Støtte og donationer

Når du støtter Stofskifteforeningen, er du med til at støtte de mere end 200.000 voksne og børn, der har en stofskiftesygdom. Du støtter samtidig de pårørende til personer med ubalance i stofskiftet.

Sådan kan du støtte

MobilePay
Støt os med et valgfrit beløb via MobilePay 249048 

Bankoverførsel
Støt os med et valgfrit beløb via en bankoverførsel: Nordea Bank,
Reg. 2670
Konto 6288 976 617. 

Donation
Støt os med en donation på et fast beløb eller engangsbeløb. Du donerer ved at klikke her: Membersite 
Donationen kan du give som en ”gave” til en god ven eller et familiemedlem. Print et fint gavebevis ved at trykke på billedet.

Legat  

Du kan også oprette et legat og på den måde støtte Stofskifteforeningens arbejde. 
Når du tænker Stofskifteforeningen ind i dit testamente med et legat, er du med til at gøre en forskel for stofskifteramte.  
Stofskifteforeningen har indgået et samarbejde med en online, juridisk platform, som hedder Legal Desk. Legal Desk hjælper dig gratis med at testere et beløb som et legat til os.  Se mere her
Du støtter ved at udfylde en kort formular på linket her
Formularen kaldes et legat, og kan gives, uanset om du har et testamente i forvejen eller ej. I formularen oplyser du det beløb, du ønsker at give til os, den dag, du går bort. 
Når du har oprettet et legat, skal det underskrives foran en notar eller vitterlighedsvidner, som du selv vælger. 

Fradrag  

Skriv DONATION og CPR-nummer i beskedfeltet ved bankoverførslen eller mobilePay, hvis du vil have fradrag for din donation. 

Stofskifteforeningen er paragraf 8A-godkendt. Det betyder, at de beløb, du støtter med, er fradragsberettiget – op til 19.000 kr. i 2025. 

Medlemskab er ikke fradragsberettiget. 

På forhånd tak for din støtte! 

Indsamlingsregnskab 2024-2025

Bliv medlem nu

Samarbejdsaftaler 

Stofskifteforeningen er som privat sygdomsbekæmpende organisation afhængig af indsamlede midler i form af kontingenter, donationer og arv samt fra samarbejde med virksomheder og fonde. 

Virksomheder 

Stofskifteforeningen samarbejder med medicinalindustrien om afgrænsede projekter; for eksempel i form af sponsorstøtte til konferencer og produktion af informationsmateriale, der er relevant for mennesker med stofskiftesygdomme. Sådanne samarbejder forudsætter, at foreningen frit og uafhængig står for indhold af produktionen uden krav om modydelser/betingelser. Midler fra medicinalindustrien vil aldrig overstige fem procent af foreningens samlede budget. 

Thyroid Federation International  

Stofskifteforeningen er en del af Thyroid Federation International, som er en verdensomspændende paraplyorganisation for patientforeninger.

Samarbejde med eksperter på sundhedsområdet 

Stofskifteforeningen samarbejder bredt med fagpersoner på sundhedsområdet for at få og formidle viden om den forskning og udvikling, der foregår på stofskifteområdet og andre relaterede områder. Dette samarbejde indgår, sammen med erfaringerne fra stofskiftepatienter og andre, der har stofskiftesygdom tæt inde på livet, i det grundlag, som foreningens holdninger bygger på. Vores holdninger justeres i takt med, at vi får mere viden og erfaringer. 

Tak til vores kilder

Vores støtter

  • Mestringsunivers til folk med stofskiftesygdomme, Sygeforsikringen danmark Sundhedsdonationer 2025, kr. 1.311.420  
  • F.C. Mathiesens Fond 2025, kr. 25.000 
  • Merck 2025, kr. 18.220 
  • Merck 2024, 10.000 kr. 
  • F.C. Mathiesens Fond 2024, kr. 15.000 
  • LM Service 2024,  kr.10.000  
  • Dorte Gro ApS 2024, kr. 10.000  
  • Medlemskonference støtte fra IBSA 2023, kr. 20.000 
  • Sundhedsstyrelsen, mestringsunivers 2022, kr. 2.650.000  
  • Medlemskonference støtte fra Sanofi 2020, kr. 20.000 
  • Støtte fra Den Bøhmske Fond 2020, kr. 20.000 
  • Fire videoer sponsoreret af Merck 2018, kr. 75.000 
  • Redesign af informationsmateriale og logo, støtte fra Jyllands-Postens fond 2018, kr. 20.000 


Bliv
medlem