De første blodprøver – TSH
Blodprøverne er helt centrale i diagnosticeringen af en stofskiftesygdom. De viser niveauerne af dine stofskiftehormoner og antistoffer. Men blodprøverne skal altid vurderes sammen med dine symptomer, da værdierne ikke nødvendigvis afspejler, hvordan du har det.
Måske har du symptomer, som peger i retning af højt stofskifte eller lavt i stofskifte – eller måske er der andre grunde til, at du er endt hos lægen for at blive udredt for, om du har en stofskiftesygdom.
Under udredningen skal du forbi blodprøvelaboratoriet for at få taget en række blodprøver. I nogle tilfælde vil lægen sende dig af sted flere gange med nogle ugers mellemrum for at have flere forskellige målinger at sammenligne med.
Hvis du er vant til at tage B-vitaminet ”Biotin”, skal du holde pause med det, inden du får målt stofskiftehormonerne i en blodprøve. Du må ikke tage Bioton i tre dage inden blodprøven, da det kan forstyrre svaret.
Den første blodprøve
Du vil i første omgang få taget en blodprøve, der måler dit TSH. TSH er et signalhormon fra hjernen, som styrer, hvor meget T4 skjoldbruskkirtlen skal producere. T4 er et stofskiftehormon, der bliver omdannet til T3 ude i cellerne. Og T3 fortæller cellerne, hvor meget energi de skal omsætte.
Referenceværdier som det “normale”
Når lægen skal vurdere dine blodprøver, bruges begrebet ‘referenceværdier’. En referenceværdi er et tal for, hvornår en mængde stofskiftehormon i blodet betragtes som ”normal”.
I Stofskifteforeningen oplever vi, at de enkelte laboratorier i Danmark har forskellige referenceværdier for målingen af TSH. Det skyldes, at laboratorierne ikke bruger de samme målemetoder.
I praksis betyder det, at du både vil kunne få at vide, at:
- TSH max. må ligge på 4,0 eller 4,5 eller 5,0.
- TSH min. må ligge på 0,3 eller 0,4 eller 0,5
Vi anbefaler, at du lærer dit individuelle niveau for TSH at kende – altså det tal for TSH, hvor du har det bedst. Ofte vil ”vinduet” for dit personlige TSH være meget snævert og for eksempel ligge på mellem 1,0 og 1,5. Desuden er det altid vigtigt at sammenholde blodprøveresultaterne med dine symptomer.
Når du har fået taget en blodprøve, kan du se på Min Side på sundhed.dk, hvordan referenceværdierne er på dit laboratorium.
Tjek for autoimmunitet og T4
Hvis du har ubalance i TSH-niveauet, vil din læge sørge for nye blodprøver, hvor man måler TSH-niveauet en gang til sammen med T4 og måske også frit T4. T4 giver udtryk for graden af højt eller lavt stofskifte.
Lægen bør også bestille en test for, om der er antistoffer mod skjoldbruskkirtlen til stede. Testen viser, om du har en autoimmun stofskiftesygdom. I testen vil det blive undersøgt, om du har antistofferne anti-TPO, Anti-Tg og TRAb. Du kan dog godt have lidt antistoffer mod skjoldbruskkirtlen uden at have en stofskiftesygdom.
Det kan du selv være opmærksom på
I Stofskifteforeningens rådgivning hører vi jævnligt fra stofskiftepatienter, som oplever, at lægen kun ser på blodprøvesvarene, når der skal stilles en diagnose. Derfor kæmper vi for at:
- Alle skal have vurderet deres symptomer, og at en diagnose ikke udelukkende kan stilles ud fra en blodprøve.
- Det er helt individuelt, hvor stofskiftetallene skal ligge, for at du har det godt. De fleste har et smalt, individuelt referenceområde, hvor de har det godt – for eksempel mellem 1,0 og 1,5.
Hvad sker der efter diagnosen er stillet?
Når lægen har svar på alle blodprøver, vil han eller hun som regel være klar til at be- eller afkræfte, om du har en stofskiftesygdom, og om det er lavt stofskifte eller højt stofskifte. Det er vigtigt, at lægen kigger på dine symptomer, når en eventuel diagnose stilles – og ikke kun forholder sig til svarene på blodprøverne.
Herefter vil du blive sat i behandling, og du vil fremover skulle have taget blodprøver løbende.
Subklinisk diagnose
I nogle tilfælde viser blodprøverne, at du har subklinisk lavt stofskifte eller subklinisk højt stofskifte. Det kan forklares som en ”mild” udgave af en stofskiftesygdom.
For at tage stilling til, om du skal i behandling ved en subklinisk diagnose, er det meget vigtigt at kigge nærmere på dine symptomer for at vurdere, om de måske stammer fra anden sygdom.
