Den korte og den lange version:
Måling af stofskiftet

Når det er tid til det regelmæssige tjek af stofskiftet, gøres det ved hjælp af en blodprøve, hvor niveauet af stofskiftehormoner undersøges.

Bioanalytikeren ser nærmere på, hvor meget stofskiftehormon, der er i blodprøven – og som hjælp til målingen bruges et såkaldt ”referenceinterval”. Et referenceinterval er et interval, som angiver, hvor meget stofskiftehormon 95% af alle raske personer har i deres blod.

Der måles primært på TSH

De tal, man kigger efter i blodprøven, er primært TSH og T4 – samt evt. T3.

Målingen af TSH er den mest præcise, og det er der to grunde til: For det første er TSH-værdien mere følsom for ændringer end værdierne af T4 og T3. Det betyder, at det er nemmere at se ændringer i TSH end det er, at se ændringer i T4 og T3. TSH falder nemlig med en faktor 5, når T4 stiger med en faktor 2.

Den anden årsag er målemetoden. Mængden af hormoner i blodet er nemlig ret lav, og for at måle stofskiftehormonet i en blodprøve, skal bioanalytikeren have hjælp af nogle antistoffer, som tilføres til blodprøven når den analyseres. Antistofferne kan koble sig fast på hormon-molekylerne, så det er nemmere at måle hormonniveauet. Og eftersom TSH-molekylet er større end T4-molekylet, kan der kobles to antistoffer på TSH og kun ét antistof på T4 og T3. Målingen af TSH med to antistoffer er derfor mere tydelig og præcis end målingen af T3 og T4, hvor der kun sidder ét antistof på.

Hvornår skal blodprøven tages?

Det anbefales, at blodprøver tages i dagtimerne, for eksempel om morgenen. Personer, der får T3-medicin (Det vil sige Liothyronin) bør vente med at tage medicinen til efter blodprøven.

Hvor får jeg svar på blodprøven?

Svarene på blodprøven kan ses ved at logge ind på sundhed.dk. Hvis TSH-værdien ligger inden for referenceintervallet, vil det i de fleste tilfælde være godt.

Når stofskiftet er for lavt, vil TSH være for højt.

Når stofskiftet er for højt, vil TSH være for lav.

Det er dog vigtigt altid at drøfte resultatet med den der har bestilt blodprøven (f.eks egen læge eller endokrinolog), som ud fra blodprøvens svar fortæller dig, om der skal ændres på din medicin.

Er du blevet nysgerrig efter at fordybe dig lidt mere i målemetoderne? Så bringer vi her den lidt længere version af, hvordan stofskiftet måles:

Når man taler om ”stofskiftetal”, menes der typisk thyroidea-hormoner (også kaldet skjoldbruskkirtel-hormoner). I praksis kigges der nærmere på plasmaet i en blodprøve, og der måles på niveauet af thyrotropin (TSH), , samt T4 og evt. T3. Værdierne af disse hormoner fortolkes i forhold til et 95% referenceinterval. Det vil sige, at den øvre referencegrænse er cirka en 97,5 % percentil og den nedre en 2.5 % percentil. Det betyder altså, at blandt raske individer vil 2,5 % have en værdi, der er under nedre grænse, og 2,5 % af raske en værdi over øvre grænse.

Tæt kobling mellem hormonerne TSH, T4 og T3

Normalt kan der være udfordringer forbundet med at måle forskellige ting i én og samme blodprøve. Men det er ikke tilfældet med TSH, T4 og T3, for der er en tæt kobling mellem disse tre hormoner. og man skal således både se på hormonniveauerne i forhold til referenceintervallerne og til hormonernes indbyrdes sammenhæng.

Det lyder mere kompliceret end det er, så vi prøver med et eksempel: Når man skal se nærmere på sammenhængen mellem T4 og TSH, så falder TSH cirka med en faktor 5 hver gang T4 stiger med en faktor 2. Det betyder, at hvis T4 steg fra 50 til 100, vil TSH falde fra 5 til 1. TSH er med andre ord mere følsom for ændringer end T4 (og T3). I det daglige arbejde med måling af stofskiftehormoner er det derfor først og fremmest TSH, der måles og fortolkes.

Målemetoden har også stor betydning

En ting er sammenhængen mellem stofskiftehormonerne, som vi netop har gennemgået. En anden ting er blodprøvens målemetode. Selve målemetoden har nemlig stor betydning for, at lægerne primært vurderer på TSH. Mængden af hormon i blodet er generelt ganske lav, så for at måle de lave hormonkoncentrationer benytter man sig af antistoffer, som tilføres i blodprøven inden målingen. Antistoffer er små partikler, som kan koble sig på hormon-molekylerne med stor præcision, og de sidder godt fast. Det er smart, for på den måde kan man lave et antistof, der lyser i den ene ende, og som binder sig til et hormon i den anden ende. Blander man et sådant antistof, som er rettet mod for eksempel TSH vil mængden af lys afhænge af, hvor meget hormon der er. Sådan fungerer alle moderne analyser af Thyroidea-tal.

TSH er et større molekyle end T4 (og T3), og derfor er der plads til at koble to antistoffer på, i stedet for blot et.

At kunne koble to antistoffer på giver en mere præcis måling med færre fejlkilder. Se figur 1 nederst på siden.

Ved måling af T4 eller T3 kan der kun kobles ét molekyle på, som figur 2 illustrerer nederst på siden.

I begge målemetoder benyttes biotin til at koble antistofferne til en fast fase (så det hele ikke bliver vasket ud i forbindelse med skylleprocesser under analysen). Biotin er i øvrigt et B-vitamin og findes i mange vitamintilskuds tabletter. Undgå store mængder biotintilskud den dag du får målt Thyroidea-tal.

Mængden af hormoner varierer i løbet af døgnet

Mængden af TSH i blodet varierer i løbet af et døgn, men det gør mængden af T4 ikke. Ser man nærmere på T3-niveauet, så udvises der lidt døgnvariation, som dog ikke har praktisk betydning.

Til gengæld kan Thyroidea-tallene blive lidt påvirkede, hvis man tager Liothyronin-tabletter (T3) inden blodprøven tages. Dette gælder ikke, hvis man tager Levothyroxin (Euthyrox®, Eltroxin®, Tirosint® etc.), Thiamazol® eller Propylthiouracil®.

Det anbefales derfor, at man får taget blodprøven i dagtimerne. Vent med at indtage biotintilskud og Liothyronin til efter blodprøven er taget.