Årsager til stofskiftesygdom
Det er helt naturligt at søge en forklaring, når man bliver ramt af sygdom. Du spørger måske dig selv: ”Hvorfor har netop jeg fået en stofskiftesygdom?” Hos langt de fleste er stofskiftesygdommen autoimmun, og tendensen til at få en autoimmun sygdom er arvelig.
Årsagerne til ubalance i stofskiftet er mange, og det er ikke altid, man finder dem. Derfor er det svært at forebygge stofskiftesygdomme.
Autoimmunitet
En ting er dog sikkert: De fleste stofskiftesygdomme er autoimmune. Der kan opstå autoimmunitet i mange organer i kroppen, og ved stofskiftesygdomme angriber autoimmuniteten skjoldbruskkirtlen, så produktionen af stofskiftehormoner bliver påvirket.
Arvelighed
Stofskiftesygdomme er ikke i sig selv arvelige, men den autoimmune reaktion, som udløser en autoimmun sygdom, er arvelig. De mekanismer, der gør immunforsvaret i stand til at skelne mellem fremmede organismer og kroppens eget væv, er nemlig kodet i generne. Hvis man har meget autoimmun stofskiftesygdom i sin familie, er en del af forklaringen formentlig genetisk.
Det er ikke nødvendigvis den samme autoimmune sygdom, der går igen i familien. Det kan også være en af de mange andre autoimmune sygdomme, der findes.
”Inden jeg selv fik lavt stofskifte, vidste jeg ikke noget om sygdommen. Men det viste sig, at min moster har en stofskiftesygdom, at min afdøde mor havde struma, og min søster fik for højt stofskifte ved sin seneste fødsel.”
– Charlotte Fnug Munksgaard, lavt stofskifte
Miljø
Nogle kroniske sygdomme kan hænge sammen med forskellige livsstilsfaktorer. Den seneste forskning peger i retning af, at autoimmune sygdomme kan skyldes forskellige forhold i dit tarmmikrobiom.
Læs mere om kost og dit tarmmikrobiom herDe miljøfaktorer, som derudover kan have indflydelse på udviklingen af en stofskiftesygdom, er primært rygning og jodindtagelsen. Forskning peger også på, at stress, infektioner, toksiner, kemikalier, hormonforstyrrende stoffer, strålebehandling og visse infektionssygdomme kan spille en rolle.
I langt de fleste tilfælde vil autoimmun stofskiftesygdom være et resultat af både arv og miljø, og der forskes fortsat meget verden over i at finde de konkrete årsager til sygdommene.
”Mine mostre, kusiner, storesøstre og min mor har lavt stofskifte, så jeg har altid vidst, at det kunne ske for mig. Da jeg var ung, fik jeg taget blodprøver med jævne mellemrum, og alt var normalt – indtil en dag i 2021. Fra den ene dag til den anden voksede min skjoldbruskkirtel og fik størrelse som et gåseæg”.
– Marie Staack Bylov, lavt stofskifte
Oversigt over kendte årsager
Den mest almindelige årsag til stofskiftesygdomme er autoimmunitet. Kroppen danner antistoffer mod skjoldbruskkirtlen, så den producerer for få eller for mange stofskiftehormoner.
Skjoldbruskkirtlen kan få for lidt eller for meget jod, som er en af byggestenene i vores stofskiftehormoner. Ved jodmangelen kan skjoldbruskkirtlen vokse sig stor (struma) eller få knuder. Ubalance i jod over længere tid kan både give lavt stofskifte og højt stofskifte.
Du kan udvikle lavt stofskifte, hvis du har fået fjernet hele eller dele af skjoldbruskkirtlen ved operation. Det betyder nemlig, at kirtlen så stopper helt eller delvist med at producere stofskiftehormoner. Det samme gælder, hvis du har modtaget radioaktivt jodbehandling eller strålebehandling.
Du kan udvikle for lavt stofskifte som bivirkning, hvis du får for høje doser medicin mod for højt stofskifte. Omvendt gælder det også, at du kan få højt stofskifte som bivirkning, hvis du får for meget medicin mod lavt stofskifte.
Andre typer medicin kan også få skjoldbruskkirtlen til at producere for meget eller for lidt T3 eller T4. Der kan for eksempel udvikles lavt stofskifte som bivirkning til medicin mod bipolar lidelse og hjertesygdom. Mange immunstimmulerende behandlinger, for eksempel mod kræftsygdomme, kan også medføre stofskiftesygdom som bivirkning. Hvis du får denne type medicin skal du screenes jævnligt for stofskiftesygdom.
Skjoldbruskkirtlens væv kan være ramt af kræftsygdom eller andre knudedannelser. Det er dog en sjælden sygdom i Danmark.
Kvinder kan udvikle forbigående stofskiftesygdom efter en fødsel. Det sker årligt for cirka fem procent af fødende kvinder, der ellers ikke har en stofskiftesygdom. Det rammer især kvinder med antistoffer mod skjoldbruskkirtlen, hvilket er omkring 10 procent af alle kvinder i Danmark.
Kvinderne vil opleve, at stofskiftet bliver for lavt i en til seks måneder efter fødslen. Det opstår typisk efter en kort periode med for højt stofskifte. I de fleste tilfælde vil stofskiftet normalisere sig inden for et år. Men i enkelte tilfælde vil kvinden udvikle for lavt stofskifte.
En infektion i skjoldbruskkirtlen kan også give forbigående lavt stofskifte, som i en periode kræver medicinsk behandling.