Behandling af knuder og struma

Struma og godartede knuder kræver ikke nødvendigvis behandling, hvis de ikke giver gener eller vokser. Er behandling nødvendig, sker det oftest med radioaktivt jod eller operation. Valg af behandling afhænger blandt andet af symptomerne og hvilken type knude eller struma, der er tale om.

Hvis du ikke har symptomer eller gener, kræver hverken struma eller godartede knuder behandling. I mange tilfælde vil man blot holde øje med, om de vokser eller ændrer sig.  

Hvis det er nødvendigt, behandles struma typisk med medicin, operation eller radioaktivt jod.  

Godartede knuder behandles ofte med radioaktivt jod, operation eller varmebehandlingen RFA. 

Behandling af struma 

Hvornår er behandling nødvendig? 
Hvis du ikke har gener, skal du som udgangspunkt ikke behandles. Men hvis der opstår nye symptomer, kosmetiske gener eller mistanke om vækst, kan det være nødvendigt med en scanning og eventuelt behandling.  

Formålet med behandlingen er at mindske størrelsen af skjoldbruskkirtlen og samtidig bevare dens funktion.  

Radioaktivt jod 

En almindelig behandling for struma er radioaktivt jod. Jod optages næsten kun i skjoldbruskkirtlen, hvor det hæmmer cellerne, så kirtlens størrelse gradvist bliver mindre.  

Behandlingen består i en kapsel med radioaktivt jod, som du tager med et glas vand. Det foregår som en kort, ambulant behandling på sygehuset. Dosis tilpasses individuelt.  

Effekten indtræder i løbet af uger til måneder. De fleste har kun brug for én behandling, men i enkelte tilfælde kan den gentages.  

Behandlingen kan føre til lavt stofskifte. Derfor skal du have kontrolleret stofskiftet med blodprøver i månederne efter. Lægen vurderer, hvor ofte blodprøverne skal tages.   

Operation 

Ved store strumaer vælger man ofte operation. Her fjerner man hele eller dele af skjoldbruskkirtlen. Efter operationen skal du regne med at være indlagt et par dage og sygemeldt i et par uger.   

Ved operationer i skjoldbruskkirtlen er der blandt andet risici for:  

Lavt stofskifte: Hvis hele skjoldbruskkirtlen fjernes, vil du få lavt stofskifte og have behov for livslang medicinsk behandling. Hvis halvdelen bevares, kan stofskiftet ofte fungere normalt.  

• Hæshed: Der kan opstå stemmeproblemer, da nerverne til stemmelæberne ligger tæt på kirtlen. Forbigående hæshed er almindeligt. I sjældne tilfælde opstår varige skader.  
• Kalkmangel: Ved operation kan biskjoldbruskkirtlerne beskadiges. Hvis det sker, kan du få behov for kalktilskud. Det vurderes ud fra en blodprøve.  
   

Medicin  

Hos nogle – særligt yngre – kan behandling med stofskiftehormon få strumaen til at skrumpe. Ved en underaktiv skjoldbruskkirtel kan lægen anbefale medicin med det aktive stof Levothyroxin, som fås som flere forskellige typer af piller.  
Hvis skjoldbruskkirtlen er overaktiv, anvendes i stedet medicin som Thycapzol og Neo-Mercazile.  

Behandling af knuder 

Hvornår er behandling nødvendig? 
En godartet knude, der ikke giver symptomer og ikke forstyrrer stofskiftet, kræver som regel ingen behandling. Her vil man blot holde øje med, om knuden vokser.  
Om behandlingen er nødvendig – og hvilken behandling der vælges – afhænger af typen af knude:   

• Varme knuder behandles ofte med radioaktivt jod. 
• Kolde knuder behandles som regel med operation.  

Radioaktivt jod 

Ved varme knuder kan radioaktivt jod få både kirtlen og knuden til at blive mindre. Behandlingen foregår på samme måde som ved struma.  

Operation 

Ved en kold knude kan det være nødvendigt at fjerne hele eller dele af skjoldbruskkirtlen. Også her gælder de samme risici og bivirkninger som ved strumaoperation.  

RFA-behandling af knuder 

En nyere behandlingsform er RFA (radiofrekvensablation). Her føres en lille nål ind i knuden, som bliver opvarmet.  
Varmen ødelægger knudevævet, som derefter langsomt skrumper i løbet af 6-12 måneder.  
Behandlingen foregår uden indlæggelse, den tager cirka en halv time, og man er lokalbedøvet under behandlingen.  
Behandlingen tilbydes i øjeblikket kun i Aarhus og København.  

“Jeg har stadig en del bekymringer i dag, men jeg har lært at leve med min sygdom. Jeg bliver set og hørt som den, jeg er – og jeg er klar til at høre andre fortælle om følelsen af at være anderledes, kronisk syg eller sætte ungdommen på pause.” 

– Josephine Julie Bruun Hansen, højt stofskifte og struma 

”Mit stofskifte gik fra at være forhøjet til at være for lavt. Jeg har varierende symptomer. Det kan være alt fra forstoppelse, svien i maven, stikken i hjertet og uro i kroppen til hæs stemme, hudkløe, hovedpine, træthed og susen for ørene. For at holde styr på symptomerne har jeg lavet min egen dagbog.”

– Christian Blangstrup, havde højt stofskifte og struma – har nu lavt stofskifte 

Kildehenvisninger