
Medlemskonference 2022
12. marts 2022 | 9:00 - 16:30
| kr.195Medlemskonference og generalforsamling
Kom til inspirerende foredrag og erfaringsudveksling når Stofskifteforeningen holder medlemskonference og generalforsamling
lørdag den 12. marts kl. 9.00-16.30.
Medlemskonferencen byder på ny viden og erfaringer og mulighed for at møde andre patienter i lignende situation. Konferencen starter kl. 10, men fra kl. 9 – 9.45 vil der være morgenmad og registrering. Dagen fortsættes med spændende oplæg, frokost samt jubilæumsfejring med bobler og kage. Der vil afslutningsvis afholdes generalforsamling kl. 15.10 for de interesserede.
Lidt om indlægsholderne
Laszlo Hegedüs, professor emeritus dr.med. ved Endokrinologisk afd. M og Syddansk Universitet vil holde oplægget ”Er læger enige om evidens? 28 europæiske landes eksperters (6000 læger) holdning til behandling med stofskiftehormon.”
Mads Lillevang-Johansen, PhD og læge på Endokrinologisk afdeling på Odense Universitetshospital taler om ”Stofskifte og hjertet” – resultater fra studier omkring hjertesygdom og højt/lavt stofskifte.
Gitte Engelund, PhD, sundhedsinnovatør og stifter af Innocate. Gitte beskæftiger sig med sygdomsmestring og vil holde oplægget ”Kom i balance – fra indsigt til handling og få mere mentalt og fysisk overskud i dagligdagen”
Tilmelding
Er du medlem, så tilmeld dig og betal her
Login med medlemsnummer og din kode. Har du glemt medlemsnummer og/eller din kode får du informationerne sendt ved at trykke på glemt login og skrive din mailadresse.
Du er velkommen til at have en ledsager med. Husk da at vælge to pladser ved tilmeldingen.
Er du ikke medlem, kan du blive medlem her
Vi håber at se mange af jer til konferencen.