blodprøve. Lider man af hvedeallergi, viser det sig ofte ved eksem
og åndedrætsbesvær. Ved hvedeallergi er man kun allergisk over for hvedeprotein, så man behøver ikke at undgå andre kornsorter end hvede. Dog skal man sikre sig, at man ikke spiser fødevarer, der er hvede i.

Stofskiftepatienter og Gluten

Ved en hurtig søgning på nettet finder man mange meninger om stofskiftepatienter og gluten. Man kan både finde artikler, der argumenterer for, at man skal
undgå gluten – og artikler, der mener det modsatte. Ofte ligger der ikke noget videnskabeligt belæg bag påstandene. Sikkert er det dog, at hvis man har en autoimmun sygdom, er man disponeret for at få flere. Derudover er det et faktum, at en del patienter med lavt stofskifte kan døje med forstoppelse. Det kan derfor være nærliggende som stofskiftepatient at forsøge sig med at fjerne gluten fra kosten – og som oftest vil gluten så erstattes af grøntsager i stedet for brød, og det vil have en positiv effekt på fordøjelsen. Men om det er fraværet af gluten eller tilføjelse af grøntsager, der gør det, vides ikke.

FODMAP-diæten

Det kan være en fordel at prøve FODMAP-diæten, før man fjerner gluten helt fra sin kost. Det har vist sig, at mange med problemer med mave og tarm ved hjælp af denne diæt kan finde frem til den eller de fødevarer, der udgør problemet – og måske er det slet ikke gluten. FODMAP-diæten er udviklet på Monash Universitet i Australien. Den går ud på at begrænse eller fjerne visse kulhydrater fra sin kost i en periode på 4-8 uger – for så efterfølgende at tilføje dem igen en ad gangen og se, om det har betydning for ens velbefindende. På den måde kan man finde frem til den eller de fødevarer, der giver problemerne.

Kilde: Sundhed.dk, DTU.dk, Netdoktor.dk

Bliv medlem og lev bedre med din stofskiftesygdom

Som medlem af Stofskifteforeningen gør du livet bedre både for dig selv og for de 250.000 andre danskere, som har en stofskiftesygdom. Bliv medlem i dag.

For bare 250 kr. om året får du medlemsbladet ”Stof” fire gange årligt og løbende nyhedsbreve om seneste forskning, behandling og patienthistorier. Du kan også benytte dig af vores gratis telefonrådgivning og deltage i informationsmøder.

Samtidig er du med til at støtte Stofskifteforeningens arbejde for, at patienter får en hurtig diagnose og de bedst mulige vilkår for at leve et godt liv med en stofskiftesygdom.

Bliv medlem nu