Lavt stofskifte spændte ben for, at Marie kunne gøre sin søn til storebror

I 2007 fødte Marie en velskabt søn efter en ukompliceret graviditet og fødsel. Men barn nummer to lod vente på sig. Først efter en tur på Rigshospitalets Afdeling for Gentagne Graviditetstab viste det sig, at et for lavt stofskifte spændte ben for, at Marie kunne gennemføre endnu en graviditet. I dag er hun mor til tre skønne børn.  

Marie Aasøe har kæmpet mere end de fleste for at give sønnen fra 2007 en lillebror eller -søster. Og man skal holde tungen lige i munden for at følge med, når hun fortæller om alle de bump, hun oplevede på vejen til at blive mor for anden gang.

Gentagne aborter

Marie blev hurtigt gravid, efter hun sammen med sin mand havde besluttet, at det var tid til at få et barn mere. Gennem hele forløbet har det aldrig været et problem for Marie at blive gravid, men udfordringen har været at holde på barnet:

– Jeg blev gravid i 2011, men allerede inden uge 12 var jeg igennem et galdestensforløb, som sendte mig til en ekstra scanning. Den viste, at jeg ventede tvillinger – men at der var mistanke om, at de delte fostersækkene, hvilket er temmelig risikofyldt for fostrene. Endnu en scanning afslørede desværre, at begge fostre var gået til grunde, fortæller Marie.

Det var hårdt, men allerede kort tid efter blev Marie gravid igen:

– På grund af problemerne i den seneste graviditet var jeg til gynækolog for at blive scannet inden uge 12, og denne scanning viste desværre, at fosteret ikke havde udviklet sig. Også denne graviditet endte i en udskrabning.

Året efter var Marie gravid igen, og hun kom forbi uge 12 med en fin scanning, der viste, at alt var, som det skulle være.

– Jeg fortalte på arbejde og til familie og venner, at vi ventede os – og vi glædede os. Men i uge 18 begyndte jeg at føle, at noget var forkert. Det var svært at sætte ord på, men jeg var nervøs. Jeg synes ikke, jeg voksede så meget – men jeg ville ikke være til besvær eller argumentere for en utidig scanning hos det offentlige. Så vi tog til en privat scanningsklinik, og det viste sig desværre, at fosteret havde været dødt i cirka to uger. Det var vanvittigt hårdt, men min mavefornemmelse havde været rigtig.

Marie fødte barnet, og parret blev enige om at det skulle på de ukendtes grav.

Gode råd fra kollegaer og venner

På det tidspunkt arbejdede Marie i Sundhedsstyrelsen og havde mange lægekollegaer og andre gode venner, der fulgte med på sidelinjen. En veninde nævnte, at der ses en tendens til hyppigere aborter, hvis man først har født en dreng og har stofskifteproblemer. Kolleger på arbejdet fortalte om Rigshospitalets Afdeling for Gentagne Graviditetstab.

– Jeg var forbi egen læge og fik tjekket stofskiftet. Min TSH lå på 2,2, så alt var tilsyneladende normalt, husker Marie.

Hun insisterede dog på at blive henvist til Rigshospitalets Afdeling for Gentagne Graviditetstab, hvilket lægen accepterede.

.

Mange tests

Der var ventetid på Rigshospitalet, men i januar 2013 var Marie og hendes mand til det første informationsmøde og fik taget en masse tests.

– På Afdelingen for Gentagne Graviditetstab fandt lægerne frem til, at jeg har en bestemt vævstype, som gør én disponeret for hyppige aborter. Desuden viste prøverne, at jeg havde for lavt stofskifte. Og herefter gik det stærkt. Jeg blev sat i behandling med Eltroxin for at stabilisere stofskiftet, og efter tre-fire måneder fik jeg grønt lys til at prøve at blive gravid igen, fortæller Marie.

Mor til en velskabt pige

Sommeren 2013 blev Marie gravid igen, og hun blev fulgt tæt af lægerne under graviditeten.

– Denne gang gik det hele, som det skulle, og graviditeten var uden problemer. I 2014 blev vi forældre til en velskabt pige, fortæller Marie.

Det tog lang tid at få stofskiftet reguleret på plads efter fødslen, og da endokrinologerne spurgte Marie, om hun ønskede at få flere børn, var svaret ”ja”. Derfor blev hun ikke overført til kontrol ved egen læge men blev hos endokrinologerne, indtil hun blev gravid igen i 2015.

.

En usikker graviditet med tredje barn

Maries seneste graviditet havde jo været uproblematisk, så derfor blev hun ikke tilbudt ekstra lægetjek, da hun blev gravid igen.

– Jeg var bange under en stor del af graviditeten, og ved første jordemorbesøg brød jeg sammen. Med de mange aborter i bagagen var det svært at slappe af. Derfor valgte vi at købe en del scanninger hos en privat klinik under graviditeten, da jeg havde det svært med tanken om at skulle forsvare et ønske om scanning hos det offentlige, hvis jeg skulle blive spurgt, fortæller Marie.

I maj måned 2016 kunne Marie kalde sig mor til tre efter fødslen af endnu en velskabt pige. Og efter et langvarigt forløb med at stabilisere stofskiftet efter graviditeten slog lægerne fast, at det var Hashimoto, hun led af.

Et liv med en stofskiftesygdom

I dag mærker Marie ikke noget til stofskiftesygdommen i en hverdag som mor til tre med fuldtidsjob.

– Eltroxin virker rigtig godt på mig, og jeg er stabiliseret med 150 mg/dag. Jeg går til tjek en til to gange årligt. Det er vigtige kontroller. Jeg er ikke typen, der let mærker udsving i min krop, hverken fysisk eller mentalt, fortæller Marie.

Undervejs er hendes oplevelse, at mange af de læger, hun har mødt, ikke ved særlig meget om stofskiftesygdomme. Ofte kræver det, at man som patient selv sætter sig ind i sin sygdom:

– Jeg er nysgerrig og undersøgende, men jeg synes der har været svært at finde god litteratur om stofskiftesygdomme. Derfor meldte jeg mig ind i Stofskifteforeningen for to år siden, og herigennem har jeg fået svar på en masse af mine spørgsmål om sygdommen.

Marie oplever, at det er enormt vigtigt med øget fokus på stofskiftesygdomme – både fordi mange ikke taler om, at de lider af en stofskiftesygdom, og fordi mange går rundt med en uopdaget stofskiftesygdom, som i nogle tilfælde – som hos Marie – giver problemer i forbindelse med graviditet:

– I virkeligheden er der brug for ”magt i masser”, og her er en forening som Stofskifteforeningen vigtig. Den kan være med til at skabe fælles fodslag om en relativt ukendt sygdom – mere tyngde og volumen, som der er nødvendigt for at sprede budskabet om stofskiftesygdomme, slutter Marie.