Autoimmunitet og stofskiftet
Stofskiftesygdommene Hashimotos og Graves' er de mest almindelige af alle autoimmune sygdomme. Autoimmuniteten opstår, fordi immunsystemet kommer i ubalance og begynder at danne antistoffer og angribe eget væv og egne organer.
Hashimotos og Graves’
De to største stofskiftesygdomme, Hashimotos og Graves’, er begge autoimmune sygdomme. Ved disse sygdomme er det skjoldbruskkirtlen, der bliver angrebet af immunsystemet. Angrebet påvirker skjoldbruskkirtlens funktion, og det kan medføre Hashimotos (lavt stofskifte) eller Graves’ (højt stofskifte). Så selvom mange symptomer på de to sygdomme er forskellige, er den grundlæggende årsag den samme. Både Hashimotos og Graves’ kan føre til struma.
Autoimmune stofskiftesygdomme
Hashimotos giver en kronisk betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen. Samtidig danner kroppens immunsystem antistoffer, der helt eller delvist ødelægger skjoldbruskkirtlen. Produktionen af stofskiftehormon falder derfor i skjoldbruskkirtlens angrebne områder, og produktionen kan blive så lav, at patienten får for lavt stofskifte. Kroppens forsøg på at øge stofskiftehormonproduktionen i resten af kirtlen kan få kirtlen til at vokse og medføre struma.
Ved Graves’ bliver skjoldbruskkirtlen overstimuleret på grund af autoimmune angreb og arbejder på fuldt tryk. Det fører til en ensartet forstørrelse af hele kirtlen, en såkaldt diffus struma, og ofte kraftigt forhøjet stofskifte. Sygdommen rammer oftest yngre personer og typisk kvinder, men ses også hos ældre. Graves’ sygdom behandles normalt i 12-18 måneder, hvorefter sygdommen i 50 procent af tilfældene går i dvale. Der kan dog komme tilbagefald af sygdommen – også efter mange år.
Cirka halvdelen af patienterne med Graves’ sygdom oplever også øjensymptomer i varierende grad. Graves’ øjensygdom skyldes, at kroppens immunforsvar angriber bindevævet bag øjet, så det hæver og skubber øjet frem.
Stofskiftehormoner spiller en vigtig rolle, når fosterets hjerne skal udvikles. Også autoimmunitet imod skjoldbruskkirtlen, selv hos gravide uden stofskiftesygdom, påvirker barnets hjerne og tidlige sprogudvikling. Så hvis moderen har autoantistoffer i blodet, kan barnet lære nye ord langsommere end børn af mødre uden autoantistoffer.
Risiko for multisygdom
Mellem 3-400.000 danskere har en af de mere end 100 forskellige autoimmune sygdomme, der findes. Ca. 20 procent af dem angiver, at de har mere end én autoimmun sygdom. Det skyldes, at hvis først immunsystemet er i ubalance, kan det angribe mange forskellige typer celler. Kvinder har langt større risiko for autoimmune sygdomme end mænd. Da autoimmun stofskiftesygdom er så hyppig, ses den ofte i forbindelse med andre autoimmune sygdomme.
Autoimmune sygdomme,
der ofte ses i forbindelse med stofskiftesygdomme
- Diabetes type1,
- Vitiligo,
- leddegigt,
- Perniciøs anæmi (B12-vitamin-mangel),
- Morbus Chron,
- Colitis ulcerosa,
- Cøliaki,
- Lichen Sclerosus,
- Lupus,
- Sclerose,
- Addisons sygdom
“Når man har en eller flere autoimmune sygdomme, må man mærke efter og tage sin krop alvorligt. Du kan lære at acceptere den situation, du står i, og du kan lære at være tålmodig med din krop.”
– Marianne Meyer, har Hashimotos og muskelgigt
Arvelighed
Autoimmunitet er i nogen grad arveligt, fordi du kan arve tilbøjeligheden til at få en autoimmun sygdom. Det vil med andre ord sige, at hvis der findes autoimmun sygdom i din familie, er der øget risiko for, at du udvikler en autoimmun stofskiftesygdom.
“Jeg bliver fulgt af en række forskellige fagpersoner: reumatolog, endokrinolog og egen læge. Jeg føler ofte, at de enkelte fagpersoner arbejder med skyklapper på. Jeg kunne godt ønske mig, at der var nogen, der tog turen op i helikopteren og kiggede på mit samlede sygdomsforløb, lagde en plan og kiggede på sammenhængene.”
– Bente Kleis, har leddegigt, B-12 vitaminmangel og Hashimotos
Andre udløsende faktorer
Men der skal sandsynligvis også andre faktorer til at udløse selve sygdommen. Dette kan for eksempel være stress, virusinfektioner, rygning, ophør af rygning, graviditet og hormonforstyrrende stoffer i miljøet. Nyere forskning peger også på en sammenhæng mellem autoimmunitet, kost og tarmfunktion.
Forstå din tarm
Gravid med autoantistoffer
Et helt særligt forhold gør sig gældende, hvis du er gravid og har autoantistoffer mod skjoldbruskkirtlen. Autoantistoffer kan give en lille påvirkning af fosteret – også selvom du ikke selv har symptomer på sygdom. Det er derfor en god idé at blive tjekket for autoantistoffer, hvis du har autoimmun stofskiftesygdom i familien og ønsker at blive gravid.