Får du lavet en årskontrol af dit stofskifte?

Af Bente Lasserre

Har du også stået på apoteket for at hente din stofskiftemedicin, og så var recepten udløbet? Det har flere af os nok prøvet, og også af den årsag kan det være en rigtig god idé at bede om en årskontrol hos din praktiserende læge.

En årskontrol er en konsultation, hvor formålet er at tage en status på din helbredssituation og vurdere din medicinordination. Konsultationen er målrettet dit stofskifte, og den må derfor ikke handle om andet.

Et typisk forløb i forbindelse med en årskontrol vil være, at du får taget blodprøver på forhånd, og derefter holder I selve konsultationen, når der er svar på blodprøverne. I konsultationen taler I om, hvordan du har det med din stofskiftesygdom, og I fastlægger behandlingsmål.

Fakta

Jf. overenskomst fra 2022 mellem Danske Regioner og de praktiserende læger kan årskontrollen af stofskiftepatienter nu foregå hos en praksissygeplejerske og ikke nødvendigvis forestås af den praktiserende læge.

Det er en god mulighed for selv at huske at få holdt øje med stofskiftet og få taget en status på, hvordan det går. Og det er samtidig en lejlighed til at få fornyet recepten for det kommende år.

Jf. overenskomst fra 2022 mellem Danske Regioner og de praktiserende læger kan årskontrollen af stofskiftepatienter nu foregå hos en praksissygeplejerske og ikke nødvendigvis forestås af den praktiserende læge.

I Stofskifteforeningen arbejder vi på at være med til at klæde praksissygeplejerskerne bedst muligt på til disse årskontroller.

Professor Jette Kolding Kristensen, der har været med til at lave den kliniske vejledning til almen praksis ”Hypo- og hyperthyreose hos voksne” har holdt kursus i 2021 og gør det igen i 2022, hvor Stofskifteforeningens næstformand Bente Julie Lasserre har deltaget og fortalt om vores materiale samt om, hvordan det er at være stofskiftepatient.

Vi forsøger løbende at få de andre regioner til at holde tilsvarende kurser.

Blodprøver