Symptomer på stofskiftesygdommeBlodprøver for begyndere
Du kan blive præsenteret for mange tal, forkortelser og begreber, når du er under udredning for en stofskiftesygdom. Vi har samlet dem her i en forklarende ordliste.
TSH (thyrotropin) er et hormon, der produceres i hypofysen i hjernen. TSH regulerer frigivelsen af T3 og T4.
Hvis TSH er lavt, producerer kroppen for meget stofskiftehormon, og du har sandsynligvis højt stofskifte.
Hvis TSH er højt, producerer kroppen for lidt stofskiftehormon, og du har sandsynligvis lavt stofskifte.
T4 (thyroxine) er et stofskiftehormon, der dannes I skjoldbruskkirtlen.
Der måles ofte på T4, da der er en tæt sammenhæng mellem T4 og TSH i blodet. Er der en høj TSH-koncentration, vil T4-niveauet enten være lavt eller ligge i den lave ende af normalområdet. T4 er sværere at måle og derfor mindre præcis, men den er til stor gavn, når der skal diagnosticeres.
T4 har i sig selv en mindre effekt på stofskiftet. Men T4 omdannes til T3 i kroppen, og det er i virkeligheden det, der er T4’s vigtigste funktion.
T3 (trijodthyronin) dannes I både skjoldbruskkirtlen og i cellerne. T3 kaldes det primært aktive stofskiftehormon.
Ved lavt stofskifte er T3 sværere at måle på, da T3-værdien i blodet påvirkes af andre tilstande og sygdomme, som kan give forskydninger og gøre T3-værdien i blodet lav. Det ses for eksempel ved infektion, depression og faste.
Frit T4 er den mængde af stofskiftehormonet thyroxine, der kan aktivere stofskiftet i cellerne. Her er der tale om små mængder. Fordi der er så små mængder i blodet, kan der opstå fejlmålinger af frit T4. I dag anses målingsestimaterne af frit T4 dog for at være ret pålidelige.
Frit T3 er den mængde af stofskiftehormonet trijodthyronin, der kan aktivere stofskiftet i cellerne.
Der er tale om meget små mængder, så der vil jævnligt opstå fejlmålinger, når mængden af frit T3 forsøges at målestimeres, specielt når der er tale om lave værdier eller ved tilstedeværelse af anden sygdom.
TPO-antistoffer er antistoffer mod skjoldbruskkirtlen.
Hvis man vil teste for, om et lavt stofskifte skyldes den autoimmune sygdom Hashimotos, tages der ofte også en blodprøve for at se, om der er forhøjede antistoffer. Det kaldes for en anti-TPO-prøve.
Anti-TPOen tages typisk kun én gang. Findes der høje værdier af anti-TPO, behøver man ikke at holde øje med værdien. For er processen startet, går den ikke i sig selv igen, heller ikke selvom værdien skulle falde.
Anti-TPO-testen er også nyttig i vurderingen af dem, der har fået konstateret let (subklinisk) lavt stofskifte. Og hvor der er tvivl om, hvorvidt der skal indledes medicinsk behandling, eller det er bedre at vente og se, hvordan stofskiftet udvikler sig. Høje værdier af TPO-antistoffer vil pege på, at stofskiftet kan falde yderligere, hvorimod lave værdier antyder, at stofskiftet kan normalisere sig uden behandling. Noget, som er med til at komplicere måling af TPO-antistoffer yderligere er, at næsten alle med stofskiftelidelser har TPO-antistoffer i blodet, uanset type af stofskiftesygdom. Derudover, så har 10-20 procent af personer uden stofskiftesygdom også antistofferne i blodet.
Anti-Tg er et udtryk for en autoimmun reaktion mod skjoldbruskkirtlen.
Anti-Tg er, ligesom anti-TPO, et udtryk for en autoimmun reaktion mod skjoldbruskkirtlen og derfor kan den også bruges til at afgøre, om det lave stofskifte skyldes den autoimmune sygdom Hashimotos. Oftest bruger man Anti-TPO-testen, men er prøven er negativ, kan det være relevant at måle Anti-Tg.
TRAb-værdien måles for at konstatere, om det er den autoimmune Graves sygdom, der er skyld i et for højt stofskifte, hvilket ofte ses blandt unge. Svinger stofskiftet mellem højt og lavt, kan man også vælge at måle TRAb.
Ved Graves sygdom måles TRAb også senere for at se, om sygdommen skulle være faldet til ro.
“Mit lægehus overså gennem ti år en alt for høj TSH-værdi. Da jeg fik besked om mit behandlingsbehov, kunne jeg se røde tal i samtlige blodprøver bagud på sundhed.dk (…) Jeg erindrede besøg hos lægen, hvor jeg havde problemer med træthed, overvægt, tør hud og træg mave (…) Pludselig faldt brikkerne på plads.”
– Rasmus Visby, lavt stofskifte siden 2019