Behandling af skjoldbruskkirtelkræft
Skjoldbruskkirtelkræft behandles som regel med operation – nogle gange suppleret med radioaktivt jod og i sjældne tilfælde med strålebehandling. Vær opmærksom på, at stofskiftet kan blive for lavt efter operationen. Det kan kræve livslang behandling med stofskiftehormon.
Hvert år bliver flere tusinde personer udredt for mulig skjoldbruskkirtelkræft. Hos langt de fleste viser det sig, at knuden er godartet (ikke kræft). Men hvert år får omkring 500 personer stillet diagnosen skjoldbruskkirtelkræft. Antallet af nye tilfælde har været stigende gennem de seneste tyve år.
Operation
Behandlingen af skjoldbruskkirtelkræft begynder i de fleste tilfælde med en operation.
Her fjerner man enten hele skjoldbruskkirtlen eller en del af den – afhængigt af kræftens type, størrelse og udbredelse.
Ved mindre kræftknuder kan det ofte være tilstrækkeligt at fjerne halvdelen af skjoldbruskkirtlen. I disse tilfælde er operationen som regel den eneste nødvendige behandling.
Hvis kræftknuden er større, aggressiv, eller hvis der er tegn på spredning til lymfeknuder, anbefales det som regel at fjerne hele skjoldbruskkirtlen.
Mulige bivirkninger ved operation
Ved operation i skjoldbruskkirtlen kan der opstå bivirkninger. Nogle af de mest almindelige er lavt stofskifte, påvirkning af stemmebåndene og beskadigelse af biskjoldbruskkirtlerne.
Lavt stofskifte efter operation
Hvis hele skjoldbruskkirtlen fjernes, ophører produktionen af stofskiftehormon. Du får derfor lavt stofskifte og får behov for livslang behandling med stofskiftehormon. Der anbefales ofte en let overdosering med Levothyroxin i de første år efter operationen. Det skal tages dagligt i pilleform.
Hvis halvdelen af skjoldbruskkirtlen bevares, kan stofskiftet ofte fungere normalt.
For at sikre, at du har den rette hormonmængde i kroppen, bør stofskiftet kontrolleres med blodprøver hver fjerde uge. Vær også opmærksom på eventuelle symptomer på lavt stofskifte og fortæl dem til lægen.
Læs mere om lavt stofskifteBeskadigelse af biskjoldbruskkirtlerne
I forbindelse med operation er der risiko for beskadigelse af de små biskjoldbruskkirtler. De ligger tæt op ad skjoldbruskkirtlen. Biskjoldbruskkirtlerne producerer et hormon, der regulerer kalkindholdet i blodet. Efter operationen oplever mange et midlertidigt fald i kalkniveauet, og derfor kan du få brug for kalktilskud i en periode. I sjældne tilfælde mister biskjoldbruskkirtlerne permanent deres funktion – i så fald er et livslangt tilskud nødvendigt.
Hæshed eller ændring af stemmen
En anden mulig bivirkning er påvirkning af nerven til stemmebåndene. Det kan føre til hæshed eller en ændring i stemmen. Symptomerne går ofte over af sig selv, men hos nogle kan de være permanente. Hvis hæsheden ikke går over, kan du henvises til en talepædagog, som kan hjælpe med stemmetræning.
Læs mere om stemmetræningRadiojodbehandling
I nogle tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft er der behov for efterbehandling med radioaktivt jod. Jod optages næsten kun i skjoldbruskkirtlen, hvor det ødelægger kræftcellerne.
Behandlingen består i en kapsel med radioaktivt jod, som du tager med et glas vand. Det foregår som en kort, ambulant behandling på sygehuset. Dosis tilpasses individuelt.
Effekten indtræder i løbet af uger til måneder. De fleste har kun brug for én behandling, men i enkelte tilfælde kan den gentages.
Behandlingen kan føre til lavt stofskifte. Derfor skal du have kontrolleret stofskiftet med blodprøver hver fjerde uge i månederne efter.
Læs mere om behandling med radioaktivt jodStrålebehandling
I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at strålebehandle skjoldbruskkirtelkræft.
Det foregår ved, at man giver 30-33 strålebehandlinger over en periode på 6-6,5 uger.
Strålebehandling foregår oftest med røntgenstråler, som påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller stopper med at dele sig.
Strålebehandlingen kan give bivirkninger som smerter i halsens slimhinder, sejt spyt og rødme af huden. Der er også risiko for senfølger i form af mundtørhed, skrøbelighed af kæbe og tænder, synkebesvær, stemmeændringer og hudforandringer.
”Jeg havde det mentalt dårligt efter kræftforløbet, og samtidig havde jeg det fysisk dårligt, da min krop manglede skjoldbruskkirtelhormon. Da jeg endelig fik tilbudt medicin, startede jeg op med meget lille dosis, og der gik to år, før dosis gradvist var skruet så meget op, at mine stofskiftetal var ok igen.”
– Cecilie Kaltoft, lavt stofskifte
Efterbehandling af de forskellige typer kræft
Når lægen skal vurdere, om der er behov for efterbehandling efter operation, ser hun eller han blandt andet på typen af skjoldbruskkirtelkræft, og om sygdommen har spredt sig. Her kan du få overblik over, hvordan nogle af de forskellige undertyper typisk bliver efterbehandlet.
Der vil være behov for efterbehandling af papillær og follikulær skjoldbruskkirtelkræft, hvis:
- knuden er stor
- der er spredning til halsens lymfeknuder
- det ikke har været muligt at fjerne hele knuden.
I ovenstående tilfælde vil man tilbyde efterbehandling med radioaktivt jod.
Strålebehandling bruges kun sjældent ved papillær og follikulær skjoldbruskkirtelkræft.
Behandlingen følger samme principper som ved papillær og follikulær skjoldbruskkirtelkræft. Her suppleres radioaktivt jod dog oftere med strålebehandling, da denne undertype har sværere ved at optage radioaktivt jod.
Medullær skjoldbruskkirtelkræft kan ikke optage jod, så behandling med radioaktivt jod er ikke mulig. Behandlingen består som regel i operation.
Strålebehandling kan dog komme på tale, hvis:
- knuden er vokset uden for skjoldbruskkirtlen
- man er usikker på, om alt kræftvæv er blevet fjernet
- der har været spredning til mange lymfeknuder på halsen.
Anaplastisk skjoldbruskkirtelkræft optager ikke jod, og kan derfor ikke behandles med radioaktivt jod.
Hvis sygdommen ikke har spredt sig, og det har været muligt at fjerne knuden kirurgisk, vil du ofte få efterbehandling med stråler. I en del tilfælde vil du ofte få suppleret behandlingen med ugentlig kemoterapi for at forstærke effekten af strålerne.
Hvis sygdommen ikke har spredt sig, men det ikke har været muligt at operere, forsøger man ofte at opnå helbredelse med strålebehandling kombineret med kemoterapi.
Hvis sygdommen har spredt sig, kan man give behandling med såkaldte tyrosinkinasehæmmere. De bremser de signaler, som kræftcellerne bruger til at vokse.